Midvinter-overraskelse

[Lachren af Meron]

Tatiana af Vårfos

Vintersolhvervet var kommet og gået. Dagene var igen på vej mod flere lyse timer, men Midvinter-festlighederne var endnu i fuld gang, både paladset og det ganske, tortallanske land. En storslået middag var overstået og ved de lange borde, var stemningen nu knap så formel som ellers i adelen, men mere afslappet, næsten en smule hjemlig. Måske var det højtiden der gjorde det, men snakken gik lige så let, som de mange lækkerier på fadene der fyldte bordene, gled ned i allerede mætte maver.

Lachren kom tilbage ind i salen fra en sidedør og fandt tilbage til den tomme plads ved siden af Tatiana, hvor han havde siddet under middagen. Han satte sig dog ikke igen, men bøjede sig ned mod hende, så han kunne tale lavt nok til, at kun hun ville høre det "Gå en lille tur med mig.. der er noget jeg vil tale med dig om." bad han, med et tonefald og smil, der ikke indikerede, at der skulle være noget galt.

[Tatiana af Vårfos]

"Det er næsten lige før, jeg er misundelig. Vårfos er skønt på denne tid af året, dækket af det fineste lag sne," fortalte Tatiana, halvt henvendt til prinsessen ved siden af sin bror. Christian havde indviet hende i, hvor lidt hans forlovede brød sig om det.

Med blikket fandt hun Lachren det øjeblik, han igen var inde i salen og et skævt smil farvede hendes læber. Hun kunne selvfølgelig ikke dy sig og blinkede fornøjet i hans retning, før hun igen vendte blikket mod sin bror for at lytte til, hvad han nu sagde.

Der gik dog ikke længe, før hendes forlovedes - det føltes stadig underligt - stemme lød i hendes øre og hun nikkede let. "I må have mig undskyldt. Jeg vil lige nyde en stille stund med min definitivt værre halvdel." Smilende kom hun på bene og fulgte ham væk fra bordet.

[Lachren af Meron]

Han rettede sig op da hun undskyldte sig og nikkede selv undskyldende, men med et smil, til selskabet ved bordet. Han trak stolen ud mens hun rejste sig, man havde vel en smule opdragelse tilbage. Hans blik fandt et sekund manden han lige havde talt med og et diskret nik blev udvekslet, før han bød Tatiana sin arm og førte hende med sig ud fra salen.

Han var påfaldende tavs mens de gik et stykke ned ad gangen, men hvordan skulle man også lige starte på at forklare noget, man ikke helt selv havde sunket endnu "Hvordan.." startede han og stoppede med en lille rynke over næseryggen "Hvordan ville du have det med, at have en lidt mere fast base her i Corus i fremtiden?" spurgte han så og så afventende på hende, med et blik der flakkede ganske let et øjeblik. Det var stadig en smule surrealistisk, at kunne tænke på en fremtid sammen.

[Tatiana af Vårfos]

Nu de var forlovede, havde hun ingen skrupler med at tage imod hans arm og gå en smule tættere på ham, end man ville forvente af en ugift kvinde af adelen, men den slags hang hun sig ikke længere i. Måske det også var fordi hun havde brugt så meget af sin barndom på paladset, at det på mange måder føltes som et tredje hjem.

Brynene søgte sammen og dannede en lille fold. "En fast base?" gentog hun undrende og studerede hans ansigt. "Jeg troede, vi ville rejse." Sidst de havde talt om den slags havde selvfølgelig været urealistisk drømme og håb, men nu var muligheden der.

[Lachren af Meron]

Han smilede skævt og kløede sig i nakken med den frie hånd mens han nikkede let "Ekke så fast, for det skal vi også, men.." hans bryn trak sig sammen igen mens han betragtede hendes ansigt intenst "Ridder Tirrsmont træder tilbage.. det var det han ville tale med mig om." indviede han hende så lavmælt i med et sigende blik under hævede øjenbryn.

[Tatiana af Vårfos]

Panden lagde sig i dybere folder ved hans ord. Der kunne kun være få årsager til, at Lachren kunne vide det. "Jaså?" spurgte Tatiana derfor og betragtede ham mere indgående. Hvis han var blevet tilbudt posten, ville det ændre en del for dem.

Hun trak en krølle bag øret. "Det var store nyheder."

