Hovedstadslig hovedløshed

[Edmond af Nørland]

Lilyanna af Havjen
DEN 30. OKTOBER

En anelse utilpas ved situationen, skiftede Teddy vægten fra det ene ben til det andet. Dette var den del af riddergerningen, han aldrig havde brudt sig om eller kunne se det relevante i, og han følte sig umådeligt tåbelig i sin maske og det fornemme tøj, der bare mindede ham om alt, han ikke brød sig om ved hovedstaden.

Især da Valor havde givet ham "lov" til at søge ud blandt gæsterne og være social, var det gået fra tåbeligt til direkte forfærdeligt. Næsten panikslagent stirrede han ud over det gigantiske, overdådigt pyntede rum og prøvede at danne sig et overblik. Alle virkede voksne og.. Pyntede.

[Lilyanna af Havjen]

Lilyanna var ekstatisk over, at være til et vaskeægte maskebal. Hun havde simpelthen glædet sig så meget, at det var lige før hendes entusiasme havde fået hende i problemer, der kunne have resulteret i, at hun var blevet efterladt derhjemme. Det var heldigvis ikke tilfældet. Klædt helt i blegrosa med en maske pyntet med små hvide fjer, følte hun sig fuldstændig fantastisk tilpas. Hun sippede af det sølvbæger, som en tjener havde bragt og var ganske sluppet væk fra opsyn fra vågne øjne.

Da hun nær gik ind i en ung, køn mand, nåede hun at åbne munden for at beklage dybfølt, indtil hun lagde mærke til farverne, dernæst de lyse øjne bag masken og hendes mundvige trak op i et smil, som de havde øvet på klosterskolen. "Nådigherre," hilste hun koket. Bag maskerne havde ingen trods alt finere titler. "Kommer De tit her?"

[Edmond af Nørland]

Det gav et lille gib i Teddy, da først han bemærkede en komtesse komme gående hen mod ham. Kaos, nu havde de også øjenkontakt! Han sank i en hals, der pludselig føltes meget tør ved hendes hilsen, der henledte tankerne på en kælen killing.

"Nådigfrøken," hilste han højtideligt og bukkede lidt firkantet for hende. "Øhh.." Han måtte lige se sig rundt. De var i en eller anden hertugs hjem, så vidt han huske. "Det kan jeg ikke prale af, nej." Han lo en halvflad latter. "Gør De?"

[Lilyanna af Havjen]

Lily vidste at hun så helt sød ud i en halvmaske, der lidt lignede et katteansigt og hun nejede formfuldendt for den unge mand, som hun var næsten helt sikker på var Edmond. Hans svar fik hende til at smile og hun fugtede læberne lidt, før hun rystede en enkelt gang på hovedet.

"Desværre ikke. Men hvis der ofte er så flotte, unge mænd her, så skulle jeg måske gøre en indsats?"

Hun var frygtelig bramfri, men var det ikke netop det et maskebal handlede om? Uanset kunne hun ikke helt løbe fra sine rødder og under masken rødmede hun.

[Edmond af Nørland]

Blikket i de lyse øjne bag masken blev et sekund helt overrasket. Det skulle en komtesse da ikke sige! De blå øjne flakkede. Så trak han på skuldrene. "Det.. Hvis ikke De er forlovet, burde De måske," konstaterede han uden at have andet at byde ind med til emnet.

"Vil De danse?" spurgte han tøvende og håbede virkelig ikke, hun sagde ja.

[Lilyanna af Havjen]

Lily mente ærlig talt at hun var for ung til en forlovelse. Der var riiigeligt med tid til at finde en galant ridder. Hun kunne dog ikke rigtig sige den slags til Teddy. Til gengæld lyste hun helt op i et smil over spørgsmålet og rankede sig instinktivt, før hun tilbød ham sin arm.

Han var altid så korrekt normalt og lidt belærende. At kunne vifte ham om næsen med at de havde danset ville være godt i fremtiden. For ikke at nævne, at han rent faktisk så ganske godt ud i sin nydelige uniform. I hendes families farver.

[Edmond af Nørland]

Desværre var komtessen mere end ivrig efter at danse og Teddy tog hånd, før han førte hende ud på gulvet, som etiketten foreskrev. Han havde aldrig været den gode danser, noget med hans manglende rytme, havde en væbner af hunkøn engang informeret ham om, men han havde været alt for befippet til at spørge ind til, hvad hun mente.

Alligevel prøvede han, gav det sit bedste, som han førte hende rundt i dansen, og han tøvede da heller ikke mere end et par sekunder ved de trin, han ikke kunne huske. "Har De en god aften, Nådigfrøken?"

