pageskab

[Taran af Bugtvig]

Hannah af Masbo

Det havde været rart endelig at få Elisia hjem og Taran kunne slet ikke få smilet af ansigtet, da han løb ind i pagefløjen for at finde de andre. Han måtte endelig ikke gå glip af noget. Tænk om de var igang med en læring han havde glemt alt om. Han skyndte sig derfor ned ad gangen, indtil han stødte på Hannah, der som så ofte sad og læste.

Taran stoppede straks op og så på hende, irriterende nok indtog hans ører den røde farve, de aldrig havde når han var i nærheden af, eller bare tænkte på Hannah. "Hannah, hej.." Han vidste ikke lige hvordan han skulle gribbe dette her an.

[Hannah af Masbo]

Undervisningen var heldigvis færdig for nu og som altid havde Hannah været i stand til at gå fra undervisning til lektielæsning på under ti minutter. Øjnene skøjtede over teksten om en alternativ fægtestil, der var blevet brugt i Galla i evigheder.

Derfor tog det hende også et øjeblik, før hun hævede blikket. Hun skulle jo lige til næste punktum. Da hun så, hvem der havde brudt hendes koncentration, smilede hun dog. "Åh, hej Taran," hilste hun. "Du ser forvirret ud."

[Taran af Bugtvig]

Taran trak lidt på smilebåndet, hun var så sød når hun sad og læste. Han vidste godt det ikke var fordi hun ignorerede ham, men bare for at hun kunne læse færdig. Derfor ventede han også roligt til hun kiggede op. "Jeg ved ikke om jeg gik glip af det sidste af undervisningen." forklarede han hende, og endte lidt i en underlig situation mellem ven og forelsket. "Min søster er endelig kommet hjem, så vi havde en del ar samle op på." En af dem var hende, men det behøvede han jo ikke lige sige højt nu.

[Hannah af Masbo]

Hannah trak på skuldrene. "Der var ikke meget tilbage. Vi bytter næste gang, så I der var ude at træne tager den teoretiske del," svarede hun og trak en tyk, mørk lok bag et strittende øre.

"Åh, hun har været i Carthak, ikke sandt? Jeg kan forestille mig, hun har haft en del interessante historier." Hannah smilede op til ham.

[Taran af Bugtvig]

Taran nikkede. Det var godt Hannah altid var så sød til at hjælpe. "Tak for det Hannah." Han skrev sig det bag øret så han ikke glemte det til næste gang, sammen med at han nok også burde få kigget på det teoretiske en gang mere inden da.

"Ja, hun havde oplevet en hel masse. Noget med bander og overfald og en masse spændende ridderting." fortalte han stolt, selvom det jo faktisk ikke var det han ville tale med hende om. Men han vidste ikke hvordan han skulle tage fat på emnet.

[Hannah af Masbo]

Hannah nikkede en enkelt gang med et lille smil til ham. Det havde ikke kostet hende noget at videregive ham den information, så hun så ikke nogen grund til hans tak.

"Nej, hvor spændende. Tænk, om blot et par år, er det måske os, der kommer hjem til vores familier og fortæller dem den slags historier," tænkte hun højt og rystede lidt på hovedet af sig selv. De skulle først lige bestå pageprøverne. Og Kammeret. Det virkede stadig så langt væk.

[Taran af Bugtvig]

Taran smilede, det var det han så godt kunne lide ved Hannah. Hun så altid det positive i alting. ”Ja ud og se verdenen. Jeg håber virkelig jeg får en ridderherre, der rejser meget.” han var blevet en anelse jaloux over alle de spændende ting Elisia nu kunne fortælle om. Det ville han også gerne opleve. Det var ikke så slemt at han ikke kunne være glad på hendes vegne, han ville bare også!

”men Hannah...?” han kløede sig i nakket og smilede fjoget til hende. Åh det var svært dette her. ”Der var egentlig noget, jeg gerne ville tale med dig om”

[Hannah af Masbo]

"Mmh," istemte hun nikkende og lod sig fordybe sig i tanken for en stund. Med en omrejsende ridderherre ville hun kunne komme på eventyr og se verden, før hun overhovedet blev ridder. Det ville være spændende.

