Et sjældent visit [R]

[Roanna af Gyldensø]

Baird af Bugtvig

Når Roanna ikke var på universitetet, var hun oftest hjemme hos sin forældre. Af og til skete det dog, at der var en undtagelse og denne aften var hun på vej hjem til sin onkels hus. Normalt var det mest af alt en stressfaktor for hende at være væk fra sine studier, men det var længe siden hun sidst havde besøgt det lille byhus i Højager og hun tillod sig at se frem til det.

Da hun bankede på og blev lukket ind af en tjenestepige, smilede hun da også allerede ganske let. Med overtøjet efterladt, lod hun sig vise ind i en velkendt stue og tøvede ikke med at tage plads, selvom hun endnu var alene derinde.

[Baird af Bugtvig]

Man havde den slags familie, som man var bundet til gennem blodet og så havde man den, der havde fundet andre veje ind. Den unge kvinde, der blev annonceret for Baird, som han sad og arbejdede, var af den sidste slags, men ikke mindre vigtig for det.

Den fremtidige greve rejste sig da også efter ganske kort tid og fandt sin vej gennem det lille hus til stuen, hvor Roanna ventede. Da han kom ind var det med et svagt, afventende smil og hænderne samlet på ryggen. Han nikkede let til sin pseudo-niece. "Godaften, min kære. Hvad bringer dig hertil?"

[Roanna af Gyldensø]

Roanna vidste godt, at hun ikke var blodsbeslægtet med Bugtvigfamilien, men ikke desto mindre så hun dem lige så meget som familie, som hvis det reelt havde været tilfældet. Da Baird kom ind i rummet, drejede hun hovedet mod ham og smilede.

Med et let greb om sit skørt, kom hun på benene og drejede sig mod ham. "Intet mere, end at jeg mente at det var alt for længe siden at jeg har været her sidst," konstaterede hun og lod hovedet falde lidt til siden. "Hvis det ikke er nogen stor forstyrrelse?"

[Baird af Bugtvig]

Baird tog Roanna i sine arme og kyssede hendes ene kind, før han holdt hende ud foran og betragtede hende med et varmt smil.

"Det skulle være en særdeles hektisk dag før jeg ville betegne dig som en forstyrrelse, min pige. Du er velkommen her. Vil du blive til aftensmad?"

[Roanna af Gyldensø]

Roanna gik Baird i møde og gengældte omfavnelsen uden forbehold. Da han holdt hende ud for sig, smilede hun da også kun varmt. Måske var en af grundene til at hun holdt så meget af at komme i Bugtvighuset at hun på en eller anden måde altid følte sig lidt mere særlig der, end hun gjorde derhjemme.

"Det er jeg glad for at høre," svarede hun varmt. "Jeg vil meget gerne blive. Er Elisia, Lerant eller Taran hjemme for tiden?"

[Baird af Bugtvig]

Baird slap sin unge pseudo-niece, men smilet blev hængende på hans læber. "Absolut. Alle tre i Corus, men ikke hjemme som sådan. Taran er jo på væbnerskolen endnu og Lerant og Elisia er med deres ridderherrer. Det er kun kedelige, gamle jeg, der spiser her i aften."

Hans smil svandt en anelse ind. Det var skæbnen, når ens børn alle tre skulle være riddere. Og han var stolt af dem.

[Roanna af Gyldensø]

Roanna slap en forstående lyd og rettede lidt på sin kjole, da Baird slap hende. "Så er det godt, at jeg kan holde dig med selskab," svarede hun, endnu med et varmt smil på læberne.

"Hvordan går det ellers? Det er så længe siden, jeg har set dig sidst."

[Baird af Bugtvig]

Baird havde tit selskab, men af væsentligt mindre moralsk karakter end Roanna. Heldigvis ikke i dag. Han nikkede let til hendes konstatering og tog en dyb indånding.

"Absolut glimrende," forsikrede han. "Vi har fået en ny underviser på væbnerskolen og alle væbnerne fra sidste år har fået ridderherrer nu. Elisia skal møde kammeret om få dage. Hvordan har du og din familie det?"

[Roanna af Gyldensø]

Roanna kendte ikke meget til sin pseudo-onkels andre selskaber og det var nok godt det samme. Hun lyttede blot til hans korte udredning og så kort overrasket ud. Hun havde helt glemt, at det var inden længe at fremtidige riddere skulle stå deres prøvelse.