[Lachren af Meron]

Hun forstod hvad der lå som konsekvens af hvad han fortalte og han nikkede langsomt en enkelt gang "Mhmm.." brummede han og smilede halvhjertet "Meget store.." han skar en lille grimasse og satte sig ned i en bred vindueskarm med et lettere overvældet udtryk på ansigtet "Der er to i puljen til at efterfølge ham. Jeg er den ene." fortsatte han, selvom det var lettere åbenlyst "Det er det jeg har stræbt efter i årevis, men nu.." han så på hende med ubeslutsomt rynkede bryn, men et lille, varmt smil "Men nu er min situation en smule ændret."

[Tatiana af Vårfos]

Tatiana blev stående et øjeblik og nøjedes blot med at følge ham med blikket. "Det er et privilegium og en stor ære at blive anset til den stilling," konstaterede hun, hvad han allerede vidste.

Langsomt trådte hun frem mod ham og tog hans ene hånd, før hun lagde den anden på hans skulder. "Har dine ambitioner ændret sig?"

[Lachren af Meron]

Han så op da hun trådte nærmere og tog hans ene hånd, men måtte tænke et øjeblik før han vidste hvad han skulle svare. Han flyttede langsomt hovedet fra side til side uden at slippe hendes blik "Nej.. men jeg havde ikke regnet med at få muligheden så tidligt.. hvis jeg nogensinde regnede med at få det." han skar en lille grimasse og rynkerne trådte igen frem på hans pande "Jeg ville få flere pligter her i Corus." han kunne ikke helt læse hende og blikket flakkede let.

[Tatiana af Vårfos]

Tatiana smilede mildt. Det undrede hende slet ikke, at han var blevet tilbudt stillingen. "Du har vist dig værdig til det," svarede hun roligt og flyttede hånden fra hans skulder til hans kind. Desuden var han ved at blive gift med andenfødte i en af de mest indflydelsesrige familier i Tortall.

"Det ville du, men jeg tror ikke, det bør være den afgørende faktor." Hånden fandt tilbage på hans skulder igen. "Er det noget, du ønsker?"

[Lachren af Meron]

Hans bryn trak sig yderligere sammen, men han smilede svagt til hendes konstatering og lænede hovedet let ind mod hendes hånd "Det håber jeg da.." brummede han beskedent og måtte igen sidde tavs nogle lange sekunder i overvejelse, før han nikkede en enkelt gang "Ja.. " smilet spøgte igen på hans læber "Næsten ligeså meget som jeg ønsker dig."

[Tatiana af Vårfos]

Smilet blev større ved hans svar og Tatiana lænede sig ind mod ham, så hun kunne lægge et ømt kys mod hans læber. Hun smilede stadig, da hun slap hans læber igen.

"Heldigvis er det ikke et spørgsmål om at vælge mellem mig og det." Hendes fingre søgte gennem de røde krøller. Hun fulgte det med blikket, før hun igen fandt hans øjne. "Du kan sagtens få begge dele, hvis du er i tvivl."

[Lachren af Meron]

Han behøvede ikke løfte hovedet for at møde hendes læber, siden han allerede sad og så op på hende. I stedet spillede det lille smil igen da hun rettede sig op igen. Hans skuldre var faldet lidt. En af de mange effekter hendes selskab oftest havde på ham og han bøjede hovedet lidt tilbage, følgende de slanke fingre gennem sit hår "Kan jeg?" han rynkede brynene lidt, uden at smilet forsvandt denne gang "Hvis jeg får det endelige bud, betyder det jo måske vi kommer til at ændre lidt på de planer vi havde lagt." ikke fordi Livgarden var permanent bundet til Corus og paladset, men han ville ikke være fri til bare at tage afsted.

[Tatiana af Vårfos]

Tatiana smilede fortsat mildt ned til ham. Lachren havde opfyldt hendes drømme på flere måder, end hun nogensinde havde turdet håbe eller tro på. "Selvfølgelig," svarede hun, da hun havde rettet sig op igen.

"Vi har tydeligvis været i stand til at overkomme utallige udfordringer." Og det var tydeligt at se på hende. at hun ikke kun refererede til de nyligste. Krigen i Maren var nok den største. "Dette er ikke endnu en udfordring, men en stor ære."

[Lachren af Meron]

Han lyttede alvorligt, mens hans tommel fraværende strøg hendes. Han endte med at nikke med et lille, skævt smil "Jeg tror vi kan klare det meste.." han kastede et hurtigt blik ned ad gangen for at sikre sig der ikke var nogen, andet end måske tjenestefolk, og trak hende i en hurtig bevægelse ned på sit skød "Jeg får besked inden det nye år ringer ind." informerede han, med et varmt smil, der forplantede sig til hans blik mens han betragtede hende "Jeg elsker dig.."