Fleransigtede festligheder

[Lilyanna af Havjen]

Den 30 oktober med Leonora af Legan

Hvem elskede ikke maskebal? Lilyanna havde aldrig rigtig været til et før, men lige nu elskede hun det i hvert fald temmelig meget. Hun havde netop fået sit første glas vin i et kønt sølvbæger og nød det mere end hun måske burde. Stadig lidt under opsyn, men alligevel tilpas langt væk fra nogen vågne øjne, var der intet der stoppede hende fra at bemærke til en kvinde, der rakte frem efter en af de søde, kandiserede frugter.

"Det er svesker. Blot en venlig advarsel."

[Leonora af Legan]

Leonora var glad nok for at være afsted til bal, hun håbede på at en af landet unge mænd ville kaste sit blik på hende. Det var selvfølgelig svært, eftersom det var et maskebal, og man derfor ikke kunne se hvem hinanden var.
Samtidig gjorde hun også alt for at opføre sig så pænt og fornemt som muligt, hun vidste Katrina var der et sted og sikkert ville holde øje ned hende og fortælle videre til Niklaus.

Leonora havde netop besluttet sig for at smage den kandiderede frugt, da hun hørte en pigestemmens bag sig. Hun vendte sig derfor rundt, overrasket, skønt det ikke kunne ses for masken ”svesker? Nej ellers tak, det ikke lige mig. Jeg var sikker på det var jordbær” en lystighed i stemmen fortalte, at hun smilede.

[Lilyanna af Havjen]

Lily smilede under den halvmaske, der for et øjeblik siden havde gjort det ganske let for hende at tage et stykke kandiseret sveske. Hun havde fortrudt det siden og kun med nød og næppe undgået, at skære ansigt.

"Velbekomme," svarede hun underholdt. "Vi kvinder må jo passe på hinanden."

Det endte med at lyde mere højtideligt end det var tænkt. Hun var dog ivrig efter at finde forbundsfæller. Næppe så kritisk som hun burde være.

[Leonora af Legan]

Leonora smilede til komtessen og forsøge om hun kunne genkende stemmen eller højden, men inden af delene virkede bekendt, og hun måtte ende med at krybe til kors. "Jeg tror ikke jeg har haft æren af at møde Dem før, komtesse?"

Det var altid hyggeligt at møde nye bekendtskaber og hun var bestemt åben for et nyt igen nu.

[Lilyanna af Havjen]

Lilys smil voksede en anelse ved hilsnen og hun nejede yndigt, uden at slippe kvinden foran sig med blikket gennem masken.

"Det kan man aldrig vide, Nådigfrue," pointerede hun. "I aften er alle jo den samme?"

[Leonora af Legan]

Leonora smilede, hun kunne godt lide den unge komtesses tankegang. Eller det vil sige, hun var ret sikker på at komtessen hun talte med var yngre end henne selv. "Du har ret, vi er alle ens i aften. Mon det kunne ende med at blive en fordel?" Leonora tænkte straks på om det kunne give hende mulighed for t mødes med en ung mand, som ville se hende for hvem hun var og ikke hvem hende familie var eller de laster hun havde med sig.

[Lilyanna af Havjen]

Lilys bryn skød op under masken, men hun vidste ikke, om det var alle høflige tiltaler, der røg ud af vinduet ved maskeballer. Af samme grund undlod hun at lade sig mærke med sin overraskelse, som forblev skjult bag halvmasken.

"Måske ikke helt ens," bemærkede hun med et lille smil. "Men i skjul? Det giver alskens muligheder for at tale som man ellers aldrig ville turde og danse med en man aldrig ville få lov til. Hvis man kan finde den rigtige." Hun tog en tår af sit bæger med vin og sænkede stemmen konspiratorisk. "Jeg har hørt, at der endda er ægtefolk, der bruger lejligheden til at komme til at finde en anden end deres ægtemand."

[Leonora af Legan]

Leonora smilede, hvem end denne komtesse var, kunne hun bestemt godt lide hendes tankegang, skønt hun var sikker på at Niklaus absolut ikke brød sig om det. Omvendt, som komtessen også sagde, i dag var dagen for at være en anden og skjule hvem man var.

"Hvem håber De så at finde? at danse med mener jeg." spurgte hun så med lystig stemme og overvejede detaljen med ægtefolk, som brugte dette som undskyldning for at slippe for deres ægtefælle.

[Lilyanna af Havjen]

Lily trak på skuldrene og kastede et enkelt blik ud over menneskemængden, før hun fnes piget. "Der må vel være en eller anden, der er værd at danse med," konstaterede hun efter et øjebliks tænketid mere.

"Har De en, som De gerne vil danse med?"

[Leonora af Legan]

Leonora fnøs let og trak så på skuldrene "Han er her desværre ikke i aften er jeg sikker på." hun ville dog gerne danse med en hvilken som helst anden adelig mand, bare for at føle sig en smule bekræftiget, men det var svært sådan uden videre. Så kiggede hun ned på Den anden komtesse. "Hvad med Dem selv? venter De på nogen?"

[Lilyanna af Havjen]

Det blev anden gang Lilys bryn røg lidt op og anden gang hun lod som ingenting. Hun sippede lidt til sin vin og trak på skuldrene igen med et muntert smil.

"Ikke indenfor de sidste få øjeblikke," konstaterede hun underholdt, før hun tiltede hovedet en anelse, en pludselig og meget høflig bekymring i blikket. "Har De det helt som De skal have det?"

[Leonora af Legan]

Leonora blev lidt paf af komtesses spørgsmål. Hun forstod på ingen måde, hvad hun mente med det? Om hun havde det, som hun skulle have det? Hvad skulle det nu betyde? "Undskyld, jeg er ikke helt med? Hvad mener De?" Var det noget hun havde sagt? måske gjort noget forkert? Nææh ikke hvad hun vidste af.

[Lilyanna af Havjen]

Lily viftede det lidt væk med den frie hånd. "Jeg beklager, Nådigfrøken," svarede hun, ganske afslappet, imens hun smilede venligt, med al sympati den anden unge kvindes... Fjerne tanker. Det kunne jo ske for enhver.

"Det er ganske romantisk, hvordan Prinsessen er rejst alt denne vej for at skulle giftes med Hertug Vårfos, synes De ikke?"

[Leonora af Legan]

Leonora var blevet både nysgerrig og en smule irriteret. Hvad var det den unge komtesse havde hentydet til? Det ville hun gerne vide. "Nej, sig endelig frem. Hvorfor skulle jeg ikke have det, som jeg burde?" Hun ville meget gerne vide det. Ikke fordi hun ville til at lave en scene her eller noget, men hun måtte vide hvad det bundede i.

[Lilyanna af Havjen]

Den form for konfrontation var... Uventet. Lily trak sig instinktivt tilbage og de lysebrune øjne, der i forvejen var store, blev lidt større under masken.

"Jeg beklager meget," gentog hun usikkert, som hun tenderende blev mindet om hvordan Ermelian kunne finde på at blive på klosterskolen, når hun kom til at gøre noget forkert. Hun knugede lidt om sit bæger med vin. "Jeg tog tydeligvis fejl."