I gode venners lag

[Kieran af Stenbjerg]

Ian af Veldine

Kieran lænede sig tilbage i stolen og så på sine kort med en spekulativ mine, så hen over bordet på kammeraten og tilbage igen ”Enten er du blevet bedre til at holde masken siden sidst, eller også har du pakket kortene.” beskyldte han skælmsk, valgte et kort og smed det ind på bunken af kort, der allerede lå midt på bordet ”Hvad har du ellers lavet siden sidst.. det er ved at være et stykke tid siden.” fortsatte han, mens han tømte sit bæger for vin og uceremonielt rakte det over skulderen, hvor en af Liljens piger tog det og fyldte det igen. Man kunne altid få service på Liljen, hvis man havde pengene til at betale for den.

[Ian af Veldine]

Ian kiggede tilbage på kammeraten med fryd i øjnene. ”hvem ved?” om han virkelig havde pakket kortene, det ville han dog ikke ud med. Han tømte sit glas og bad straks om mere. ”jeg tror bare du er bange for at tabe” han smilede drilsk til Kieran.

Det næste spørgsmål fik ham til at trække på skuldrene. ”ikke rigtig noget. Bare passet min fritid” lød det fra ham. Det var måske ved at være tid til at se sig om efter en at forlove sig med, men han syntes ikke der var nogen rigtig. ”hvad med dig selv”

[Kieran af Stenbjerg]

Kieran fnøs muntert og tog imod bægeret den barmfagre kvinde nu kom tilbage med. Han tog sig god tid til at værdsætte hendes kavalergang og overrveje, om det måske var hende, der skulle gøre ham selskab senere "Og du bræger som en gammel ged." gav han igen mens han vendte blikket mod vennen og hævede et øjenbryn "Det er snak fra en mand trængt op i et hjørne." han tog sine kort op igen og så spekulativt på dem, før han smed endnu et på bordet og fnøs igen "Fritid.. hvad er det?" han lagde kortene igen og skjulte i stedet en let utilfreds grimasse bag bægeret "Jeg er fængslet i Corus vinteren over, med min broders hustru." konstaterede han tørt.

[Ian af Veldine]

En yngre brunette vimsede forbi og tog Ians glas, han sendte hende et lille skævt smil og vendte så opmærksomheden tilbage på spillet og kammeraten. "Jeg ser intet hjørne her, beklager" lød det fra ham, før han spillede sit kort. Han følte sig ret sikker, når han kiggede på sin hånd, det var gode kort han sad med, mente han selv, særligt efter at Kieran havde klaget over kortene.
Ian grinede af vennens kommentar til frihed. "Du ved, sådan noget, hvor der er plads til at gøre hvad man vil. Fx at sidde her med gode venner og en skarp i hånden" Med de ord kiggede han op, for at se om ikke snart der var en genopfyldning på vej, og ganske rigtigt var kvinden på vej imod ham med et nyt glas. Han tog imod glasset med et lille smil og gav kvinden et kærligt klap bagi, da hun gik igen.
Så vendte han opmærksomheden tilbage på Kieran. "Er det Corus, eller hustruen der er problemet?" Han var nu ret sikker på at kende svaret.

[Kieran af Stenbjerg]

Kieran himlede med øjnene og fnøs mens han igen skiftede bægeret ud med sine kort og så spekulativt fra dem til det vennen lige havde smidt "Så længe du ikke begynder at forvente jeg skal holde dig i hånden.." spøgte han tørt og smed denne gang to kort på bordet, før han trak nye ind fra bunken midt på bordet. Han så på dem og skar en grimasse. Om det var over kortene eller Ians spørgsmål, var ikke til at sige "Det var vist et valg mellem blåkopper og svedepest." svarede han, endnu mere tørt, men ikke med samme spøgefulde undertone "Min broder trængte til en.. pause.. uden sin hustru. Mit valgt var enten at være spærret inde på Stenbjerg vinteren over, eller blive her, med hertuginden." han talte så godt som aldrig dårligt om sin ældre bror, men det var ret tydeligt, at ingen af mulighederne havde passet ham.

[Ian af Veldine]

Ian trak let i den ene mundvige. Det var altid godt med et spil kort i godt selskab. ”bare rolig, det at holde dig i holden lader jeg nogle af de skønne kvinder hernede om.” han nikkede hun mod et bord, hvor flere af liljens kvinder sad og gjorde sig til.
Ian forstod dog ikke valget med broderen. Hvordan kunne det blive Kierans ansvar enten at være i Stenbjerg eller her med broderens hustru? Det måtte broderen vel selv klare? Tænkte han med et lille fnys. ”du må finde de smukke perler ved Corus så. Som Liljen her” sagde han så med et lille grin og smed endelig sit kort.