"Det havde jeg helt glemt. Hun må være spændt," konstaterede hun, uden selv at have nogen fornemmelse af hvad der foregik til prøvelsen andet end at ridderne aldrig talte om det. "Amaya har travlt på paladset og Inness læser næsten mere end jeg gør. Den eneste, der er hjemme til tider er min mor," konstaterede hun med et skuldertræk.

Alt i familien var en konkurrence. Hvis man ville følge med, var det en selvfølge at man aldrig slappede af. Noget andet stak lidt i hende. "Jeg har det godt, selvom det ser sort ud for min uddannelse, hvis jeg ikke snart finder en læremester..."

[Baird af Bugtvig]

Bairds bryn trak sig lidt sammen over Roannas sidste konstatering og han nikkede langsomt. "Er det en bekymring? At du ikke kommer til at finde en læremester?"

Han slog sig ned i den ene stol og gestikulerede til den unge kvinde om at gøre det samme. "Har du brug for hjælp med det?"

[Roanna af Gyldensø]

Roanna tøvede ikke med at tage plads, da Baird opfordrede til det. Hun gled ned i en blød stol og så lidt tænksomt foran sig. Hvor stor bekymringen præcis havde været, havde hun knapt været klar over, før hun havde sat ord på det.

"Det bliver en udfordring for mig i det hele taget at blive færdig, så længe min uddannelse bliver ved med at være teoretisk," konstaterede hun og bed kort i sin læbe. "Du ved, at jeg ikke bryder mig om at bede om hjælp, men på det her tidspunkt..."

[Baird af Bugtvig]

Bairds bryn trak sig sammen og han nikkede langsomt. "Jeg har flere kontakter på universitetet og udenfor," konstaterede han. "Jeg mener også, som din far, uden tvivl, at man bør kæmpe sine egne kampe og vinde for sig selv, men der kommer et tidspunkt, hvor man i stedet må vende sig imod dem, der har en nær, og bede om deres assistance."

Han nikkede let. "Lad os tale om det over maden. Jeg kan forstå, at den næsten er klar." Han rejste sig op og bød Roanna sin arm.

[Roanna af Gyldensø]

En lille gnist af håb spirede ved Bairds ord og hun kunne ikke andet end at være taknemmelig over, at han lod til at acceptere hendes lille nødråb. Hvordan han var endt med at være den første hun var gået til, det var hun ikke sikker på, men hun fortrød det ikke. "Det ville være en stor hjælp," konstaterede hun da også dybfølt, som hun rejste sig og tog imod hans arm.

"Jeg håber i øvrigt du ved, at jeg ikke kun kom for at udnytte dine ellers glimrende kontakter," tilføjede hun og så op på ham med et lille glimt i øjet og et dertilhørende smil.

[Baird af Bugtvig]

Baird smilede underholdt og klappede Roanna lidt på armen med den frie hånd, da først hun havde lagt sin hånd på hans anden arm. "Det ved jeg udmærket, min kære," forsikrede han, før hen førte hende ind i den lille stue, der blev brugt til både at spise i og opholde sig i for den nære familie. Her var varmt og behageligt og snart efter var der også mad på bordet, ledsaget af glimrende vin.

Samuel af Gyldensø, hans ældre ven i mange år, havde haft fire børn, men Roanna var altid den Baird havde brudt sig bedst om. Aenna, den stakkels pige, var smuk, men aldrig interessant til meget lange samtaler. Amaya var altid skarp, men så skarp, at man skulle på man ikke skar sig. Inness var en god dreng, men havde aldrig rigtig sagt Baird frygtelig meget. Lille Roanna, derimod, var kvik, men havde også bløde sider, selvom han fornemmede, at mange ikke fik dem at se. Som han skænkede endnu et bæger med vin op til hende senere på aftenen, var han dog ganske påmindet om præcis hvorfor han foretrak hende som selskab over hendes ældre søskende.

"Det er en fornøjelse, at du er kommet på besøg igen," konstaterede han med løsnet tunge selv, fra flere bægre vin. "Hvorfor er der gået så længe?"

[Roanna af Gyldensø]

Roanna, der holdt sig mere til kroerne end til hoffet, mærkede snart vinens påvirkning. Den søde smag og det gode selskab var dog al den opfordring hun havde brug for for at tage imod endnu et bæger og hun smilede, da Baird rakte hende det.

Hun formede en lyd med sine læber, før de delte sig i et smil. "Jeg ved i hvert fald, at det er en frygtelig fejltagelse," svarede hun med munter varme i stemmen og hævede sit krus lidt imod ham. "Jeg har det med at glemme, at der er en verden udenfor universitet - men jeg må sige, at det har været en god påmindelse at komme her."