Våde tæer

[Brianna af Rosenmark]

Annabell af Lyslund

Det havde regnet under hele Briannas træning med Ridder Edward. Alt hendes tøj var blevet drivvådt og fuldkommen gennemblødt, mens hun havde forsøgt at se en hånd for sig i den tætte regn. Hendes tag omkring sværdet havde været besværligt, og hun havde fået en vabel mellem pegefingeren og tommelfingeren, lige der hvor det gjorde mest ondt.

Hun sukkede lavmælt, mens hun gik gennem gangene og mod væbnerfløjen. Hun nærmest sjoskede afsted, fordi hendes støvler truede med at give hende flere vabler.

Med utilfredse grynt, forsøgte hun at vride regnen ud af sit hår, da hun drejede rundt om et hjørne, og nærmest buldrede ind i Annabell. "Hovsa!"

[Annabell af Lyslund]

Annabell i sine egne tanker, hun havde netop brugt endnu en dag hos Greven af Jesla, og var endnu ikke kommet ud af kjolen, hun havde haft på. Måske burde hun egentlig få anskaffet sig endnu en, så Alois ikke altid skulle se på den samme. Det måtte hun kunne arrangere.

Som hun gik i sine egne tanker drejede hun hjemmevant rundt om et hjørne, men bankede så direkte ind i noget eller nogen. ”Pas på” Først bagefter så hun at det var Brianna så smilede hun. ”undskyld jeg så dig ikke”

[Brianna af Rosenmark]

Brianna lo, da hun rettede sig op efter at være stødt ind i Annabell. "Lige over," sagde hun, og fik først nu øje på den kjole, som Annabell gik rundt i. "Hold da..." Hun rømmede sig. "Vil du med ind på værelset?" Spurgte hun så og kiggede ned af sig selv. "Jeg er en lille smule våd," sagde hun undskyldende.

[Annabell af Lyslund]

Annabell smilede til hende og trak så på skuldrene. ”Det går, der er ingen skade sket” Da Brianna så kiggede ned af hende og kom med et halv udbrud, blev Annabell en anelse flov og derfor også rød i kinderne. ”Ja det...” hvad skulle hun sige? Hun vidste det ikke, derfor lod hun det også bare hænge. Hun nikkede dog til spørgsmålet. ”Gerne. Jeg var godt nok på vej ned til mig selv, for at komme ud af denne her kjole, men det kan vel nok vente lidt” sagde hun smilende og fulgte efter ind på værelset.

[Brianna af Rosenmark]

Mens de gik hen ad gangen til Briannas værelse, skævede hun til kjolen igen. "Jeg tror, at du får brug for hjælp, hvis jeg skal være ærlig," påpegede hun. "Det er måske en af de nemme, men jeg tror ikke, at du kan nå snoren i kjolelivet." Hun rakte sin hånd ud og satte pegefingeren midt på ryggen, der hvor Annabells arme skulle nå op. "Vi kan få mig ud af tøjet først, og så dig bagefter."

[Annabell af Lyslund]

Brianna havde ganske ret i at det ikke var til at komme ud af kjolen alene, ikke uden en masse moslen. Så hjælp kunne helt sikkert være rart. Hun nikkede derfor til Brianna. ”Det kan vi godt sige.” der kom et lille smil på hendes læber. Det sitrede lidt der hvor hun havde haft sin finger, hvad mon det kunne betyde? Det var dog hurtigt væk igen og hun lagde ikke flere tanker i det. ”Så du kommer i noget tørt tøj først og så hjælper du mig bagefter.” hun vidste dog ikke helt om det var smart at gå for meget rundt i kjolen. Den havde sikkert været dyr.

[Brianna af Rosenmark]

Brianna smilede, tog sin hånd til sig, og åbnede derefter døren til sit lille væbnerværelse, som hun havde haft i snart to år. Der var ikke meget derinde, lige nok personlige objekter til, at man kunne komme frem til en konklusion om, at der rent faktisk boede nogen dagligt i rummet.

"Du kan låne noget tøj af mig, hvis du vil?" Foreslog hun, og lukkede døren, da Annabell var kommet indenfor. De var nogenlunde lige høje og af samme bygningen trods alt.