[Kieran af Stenbjerg]

Han trak på skuldrene, men det trak afslørende i hans mundvige "Det er ikke så meget at der er mangel på.. perler.. i Corus.." begyndte han og tænkte denne gang ikke længe før han smed et kort, der gav ham omgangen. Han skrabte puljen til sig først og samlede så kortede sammen for at blande dem og starte en ny runde "Jeg er vant til at have huset for mig selv når Larkin ikke er der." helt for sig selv og uden påtvungent selskab af den kone, broderen ikke selv kunne overskue at være sammen med.

[Ian af Veldine]

Det kom ærligt talt lidt bag på Ian, da Kieran pludselig smed det vindende kort. Havde han alligevel været for høj i hatten før? havde han taget fejl? han nikkede dog anerkendende til kammeraten og så ham trække puljen til sig. Det generede ham en smule, men sådan var det jo. "Arh, jeg forstår forskellen." Lød det fra Ian. Han ville hade pludselig at skulle dele med en anden, når han ikke var vant til det.
Så samlede han de nye kort op og begyndte at sortere dem.

[Kieran af Stenbjerg]

Kieran delte nye kort ud og nikkede til vennens konklusion. Det var ikke kun, at han ikke havde huset for sig selv, men det var en grund der trods alt ville kunne godtages af de fleste, uanset om de mente den var god eller ej "Ja, jeg lyder som en forsmået lillebror.. men hun burde være hans hovedpine, ikke min." brummede han afslutningsvis, men smilede alligevel skævt mens han satte sine nye kort i orden og fik et overblik.

[Ian af Veldine]

Der kom et lille glad fnys fra Ian. Ja måske lød ham som en forsmået lillebror, men hvem gad da også babysitte en svigerinde? Ian gad hvert fald ikke var han sikker på. Han tog imod sine kort og kiggede dem godt igennem under neutral mine. "Hvor længe er han væk?" spurgte han med blikket i kortene for at sortere sin hånd og gøre klar til spil.

[Kieran af Stenbjerg]

Kieran slog ud med den frie hånd og tog sit bæger med en hovedrysten "Det må Guderne vide.. " konstaterede han tørt og tog en solid mundfuld af sin vin, for at skylle den sure smag emnet gav ham, ned "Han er delvist undskyldt.. hun er lidt af en furie." fortsatte han, hentydende til sin svigerrinde "Skulle mit eget valg vise sig af være ligeså.. lemfældig med sandheden, ved jeg i det mindste hvem jeg skal gå til for gode, eller mindre gode råd." tilføjede han tørt.

[Ian af Veldine]

Ian priste sig lykkelig for stadig at være en fri mand og samtidig kiggede han hen på nogle at de letpåklædte piger, han ville bestemt nyde det så længe han kunne.
Så så han tilbage på kammeraten "Dit eget valg?" havde han valgt? var der noget, der var gået hans næse forbi? Han mente da ikke Kieran var blevet forlovet? Han rynkede dog panden af andre ord, der blev sagt. "Lemfældig med sandheden?"

[Kieran af Stenbjerg]

Kieran stoppede midt i en bevægelse og så en smule overrasket på vennen "Ja..?" begyndte han spørgende, men måske gav det mening. De havde jo intet gjort offentligt endnu, fordi han ventede på det rigtige tidspunkt at fortælle Prunella hvordan tingene var besluttet "Larkin har forhandlet en aftale om ægteskab mellem Prunella af Trebond og jeg selv." erklærede han så, med stemmen sænket en smule. Det var ikke for andre ører end Ians lige i øjeblikket.

[Ian af Veldine]

Arh ja Komtesse Prunella af Trebond. Hun var ikke en af dem Ian kendte bedst til, men han havde dog hørt lidt om hende. "Og det var dit valg sagde du?" spurgte han for lige at sikre sig at han havde hørt rigtigt, før han kommenterede på det.
Derpå drak han lidt mere og spillede næste kort.

[Kieran af Stenbjerg]

Kieran nikkede før han satte bægeret til læberne og drak før han reelt svarede ”Helt mit.. og mindre for at få Larkin til at stoppe med at prikke til mig på den front, end jeg ville have troet.” han smilede skævt og fortsatte ”Hun.. pirrer mit jagtinstink. Og Trebond er en glimrende alliance at få, på trods af deres bløde holdninger.” han satte bægeret igen og smed et kort før han så lettere alvorligt på vennen ”Men hun ved det som sagt ikke endnu, så hold det for dig selv indtil videre.”