Fest planlægning

[Natalie af Vårfos]

Iago af Blåhavn

Natalie havde brugt længe på at planlægge selskabet, som hun var blevet bedt om, og hun havde gjort alt for at gøre Iago tilfreds. Hun havde sørget for at bruge de rette slægtsfarver som gennemgående tema, men blåhavns farver, men også med Naxen repræsenteret. Hun havde arrangeret blomster uden at det blev så overdådigt at det blev stillestående. Som afslutning på det hele havde hun planer om at tale med Marcus om det der farver på himlen han kunne. Alt virkede til at spille og jun var godt tilfreds.

Hun var nu taget afsted for at mødes med Iago og vise ham, hvad hun var nået til. Det skulle nok blive accepteret var hun sikker på.
Gæstelisten havde hun selvfølgelig også med. Alle fra sølv og guld bøgerne og de vigtigste andre, hertuger en handelsaftaler.

Da hun ankom til Iagos bolig tog en lakaj hendes kappe og hun blev efterfølgende vist ind i den stue, hvor Iago ventede. Hun nejede tilpas dybt for ham. ”Goddag Ridder Iago”

[Iago af Blåhavn]

Med et tankefuldt blik så ridderen ud i haven. Det var ikke gået præcis efter planen indtil videre, men han vidste også efterhånden bedre end at sætte al sin lid til planer. Alt for ofte måtte han tage højde for, at realiteten var en anden. Ligesom med hans planer for forlovelsen.

En lakaj informerede ham om, at Komtesse Vårfos var ankommet og med en skødesløs viften med hånden opfordre han til at få hende vist ind. Inden længe stod hun der igen, fin som en porcelænsdukke i hans stue. Hm. Det var nu ganske fint, at han ikke var endt med en ridder, selvom Natalie måske ikke var lige det, han havde haft planer om.

”Nådigfrøken,” gengældte Iago hendes hilsen i en varm tone, der matchede det charmerende smil på hans læber, mens han selv sænkede hovedet lidt i hilsen til hende. ”Kan jeg byde Dem noget?” Han førte hende med sig hen mod sofaområdet foran pejsen, der i kuldens anledning var blevet tændt.

[Natalie af Vårfos]

Natalie glattede nogle folder i kjolen ud og rankede så igen fornemt ryggen og kiggede på ham. ”Jeg vil gerne have lidt te tak” det havde været en kold tur herhen, så lidt te at varme fingrende på, ville være dejligt. Natalie havde altid været følsom overfor kulden, og hun kunne tydeligt mærke at vejret var blevet koldere. Den første sne var også begyndt st falde.

[Iago af Blåhavn]

Iago nikkede mod en tjener, der straks søgte ud mod køkkenet for at hente teen. Så så han over mod komtessen med et charmerende smil. ”Jeg håber ikke, der er for varmt herinde.” Han lagde det ene ben over det andet i en nøje indstuderet bevægelse. ”Jeg ved, der normalt er køligere i Vårfos, men i Blåhavn er vi ikke udsat for megen kulde.”

[Natalie af Vårfos]

Natalie rystede yndigt på hovedet med en let bevægelse. "Bestemt ikke. Her er dejligt.
Mindre fingre er stive efter turen her til." Hun blev en anelse lyserød i kinderne og kiggede flovt ned. Han måtte ikke tro hun var en af disse selvoptagede komtesser med næsen så højt i sky, at de intet så. "De har ret, men jeg har aldrig været den bedste til for megen kulde," Forklarede hun sig så, og tog imod den te, der blev skænket til hende.

[Iago af Blåhavn]

Antrækningen til et varmt smil blev liggende ved ridderens mundvige ved komtessens svar og han undlod at fortælle hende, at han da sagtens kunne finde på en måde eller tre at få noget varme tilbage i hendes yndige, lille skikkelse på.

"Så er det da ganske passende, at De en dag vil blive Blåhavns hertuginde," konstaterede Iago og denne gang kom smilet frem. Blikket havde ikke forladt hende så meget som et sekund.

[Natalie af Vårfos]

Et smil voksede frem hos hende. Han var måske slet ikke så slemt, denne Ridder Iago, og hun begyndte langsomt at se på ham med nye øjne, dog stadig en smule forsigtig. "Det håber jeg Ridder Iago." Natalie strøg langsomt og med en blid bevægelse noget hår om bag øret, så lidt af hendes nakke blev synligt, hånden hæftede sig under hagen for en stund, før den gled tilbage ned i skødet. "Jeg håber, jeg vil passe godt ind hos både Dem og Blåhavn." Hun ville godt nok helst blive, men hvis det var hvad der var bedst for familien, måtte hun også gå ind i det med hele sit hjerte.

