Svaret af Lorcan af Tameran on Dec 13, 2017 0:50:01 GMT
Lorcan af Tameran
FØDSELSDATO 11-10-500 M.T.
ALDER 28
NATIONALITET Tortallaner
RANG Greve af Tameran efter hans faders død for omkring et år siden. Han er desuden ridder.
DRAGKISTEN
VÅBEN Efter sin faders død arvede Lorcan familiens sværd Løvenklo, dette bærer han dog oftest kun ved særlige lejligheder. Til dagligt bruger han i stedet et solidt sværd hans fader fik smedet til ham, som han i sine unge dage døbte ’Enkemageren’. Han har desuden en betydelig samling af jagtbuer og lanser.
DYR Lorcans hest har efterhånden tjent ham i syv trofaste år, og er en nøddebrun vallak ved navn Pontar. Han er ikke synderligt knyttet til den, men solide heste hænger ikke på træerne, og det ville være besværligt at finde en ny.
Et dyr han til gengæld er knyttet til, er den store jagthund han for halvandet år siden anskaffede sig, og meget belejligt navngav det samme som sin stedmor, Kora. Den forlader sjældent hans side til skræk for de tyende, der har svært ved at afgøre om tæven er mest skræmmende ved sin herres side, eller strejfende omkring uden ham til at stoppe den.
MAGISKE EJENDELE Lorcan har de seneste par år anskaffet sig adskillige genstande af varierende karakter der skulle hjælpe på hans potens, men ingen har hidtil virket. Han har desuden en ring der alarmerer ham hvis han bliver forsøgt forgivet.
UDSEENDE
FACECLAIM Tom Mison
KROPSBYGNING Lorcan er høj, med en atletisk bygning der tydeligt afslører en aktiv livsføring der holder ham i god form
ANSIGT Lorcans ansigt er smalt og markeret, med et par intense lyse øjne, der ikke udstråler meget varme. Hans hår er brunt og fyldigt, og er omhyggeligt klippet lige omkring skuldrene. Han holder sig desuden et veltrimmet fuldskæg.
SÆRLIGE KENDETEGN
PERSONLIGHED
INTERESSER
[*]Jagt: At storme igennem en skov på hesteryg med et hævet spyd efter et uskyldigt skrækslagent dyr har alle dage tiltalt Lorcan, og han arrangerer derfor også flittigt jagtselskaber i Tamerans skove, eller slynger bue og kogger på ryggen når han har brug for luft til sit tyngede sind.
[*]Magi: Lorcans interesse for magi er fulgt naturligt med hans gave, og på trods af at han aldrig fik lov til at folde den ud til hans fulde potentiale, har det ikke stoppet ham i diskret at studere videre på egen hånd og udvikle sine kundskaber.
[*]Krig: At lære at slås har aldrig stået højest på Lorcans liste, og dog vækker det noget i ham at være i felten som han ikke kan finde hjemme på Tamerans fredelige gods.
[*]Nomalla: På trods af at Lorcan ikke tænker særlig højt om kvinder, har han siden hun vakte hans opmærksomhed haft en sær fascination af sin yngre hustru, hvilket har skånet hende for meget af det han udsætter resten af husholdningen for.
[*]Slægten: Som arving og senere greve har der altid hvilet et tungt ansvar på Lorcans skuldre, når det kommer til slægtens fremtid, og siden han ikke selv er i stand til at udføre denne opgave er det et spørgsmål der til stor frustration fylder meget hos ham, og optager adskillige af hans vågne timer.
ERHVERV Greve af Tameran.
GAVEN Lorcan besidder en mellemstor gave, der farver sig dybt lilla og udmønter sig indenfor illusionsmagi. Den blev opdaget kort efter at han var trådt ind i sit sjette leveår, og der blev straks sendt bud efter en magiker der kunne hjælpe den unge knægt med at få bugt med den. Lorcan selv var dybt fascineret af den underfulde magi, og med sin moders overtalelse fik han lov til at studere videre på universitetet i Corus. Grevinden gik dog bort før han kunne indtræde som novice, og uden hendes opbakning blev bøgerne i stedet skiftet ud med sværd og skjold på væbnerskolen. I de seneste par år har Lorcan dog studeret videre på egen hånd, og han har en håndfuld af små illusioner han efterhånden har gjort temmelig troværdige.
