Kriblende krobesøg

[Delilah Klædehandler]

Mathias Brygger

Det var en meget mærkelig fornemmelse, at dukke inviteret op på Tågelygten. Det kunne tælles på en enkelt hånd hvor ofte det var sket, på trods af at Delilahs families hjem vitterligt var få huse væk fra kroen. Hun havde følt sig ret fjollet, da hun rendte ind i Mathias forleden og spurgte ham hvornår han så rent faktisk havde fri, men det var ham, der havde insisteret på, at hun skulle komme forbi.

Hun var næsten sikker på, at det var for at gøre grin med hende. Af samme grund var det lige før hun holdt sig væk. Da det endelig kom til det, vred hendes lillesøster dog nærmest armen om på hende og hun endte med at gå derhen, alene og med en ubehagelig lille knude i maven, som hun trådte ind af døren til den varme, larmende kro.

[Mathias Brygger]

Det var kommet bag på Mathias, og Delilah rent faktisk havde overvejet hans forslag, og endda spurgt ham, hvornår han havde fri. Men det havde dog alligevel glædet ham.

Dagen var gået med det sædvanlige arbejde sammen med hans far, og så snart hans venner havde indfundet sig på Tågelygten, var Mathias også at finde i selskabet. Som oftest ved bordene i midten af krostuen. At man kunne se, når døren gik op var blot en bonus. Han havde været oppe ved disken, da Delilah trådte ind ad døren, og han standsede bag ved hende. "Velkommen til varmen," hilste han, inden han trådte forbi hende og fik rakt krusene med øl videre i selskabet.

[Delilah Klædehandler]

Da Delilah ikke havde set Mathias, gibbede det i hende, som en stemme lød bag ved hende, men hun forsøgte at lade være med, at lade sig mærke med det, som hendes blik gled over bordet med unge håndværkere og en lettere ukomfortabel følelse meldte sig. Var det nu hun ville blive til grin?

"Tak," svarede hun tøvende på hans hilsen, før hun hævede et bryn af ham. "Hvor kan jeg... Er der en plads et sted?" Måske endda et sted, hvor hun ikke skulle klemme sig ned midt imellem to, svedige håndværkere... Det var nok for meget at håbe på.

[Mathias Brygger]

Mathias lagde en hånd på Delilahs skulder, ganske klar over, at hun nok ville slå ham, hvis han lagde den andre steder. "Du har valget mellem at sidde midt mellem Simeon Lysmager og Elliot Slagter, eller mellem undertegnede og Gaspar Rebmager," han slog ud med hånden i den retning, hvor bordet var. Omgivet af vittige, underholdende og utrolig flotte mænd, samt nogle enkelt kvinder. "Simoen Lysmager har taget sin søster med. En af dem fra... Forleden." Han rømmede sig lidt.

[Delilah Klædehandler]

Det var ikke fordi Delilah var håndsky, men hun foretrak generelt, at mænd holdt deres naller for sig selv. Især fordi rygterne spredte sig hurtigt, hvis ikke de gjorde. Hun modstod derfor kun lige netop, at skubbe Mathias' hånd væk, som hun så med nøje skjult væmmelse på slagteren og lysmageren, uden tvivl stinkende af hver deres erhverv involverende døde dyr.

Valget var let og hun skulle til at sætte ord på det, da endnu en information fik hende til at se op på Mathias - og det var vitterligt et spørgsmål om at se op - med fornyet mistillid.

"... Hvorfor?"

[Mathias Brygger]

Mathias lænede sig lidt ind til hende, så de andre ikke ville kunne høre, hvad han sagde. "Hun inviterede sig selv, og Simeon har lidt svært ved at sige nej til hende. Mit bedste gæt er, at hun har en klemme på ham," svarede han så, trak på skuldrene og rettede sig op igen. "Men der står et krus øl til dig henne ved siden af mig." Han tvivlede på, at hun ville isdde i nærheden af sladdertasken.

[Delilah Klædehandler]

Mistænksomheden gled i baggrunden igen og et øjeblik så Delilah op på Mathias og var ret sikker på, at hun ganske godt kunne lide ham. Der var noget ærligt over bryggersønnen i den stund og hun nikkede lidt, før hun klarede halsen diskret.

"Jamen så sætter jeg mig der. Det kan vel ikke være værre end så mange andre steder," svarede hun, men smilet på hendes læber var slet ikke uægte nok til at dække over hvad hun virkelig mente.

[Mathias Brygger]

Mathias lo af Delilahs ord og rystede på hovedet. "Jeg er sikker på, at du kan finde mange steder der er værre end mit selskab," bemærkede han, inden han ledte hende om på den anden side af bordet. Et skub mod Gaspars skulder, fik ham til at rykke til siden. Mathias slog ud med hånden på den tomme bænk. "Værsgo'," sagde han, inden han selv slog sig ned.