[Iago af Blåhavn]

Ganske langsomt rejste Iago sig fra sin plads i stolen og to lange skridt bragte ham hen til sofaen, Natalie havde taget plads på. Han satte sig ved hendes side i en bevægelse så nøje beregnet, at hun ikke flyttede sig så meget som den mindste smule.

I en blid berøring på trods af hændernes hårde hud strøg han hende over kinden. "Jeg er slet ikke i tvivl, Nådigfrøken." Et lille smil lå på lur i hans mundvige.

"Fortæl mig så om Deres planer indtil videre."

[Natalie af Vårfos]

Natalie hold vejret, da Ridder Iago rejste sig, for at sætte sig ved siden af hende. Det føltes en smule pirrende, at han sad der op og ned ad hende, så mærkede hun hans hånd mod hendes kind, og hun kunne ikke lade være med at smile. Dette her var måske ikke så slemt.

Da han spurgte til hendes planlægning til selskabet, rettede hun ryggen og så på ham. "Jeg forestiller mig vi bruger begge familiers slægtsfarver ved oppyntningen og dekorationerne. Nok størst hos Blåhavn, da det er jeres selskab. Jeg tænker at vi kunne servere vildt og her." Hun rakte ud efter en rulle papir "Dette er gæstelisten indtil videre." På den var primært familierne fra guld og sølv bøgerne og så hertugskaberne.

[Iago af Blåhavn]

Det lod til, at hun var nem at tilfredsstille og skulle der ikke mere end et let berøring af hendes kind til, kunne han måske godt få hele situationen under kontrol. Måske hun virkelig var at foretrække frem for den mere stålsatte søster.

"Mh." Iago nikkede bekræftende. Indtil videre lød det ganske fint. "De mangler Jesla, dem vil jeg også have der. Og selvfølgelig Ravntoft, Aminar, Kennan og Søhus. Som vores naboer er det vigtigt med gode forhold." Han smilede blidt til hende for at sikre sig, hun forstod.

[Natalie af Vårfos]

Det generede Natalie, at hun havde glemt nogle gæster, som skulle på listen. Det betød hun ikke havde været opmærksom nok. Hun drejede hovedet og så på ridderen. "Undskyld, De har helt. Jeg får skrevet dem på listen med det samme." Hun håbede på det ikke gjorde for meget skade, at hun havde glemt det. Alt hun fokuserede på at fremstå godt for Vårfos. "Jeg tænker desuden at skaffe lidt musik, så folk kan danse. Det er altid en god begivendehed var selskaber." tilføjede hun så og strøg en hårlok om bag øret.

[Iago af Blåhavn]

Iagos mine forblev venlig, selvom komtessen så en eller anden årsag til at begynde at undskylde. "Der er ingen grund til beklagelser, Nådigfrøken. Det er blot vigtigt at huske." Den underdanighed skulle han have vænnet hende af med, hvis hun skulle optræde som en værdig hertuginde en dag, der ikke kunne komme for tidligt.

"Holder De af at danse, Komtesse?" Han så nysgerrigt på hende.

[Natalie af Vårfos]

Hun smilede til ham og nikkede så. Hun måtte huske at have bedre styr på det en anden gang. Hans næste spørgsmål fik smilet til at vokse yderligere. "Jeg holder meget af at danse ja. Det er sådan en dejlig følelse at snurre rundt i takt til musikken, glemme alt omkring sig og blot nyde det." lød det fra hende med stor passion.
Så kiggede hun over på ham. "hvordan har De det med den slags?"

[Iago af Blåhavn]

Så der var også en lille gnist inde under det nydelige ydre? Iago noterede sig, at den måtte udforskes og udfordres, når først de var blevet gift. Indtil da var der i det mindste dansen. "Det er det bedste ved den slags arrangementer," det og så at kunne gøre sig de rigtige bekendtskaber.

[Natalie af Vårfos]

Hun smilede igen, et smil der nåede hendes øjne mere end det havde gjort før. Der var faktisk nået de var enige om, noget de kunne mødes i. Det gav hende en hel ny ro at føle han og hun havde noget til fælles. "Lov mig at jeg må få den første Dans med Dem til selskabet." lød det fra hende for en kærlig forespørgsel og langt fra som en ordre.