FREMTIDSPLANER Lorcan sidder allerede solidt i sit sæde som Greve af Tameran med en ung og smuk hustru, og dog optager spørgsmålet om en arving de fleste af hans tanker om fremtiden. Han har efterhånden opgivet håbet om selv at putte en i Nomalla, og har i stedet vendt blikket mod hans to-årige lillebror, der lige nu formyndes af hans yngre stedmor. Med stedmoderen i en usikker position ville han være den oplagte formynder for Emry, skulle Koramin finde sig selv i et tårn eller gift bort til anden side.
PERSONLIGHED
Udadtil er Lorcan noget nær den perfekte adelssøn. Hans facade blev skabt for mange år siden, da han blev født som arvingen til Tamerans stolte gods, men inde bag den veltalende og galante greve gemmer der sig en mørk og dyster ung mand. Som barn var han typen der pillede vingerne af fluer, og som voksen har det udviklet sig til en mand der slår andre for at få det bedre med sig selv.
Lorcan er en mand der nyder at være i kontrol. Han nyder at have magt over andre, og har ingen skrupler når det kommer til at udvise den. På trods af at folk umiddelbart ikke frygter hans charmerende og veltalende ydre, nyder han at vide at han har magten til at gøre dem ondt. Det er oftest fantasier der udspiller sig i hans hoved mens han konverserer med intetanende individer, og af og til fylder disse tanker så meget at han bliver nødt til at føre dem ud i livet. Han er tydeligvis ikke blevet omfavnet nok som dreng, og ofte må han afreagere med en jagt i Tamerans skove, så billedet af den perfekte adelsmand ikke krakelerer.
Lorcan er en mand med en plan, og at hans egen fysik gør det umuligt for ham at udføre den, er til evig frustration for manden der ellers syntes at have alt. Til daglig syntes han at have affundet sig med det, at hans egen søn ikke vil overtage lenet, og at unge Emry i stedet skal opdrages til opgaven, men når emnet bringes op kastes han gang på gang ned i en ond spiral af frustration, fortvivlelse, mindreværd og mangel på kontrol, der oftest resulterer i isolation, lange jagtture, indkøb af tvivlsomme artefakter og magiske medikamenter, eller hemmelige besøg hos nattens kvinder der oftest efterlader dem mørbankede så han kan få det bedre med sig selv til han endnu engang kastes ned i spiralen.
Lorcan er fuldt og helt klar over mørket i hans sjæl, men med hans rolle som skurken, kommer også en dyb fascination af det uskyldige og rene. At arbejde med et rent lærred har altid været et ønske for den dystre greve, men når han endelig får fingrene i det, ønsker han næsten ikke at skænde det. Han forstår det ikke, og derfor begærer han det. Det dyrebareste han kender er hans hustru, men selvom duften af hendes hår lokker ham, er han ikke i stand til at indtage hende, hvilket i stedet har skabt et overbeskyttende bånd hvor han på en side afskyr hendes frodige hofter der aldrig vil bære hans søn, og på den anden side og samtidig værner om hendes uskyldige væsen, der er hans og hans alene.
BAGGRUND
FAR Grev Gaius af Tameran, afdød ridder.
MOR Grevinde Ebony af Tameran. Afdød.
STEDMOR Enkegrevinde Koramin af Tameran, 25 år
SØSKENDE
-- af Tameran, 25 år
Halvbror: Emry af Tameran, 2 år.
CIVILSTATUS Gift med Nomalla af Tameran.
BØRN -
BOPÆL Lorcan er bosat på Tamerans lensborg.
HISTORIE Lorcan blev født som en velmodtaget arving af Greven af Tameran og hans hustru Ebony. Gaius af Tameran var en praktisk mand, og ligeså var hans forhold til hans hustru. Der faldt dog ro på husholdningen da den unge adelskvinde havde udført sin ægteskabelige pligt, og da endnu et barn tre år efter sluttede sig til fik Lorcan lov til at nyde en sorgløs opvækst med en fader der så det som sin pligt at ruste ham til den dag han skulle overtage godset, og en moder der trods hendes svagelige væsen holdt meget af sin førstefødte.