Tarans stemme kaldte hende tilbage til nutiden og hun rettede et sæt spørgende, grå øjne mod ham. "Ja?"

[Taran af Bugtvig]

Tarans ører blev en anelse røde igen og han mærkede hjertet hamre løst i sit bryst. Hvad var det lige han havde gang i? Han kunne ikke rigtig trække sig tilbage nu heller. Han tog mod til sig. "Det er jo snart midvinter... og.. altså jeg tænkte på... Hvad ville gøre dig glad?" Det blev lidt kringlet, men han fik spurgt, nu håbede han bare på hun forstod spørgsmålet.

[Hannah af Masbo]

Det mørke hår lavede en fold på hendes skulder, da Hannah skubbedet hovedet lidt på skrå og så spørgende op på ham. Spørgsmålet var underligt. "Altså som et ønske?" spurgte hun og trak på skuldrene. "Altså.. Både mine forældre og mine søskende er ude at se verdenen, så jeg ville vel ønske, at de var hjemme til at holde midvinter med mig." Hun lyste lidt op i et smil.

"Hvad ville gøre dig glad til midvinter?"

[Taran af Bugtvig]

Taran smilede, hun lød til at være lige så glad for hendes familie, som han var for sin. Det ville dog være en anelse svært at få til at gå i opfyldelse. Så så han sit snit til en anden mulighed. "Hvis du ikke vil holde Midvinter selv, så vil jeg da gerne finde på noget vi kan lave sammen." Det lød næsten helt selvsikkert, da han havde sagt det men den selvsikkerhed forsvandt også sekundet, han havde lukket munden. Hvad regnede han overhovedet med?

"Hvad der ville gøre mig glad?" han måtte tænke over det lidt. "Godt selskab, noget uforglemmeligt og en god dag tror jeg." og en skakbrik mere snittet af Hannah, men det sagde han ikke højt.

[Hannah af Masbo]

Tilbuddet fik et smil frem, som hurtigt blev erstattet af forundring. "Jamen skal du ikke fejre midvinter med din familie?" spurgte hun undrende og fejede det mørke hår væk fra skulderen, hvor det lå og kildede hende på kinden. Hun lagde bogmærket ind og lukkede bogen. Det så ud til, Taran ville blive lidt.

"Tja, det er jo ofte sådan, midvinter er i min familie, så det skal du nok få."

[Taran af Bugtvig]

Taran trak smilende på skuldrene "ingen skal sidde alene den dag, så hvis du kommer til det, så må min familie undvære mig. Eller..." Det var en direkte dum ide dette her og han ville blive drillet så grumt af dem alle sammen. Det var både sikkert og vidst. "Du kan komme med hjem og fejre det sammen med os alle. Elisia får sit skjold også" Det gik op for ham at det var sådan han aller helst ville tilbringe sin midvinter med både Hannah og familien.

[Hannah af Masbo]

Blikket blev næsten forskrækket. Alene tanken om, hvordan deres underviser, Ridder Bugtvig, ville reagere, hvis Taran fortalte ham, at han heller fejrede midvinter med Hannah end sin familie, fik det til at løbe koldt ned af ryggen på hende. ”Åh, Taran, det kan jeg ikke bede dig om,” forsøgte hun sig med et halvhjertet smil.

Det næste forslag var næsten værre. Fejre midvinter med.. Ham? Og hans familie? Ridder Baird og de to væbnere, hvoraf hans søster til den tid ville være ridder. Hun blev en anelse bleg ved tanken. ”Jeg ved ikke, om det er den bedste ide.”

[Taran af Bugtvig]

Tarans mod sank en hel del. Han havde håbet at hun ville sige ja til en af tingene, men det virkede bestemt ikke sådan. Hvad gjorde han så nu? ”Vi kan måske ses noget af dagen?” spurgte han så. Han behøvede ikke være sammen med sin familie hele dagen, så det ville da være en mulighed.