For lige at se tingene an

[Ian af Veldine]

Roanna af Gyldensø

Det var måske ved at være tid til at Ian begyndte at se sig omkring efter en kvinde. Hvert fald se bedre efter, end hvad han havde gjort. Han havde derfor besluttet sig for at indbyde til et selskab, så han havde mulighed for at møde de unge komtesser i byen. Han havde dog mest øjefor de ugifte, men han var også glad nok for at hans riddervenner var dukket op, i tilfælde alt dette giftepjat blev for meget.

Det var tidligt på aftenen, og han var allerede begyndt at kede sig lidt. Derfor besluttede han sig for at gå hen til en mørkhåret pige, som hans blik netop faldt på. Henne hos hende bukkede han først høflig og hilste så. "Godaften Nådigfrøken. Nyder De Selskabet?"

[Roanna af Gyldensø]

Roanna var ikke helt sikker på, hvorfor hun var til selskabet, men hendes forældre havde ment at det var en god idé - og hun var ikke blind for grunden. Det var mildt anstrengende og hun havde meget at se til på universitetet, men hun kunne i det mindste få det bedste ud af aftenen. Det var hun i gang med, som hun stod og nippede til et glas vin i sine egne tanker.

Da den mørkhårede vært brød ind i dem, blinkede hun en enkelt gang, før hun drejede sig mod ham og nejede let. "Godaften, ridder Veldine. Jeg stod blot i egne tanker for et øjeblik, men det er et glimrende selskab."

[Ian af Veldine]

Der kom et lille fnys fra ridderen uden at det var vredt eller uhøfligt. "Ak ja, Egne tanker. Ja Sagt mellem os to, så glæder jeg mig til selskabet er forbi. Det er ikke rigtig mig." Han trak lidt på smilebåndet. Han hadede denne slags selskaber, hvor alle ugifte Komtesser var fuldstændigt ude af kontrol, blot fordi de vidste der blev holdt øje med dem. Nogen kæmpedes næsten om hans opmærksomhed, men det var slet ikke sådan en kvinde han ledte efter.
Han ville have en der var nede på jorden, der var lidt mystisk og gerne en der havde lidt at stå imod med. "Vil De dele Deres tanker, nådigfrøken?" Han var lidt nysgerrig for, hvad det dog kunne være. Særligt fordi det ikke havde virket til hun ville falde på halen for ham.

[Roanna af Gyldensø]

Roanna hævede øjenbrynene lidt over ridderens ligefremhed og måtte bruge et øjeblik på at tænke over, hvordan hun bedst svarede på det. "Tilgiv mig, men det var mit indtryk at dette var Deres selskab," sagde hun efter et halvt sekund og tog en lille tår af vinen, mens hun så på ham.

"Mine egne tanker var knapt så interessante, må jeg indrømme. En universitetsstuderendes lod."

[Ian af Veldine]

Det trak lidt i den ene mundvige, hun var ærlig, men alligevel stadig høflig. Ansigtet blev dog hurtigt lagt tilbage i det normale folder, før han svarede. "De har så ret nådigfrøken." Sagen var at han alt for hurtigt blev træt af disse selskaber og hellere ville side på en kro og slappe af, end være her med alle disse folk. Han sagde dog intet af det højt. Hendes valgt af emne til dagdrømmeriet overraskede ham dog.. Hun forestillede sig hun stadig var i skole.

Ian tog en beslutning efter lidt tid bukkede han for komtessen. "Må jeg få en dans med Dem?"

[Roanna af Gyldensø]

Roanna både morede og undrede sig lidt over ridderens svar og manglende uddybning. Før hun kunne nå at kommentere på det, havde han dog budt hende op til dans og hun tog et øjeblik til at overveje, før hun satte vinglasset fra sig.

"Naturligvis, ridder Veldine," svarede hun og fulgte med ham ud på dansegulvet. Da først de var der, kunne hun ikke lade være med at være nysgerrig. "Hvis De ikke bryder dig om selskaber som dette, hvorfor holder De det så? Hvis jeg må spørge."