Omkring sit sjette leveår viste Lorcan tegn på magi, til Gaius’ store forargelse. Det var tydeligvis noget knægten havde fra sin moders side, og hurtigt fik han gjort det til hendes problem at sørge for at få det håndteret. Den gamle troldmand der blev hidkaldt til godset så Lorcans potentiale, og med kvindelist lykkedes det Ebony at få sendt ham på skolen i Corus. Grevinden af Tameran havde dog altid været svagelig, og en vinter da Lorcan var ti år måtte hendes lemmer give op for den sygdom der havde sat sig i dem, sammen med den hånd der troligt havde sørget for hans magiske uddannelse. Uden Ebony til at smøre sin mand kom greven hurtigt på bedre tanker. Hans ældste søn skulle ikke være nogen tryllestøvsbefængt bogorm, og hans tid på skolen fik en brat ende, hvorefter han blev indskrevet på væbnerskolen.
Tiden på skolen var ikke ligefrem den unge arvings kop the. Undervisningen, sliddet og de repetetive øvelser faldt ikke i god jord hos Lorcan, og det blev hurtigt klart at knægten der vokset op med en åben verden for hans fødder havde et problem med autoriteter. Han var hverken skolens første eller sidste unge mand der følte sig for fin til at skovle hestemøg, og han fik derfor til stor frustration lov til at gribe skovlen ligesom alle andre. En smule bedre blev det da han blev væbner for en ridder. Med en blanding af herkomst, charme og talent lykkedes det ham at lande hos et godt parti, og fri fra væbnerskolens faste rammer lykkedes det ham at opnå nok respekt for hans ridder til at tage det sure med det søde. Ridder Jon var en mand efter Lorcans smag. Han havde intet imod at skubbe pøblen i sølet, og til gengæld tage en ungmø op på sin hest, og ligeså blev Lorcan opdraget i hans billede, da han til sidst blev slået til ridder. Det skabte et par glansfulde ungkarleår, hvor han charmerede ungmøer, vandt hæder med sværdet og fandt sig på plads i tilværelsen som Ridder Lorcan af Tameran. Hans problem opstod først da han blev omkring toogtyve. Ung og lysten som han var, var det ikke ualmindeligt at han tog unge piger med sig i seng, men lige meget hvor meget han begærede dem, kunne han ikke få hans manddom til at makke ret. Det stakkels legeme forblev ulystent og som problemet fortsatte måtte han bittert sande at det ikke var kvinderne men ham der var noget galt med. Emnet var for skamfuldt til at diskutere med sin fader, og blev i stedet holdt som en indebrændt hemmelighed, mens han forsøgte sig med salver og artefakter. Gruende for hans bryllupsnat holdt han snakken om ægteskab på afstand, indtil det blev presserende og han i en alder af femogtyve begyndte at kigge sig om efter en viv.
Om det var hendes uskyldige smil der betagede ham, eller gnisten i hendes blik er stadig usikkert, men på trods af familiens ringere stand faldt hans valg på Nomalla af Viksø. Hun var ikke faderens første valg, men en smule forsødet af sin egen unge kone og det barn de havde på vej gav han sin velsignelse til ægteskabsforhandlingerne, og de to blev gift. På trods af at ægteskabet ikke blev konsumeret på bryllupsnatten, holdt hans nye viv troligt på hemmeligheden, og som årene gik groede han kun mere fascineret af hendes blide og uskyldige væsen.
Da en sygdom for et år siden drev igennem området og tog hans fader med sig, fik Lorcan større sko og udfylde, og som hans førstefødte indtog han sin fødselsret som Greve af Tameran. Hvorvidt Gaius bukkede under fordi hans legeme var gammelt eller fordi Lorcan hjalp ham på vej efter faderens pres om en arving steg er uvidst, men siden har han udfyldt disse sko, og styret lenet med hård hånd uden at det har haft nogen mærkbar effekt på førnævnte pres.
OUT OF CHARACTER
BOX NAVN Pan
ALDER 23
KONTAKT nizzeN3RD på skype
HVORDAN FANDT DU OS? B lokkede en gammel kriger hjem.
HAR DU LÆST OG FORSTÅET REGLERNE? Ja