[Lilyanna af Havjen]

Det var egentlig meningen, at hun bare ville bruge dansen til at drille ham med, men Lily fandt sig selv helt charmeret af den ranglede væbner, som han førte hende rundt på gulvet, meget opmærksom på hvert skridt. Hun var ikke selv en naturligt dygtig danser, men til gengæld trænet til hudløshed og måtte holde sig tilbage, for at lade ham føre.

Hans spørgsmål trak hendes opmærksomhed til sig og hun smilede skævt. "Det er helt fantastisk. Så befriende, at kunne gemme sig bag en maske. Nyder De at have fri?"

[Edmond af Nørland]

Det var noget af en udfordring både bare af og til at fange komtessens blik og samtidig ikke snuble over de fødder, nej plader, han var blevet udstyret med. Det krævede en del ikke at snuble over dem, men Teddy klarede det indtil videre.

”Tja, det er meget rart af og til,” svarede han, mest af alt fordi det lød som om det var det svar, hun forventede. Det føltes ikke helt som at have fri og skulle han vælge mellem væbnertjanserne og festen, ville han nok ikke være bag en maske.

[Lilyanna af Havjen]

Det var ikke noget særligt inspirerende svar, men ikke meget mere end hvad Lily havde forventet. Edmond var ærlig talt ikke særlig sprælsk. Nærmest mere kedelig end Valor - og han var ellers så gammel. Hendes lysebrune øjne gnistrede lidt, som de mødte hans og hun serverede et spørgsmål, som hun aldrig ville være kommet med ellers.

"Og har de brugt friheden til at charmere Dem ind på nogen smukke, unge komtesser?"

[Edmond af Nørland]

Teddy vidste godt, at han burde sige noget nu for at bryde tavsheden. Spørge ind til hendes interesser eller et eller andet høfligt, men han vidste det jo allerede. Hun var komtesse, så hun brugte sikkert hver en vågen stund på at brodere eller drømme om at danse med en ridder til et bal, hvilket han jo næsten gav hende nu, så det måtte vel være høflighed nok. ... Ikke?

Spørgsmålet hev ham straks ud af den slags tanker og lidt af den begræsnede farve forsvandt fra hans ansigt. "Øhbøh, øh, nej. Nej," slog han fast og var ved at snuble over sin fod. "Har De?" Lidt af farven vendte tilbage. "Altså mænd... Herrer, mener jeg."

[Lilyanna af Havjen]

Lily kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet over Edmonds svar og de lysebrune øjne spillede muntert i et øjeblik, indtil hun formåede at skjule hvor underholdt hun var over hans chok.

"Absolut ikke," svarede hun bestemt over spørgsmålet, men blikket var mildt, som hun diskret førte ham en anelse i dansen. "Det må være jeres opgave. Men De har måske for travlt med at være væbner til andet?"

[Edmond af Nørland]

Hjertet fandt tilbage på plads igen, da han genvandt kontrollen over både sine fødder og de noget varme ører. Det med hunkønnet var åbenbart ikke hans spidskompetence, kunne han slå fast. Måske nogle af de andre væbnere havde nogle råd. Eller han kunne spørge Valor... Nej, nok ikke.

Han sank en klump og forsøgte sig med noget lidt vildere, som han fik drejet hende under en nogenlunde kontrolleret armbevægelse. "Af og til finder jeg åbenbart også tid til at danse med kønne komtesser," svarede han med det, der skulle have været et charmerende smil.

[Lilyanna af Havjen]

Skiftet var mærkbart og kom som lidt af en overraskelse for Lily, der stadig tænkte mest på, at det ville blive sjovt at drille Edmond med hans akavethed senere. Da han reelt tog styringen i dansen, slog hendes hjerte en anelse hurtigere og hun så et øjeblik helt forbløffet ud over... Flirtede han?

Helt uden for hendes kontrol, skød lidt varme op i de lyse kinder og hun slog blikket ned med et svagt smil, før hun løftede det op til ham igen. "Sikke et held for dem," svarede hun vovet og ikke længere helt sikker på, at det kun var for sjov. "De er vældig god til at danse, når De for alvor prøver, Væbner."

[Edmond af Nørland]

De blå øjne måtte blinke af ren overraskelse bag masken, da komtessens kinder blev en anelse lyserøde. Hvad betød det nu? Han var lidt ude af takt et par trin, før han fandt tilbage til rytmen - sådan nogenlunde i hvert fald.

"Um, tak," mumlede han kortfattet og mente nu, at hun havde en hel del indflydelse på, at han endnu ikke var snublet. "De er en god partner." Ørerne blev en anelse varme. "Altså til at danse."