[Ian af Veldine]

En af de få goder ved selskaber var dans, og det gode ved dans var, at det her var lettere at tale uden at blive forstyrret på samme måde, som hvis de stod stille. Ian tog hendes glas, og fulgte hende så med ud på dansegulvet. "Selskabet er halv tvang. Jeg bliver ikke yngre, så det er for at se hvilke komtesser og adelsfrøkner der er i Corus." Han satte roligt gang i dansen og førte hende afsted med god sikkerhed. "Beklager at måtte spørge efter Deres navn, men det er da korrekt De en en Gyldensø ikkesandt?" Hvad han kendte til, så var Gyldensø en god familie, hvilket sagde en del om hende også.

[Roanna af Gyldensø]

Det var et ærligt svar, hvilket Roanna kunne forholde sig til. Hun havde aldrig været god til floskler. "Ah," blev dog hendes eneste svar, som dansen gik i gang og for en stund tog hendes opmærksomhed. Hun var tilpas sjældent ved hoffet til at det ikke kom lige så let for hende som for andre komtesser.

Da ridderen talte igen, havde hun dog så småt fundet rytmen. Et lille smil trak op i hendes læber og hun var tydeligvis ikke fornærmet. "Roanna af Gyldensø, ridder Veldine. Min far er Dommer Gyldensø."

[Ian af Veldine]

Dommer? Hmm Ian mærkede en skuffet fornemmelse i maven. Dommer var ikke synderligt fint eller fornemt. Det var sådan det altid var. han fandt en kvinde med nogle kvaliteter, men hun kunne aldrig leve op til alle hans krav. "Javel ja." Lød det bare fra ham med påtvunget høflighed. "Og De studere så for at kunne gå i hans sted?" Han var alligevel stadig lidt nysgerrig.

[Roanna af Gyldensø]

Roanna kunne næsten høre afvisningen, men til gengæld tog hun det heller ikke tungt. Det var hverken første eller sidste gang og det var ingen tilfældighed at hun havde nævnt sin fader. Gyldensø var et tungt navn - hvis man var i hertugens nærmeste familie.

"Ikke just - jeg studerer landbrugsvidenskab," svarede hun og ventede mere eller mindre bare på at ridderen gabte. Det var sådan de fleste havde det.

[Ian af Veldine]

Ian rynkede igen brynene. Hun overraskede med alt hun sagde, alle de svar hun gav. "Landbrugsvidenskab? Hvad vil De med det? Foruden at lære landbruget bedre et kende mener jeg." Han svingede hende rundt i takt til musikken, mens nysgerrigheden overtog det fine fornemmelser for hendes lave rang.

[Roanna af Gyldensø]

Roanna koncentrerede sig tilpas meget om dansen til at hun ikke samtidig kunne følge et hundrede procent om samtalen. Svagt forpustet, fandt hun dog overskuddet til at svare.

"Det må tiden vise. Jeg har endnu ingen læremester, men jeg ved bare, at jeg ikke vil blive i Corus for altid," konstaterede hun og måtte tage en dyb indånding.

[Ian af Veldine]

Af alle kvinder til selskabet, måtte han havde valgt hende der var absolut dårligst til at danse og tale, det fik et lille indre smil frem i ham, det var simpelthen så typisk ham at vælge noget langt væk fra normen. "Hvor vil De så gerne bo?" Det var en interessant tanke. Ian selv boede jo to steder, så blev han træt af det ene kunne han altid besøge det andet.

[Roanna af Gyldensø]

Roanna trak på skuldrene, så godt som hun kunne komme til det, når de var midt i dansen. "Det ved jeg ikke," svarede hun ærligt. Der var så meget af verden at se, så meget at nå og så meget at prøve.

"Det må tiden vise," tilføjede hun, da hun lige havde trukket vejret igen. "Hvor er Deres farvoritsted i Tortall?"

[Ian af Veldine]

Hun havde altså intet fastlagt endnu. Det lød lidt ligesom han selv, det kunne han godt lide. Hendes næste spørgsmål fik ham til at tænke lidt. Det bedste sted i Tortall. Der var en svær en. Han var stille længere tid end han burde. "Beklager jeg kan ikke give et retfærdigt svar, men jeg vil tro det er Corus." Fortalte han så til sidst for ikke at lade hende hænge for længe uden svar.
Han snurrede hende endnu engang omkring og smilede så næsten til hende. "De er ikke vent til at danse og snakke er de?"