[Annabell af Lyslund]

Annabell kiggede rundt i værelset, det lignede til forveksling hendes eget, dog med nogle få personlige ting som var anderledes. Mentalt trak Annabell på skuldrene, sådan var et væbnerværelse nok bare.
Hun kiggede om på Brianna, da hun tilbød at låne sit tøj. Det var nok en meget god ide. "Det vil jeg meget gerne. Men, skal vi ikke få dig ud af tøjet, inden du ender med at blive syg?" Det var netop vådt og fugtigt tøj, der gjorde at man blev syg af diverse forkølelser eller influenzaer.

[Brianna af Rosenmark]

Brianna gik hen til sin dragkiste, hvor hun havde det meste af sit tøj. Så kiggede hun hen på Annabell. "Jeg bliver ikke syg, som almindelige mennesker," sagde hun og blinkede drillende til hende. "Os med Gaven er skånet for forkølelse," sagde hun og begyndte at løsne sine støvler, der var sjask våde.

[Annabell af Lyslund]

Annabell smilede da Brianna fortalte mere om sig selv. Tænk at hun havde gaven. Igen blev en fascination tændt hos Annabell og hun gik let nærmere.
Mens Brianna begyndte på at få de våde støvler sparket af, begyndte Annabell selv at pille sit hår ned. Da alle nåle og spænder var fjernet, kørte hun fingrene ind i håret og rystede det godt igennem, nu stod det luftigt ud til alle sider.

Hun hikkede på Brianna, som nu havde fået både støvler og sko af. ”Vil du binde mig op på ryggen?så kan jeg godt selv resten” det var klart bindebåndet der var mest bøvlet at på løsnet.

[Brianna af Rosenmark]

Brianna løftede et klæde op, da hun havde fået taget sine våde støvler og sokker af. Så vendte hun sig rundt og så på Annabell.

"Ja, vend dig om," sagde hun, og ventede et øjeblik på, at Annabell vendte sig om. Hun lagde klædet på et lille bord, og løsnede så kjolelivet på den anden væbner. "Så," hun klappede i hænderne og trådte lidt tilbage, mens hun gik igang med at trække vams og vest af.

[Annabell af Lyslund]

Det føltes godt at kjolen blev løsnet. Igen var der en lille kriblende fornemmelse ved Briannas arbejde. Hvad mon det kunne være. Hun vendte sig rundt igen, så hun kunne takke Brianna for hjælpen. Hun stod snart med både vand og vest på vej over hovedet. ”Har du brug for hjælp til det der? spurgte hun med et varmt smil om munden.

[Brianna af Rosenmark]

Brianna stod, halvvejs færdig med at trække vamsen og vesten over hovedet, da Annabell talte til hende. "Gider du trække?" Spurgte hun, og forsøgte at vride sig ud af de våde ting. Det var svært, når det hele klistrede til kroppen.

Med Annabells hjælp, fik hun dog heldigvis begge ting af, så hun kun stod tilbage i sin skjorte, brystbind og bukser. "Puha!"

[Annabell af Lyslund]

Annabell tog fat om vams og vest og trak til. Ved fælleshjælp fik de det våde tøj af hende. Selv skjorten så ud til at være våd. Det gav kuldegysninger hos Annabell bare at se på hende”Puh du må været ret koldt og klam efter alt det våde tøj” sagde hun med en snert af bekymring i stemmen.

Så lagde hun det våde tøj fra sig og begyndte selv at trække sin kjole over hovedet. Det var ikke helt nemt, og krævede en del koncentration.

[Brianna af Rosenmark]

Brianna trak på skuldrene, mens hun knappede skjorten op. "Jeg har brugt min Gave til at varme mig indtil nu," fortalte hun, og lagde mærke til den kølige luft i rummet. Det blev tøj i hvert fald ikke varmt af.

Med en åben skjorte og kun et brystbind til at dække hendes kvindelige dele, gik hun hen til en lille ovn, der stod i værelset. Hun fik med magisk ild tændt op i den i løbet af ingen tid, og kom rigeligt med brænde på. "Vi skal ikke have, at du bliver syg," sagde hun med et smil, inden hun krængede skjorten af, og knappede sine bukser op.