"Venner, dette er Delilah. Hendes familie er en ganske god ven af min familie." Det var måske at pynte lidt på sandheden. Men, han gad virkelig ikke høre på Simeons søster.

[Delilah Klædehandler]

Et lavmælt fnys fulgte Mathias' bemærkning, der ikke rigtig var et svar på hendes stikpille, men ikke desto mindre også fik hendes mundvige til at sitre. Hun slog sig ned på bænken og sad snart efter lige præcis klemt inde imellem de to håndværkere, tættest på bryggeren og pinligt opmærksom på hvor tæt.

Hans præsentation af hende, fik hende til at se rundt på de fleste i selskabet og nikke let til hilsner, imens hun overvejede hvor mange der vidste hvem hendes familie var og at de næppe var specielt tætte med Bryggerne. Hun sagde dog intet, men løftede det nytildelte krus med øl og tog en solid slurk for at give sine nerver lidt at arbejde med.

[Mathias Brygger]

Mathias løftede sit eget krus op til læberne, mens Delilah hilste på dem omkring bordet. Han bemærkede det ikke, hvis folk ikke var tilfredse med det nye selskab. Sådan noget havde han altid været dårlig til at opfatte.

Der var ikke meget plads mellem de to bredskulderede mænd, og at have Delilah siddende så tæt på, gjorde ham absolut ikke noget. Ikke taget i betragtning af, at hun bestemt var imod nærkontakt med ham normalt. "Vi talte om, hvad vores familie hver især skal til midvinter. Har du nogle planer med din familie?" Spurgte han med et skævt smil, og lod hånden hvile rundt om kruset.

[Delilah Klædehandler]

Meget bevidst om hvordan hendes lår rørte ved bryggerens, drejede hun hovedet imod ham og rykkede en anelse på sig, uden rigtig at få udbedret situationen. Hun trak på skuldrene af spørgsmålet.

"Min familie plejer at ofre til Gravheksen ved midvinter," svarede hun tøvende. Ikke fordi det var løgn, men fordi hun stadig var lidt i tvivl om selskabet. "Og mindes den familie vi kommer af. Man giver ikke gaver på den måde I gør i Tyra, så vi har altid blot fået en længde stof til et nyt stykke tøj hver..." Hun klarede halsen lidt. "Ikke fordi vi ikke ville have råd," skyndte hun sig at skyde ind. "Hvad gør I?"

[Mathias Brygger]

Mathias lyttede til Delilahs svar, og tog en enkelt tår, til at fjerne den tørken, der havde indfundet sig i hans hals. Han nikkede en enkelt gang eller to, uden at give nogen andre ved bordet sin opmærksomhed.

"Jeg var desværre ikke i Tyra til midvinter. Jeg kom lige efter," bemærkede han og så tankefuld ud i et kort øjeblik. "Men jeg tror, at vi holder krostuen åben for dem, der ikke har nogen at fejre midvinter med. Og så giver vi hinanden gaver. En ganske stille og rolig aften." Ikke at det nogensinde var stille og roligt på Tågelygten om aftenen.

[Delilah Klædehandler]

Det havde virket som om det var en samtale flere ved bordet havde deltaget i, men nu virkede det til gengæld også som om, at de alle sammen havde fundet andre emner og ingen rigtig interesserede sig for Mathias - andre end Delilah. Hun skottede en enkelt gang rundt, før hun smilede en anelse til ham og rystede lidt på hovedet.

"Stille og rolig? Det lyder ikke som Tågelygten," kommenterede hun, uden at vide, at hun spejlede hans tanker. "Hvor længe var du i Tyra?"

[Mathias Brygger]

Det trak i Mathias' undvige, da hun lige netop påpegede det, som han selv havde siddet og tænkt. Han lænede sig lidt ind imod hende, men havde ansigtet drejet den anden vej, fordi en anden mand skulle forbi dem. Og han havde ikke tænkt sig at komme i for tæt kontakt med manden. Da han var væk, rettede Mathias sig op igen.

"Jeg vidste ikke, at du var tankelæser, Delilah," bemærkede han underholdt. "Lige knap et år. Jeg var der under krigen med Maren," svarede han, og huskede med stor glæde sin tid på den lange rejse han havde været ude på.

[Delilah Klædehandler]

Delilahs bryn trak sig en anelse sammen i undren over morsomheden, men hun hæftede sig ikke længe ved den. Hun var bare lettet over, at hans brystkasse ikke var nærmest presset imod hendes ansigt længere. Som det var, kunne hun alt for tydeligt lugte ham. Sved, øl, noget sødt, der måtte være honning. Mand.

Hun rev sine tanker væk fra hvordan Mathias Brygger lugtede og så op på ham igen, overrasket. "... Som soldat?"