Forbytning

[Gisela af Condia]

Kornelia af Ahlenfelt

Gisela havde for næsten en måned siden lovet Raoul, at hun intet ville have med den flotte og charmerende Greve at gøre. Det irriterede hende, at han havde tvunget hende til sådan et løfte. Men hun havde derimod ikke lovet, at Kornelia ikke kunne tage afsted. I hendes sted.

Hun sad med en invitation i hånden. Fra Greven. Et ganske intimt selskab, lovede den. Noget hun var blevet frarådet. Men alligevel var ganske nysgerrig omkring. "Find min kusine," beordrede hun en tjenestepige, inden hun gik fra sit soveværelse og ind i stuen. Hun satte sig i sofaen, mens hun planlagde, hvordan dette skulle gøres.

[Kornelia af Ahlenfelt]

Kornelia åbnede øjnene og så uforstående hen på døren. Normalt blev hun ikke forstyrret, når hun mediterede. Men hvis det var Gis... Og selvfølgelig var det det. Hun skiftede hurtigt til en af de neutrale kjoler, før hun søgte mod kusinens kamre.

Med et let smil om læberne trådte hun ind. "Deres Overdådige Skønherlighed," hilste hun afslappet og søgte ind i lokalet, hvor hun tog plads i en af sofaerne. "Du ville se mig?"

[Gisela af Condia]

Gisela lo, da Kornelia trådte ind i stuen og hun rystede opgivende på hovedet af kusinen. "Rap som altid," bemærkede hun, og rakte invitationen til selskabet over til Kornelia. "Jeg har en lille bøn til dig," sagde hun med et konspiratorisk smil om læberne. "Greven af Jesla har inviteret mig til selskab. Jeg kan desværre ikke den dag," hun trak let på skuldrene. "Men det vil være uhøfligt at sige nej til endnu en af hans indbydelser."

[Kornelia af Ahlenfelt]

Kornelia trak teatralsk på skuldrene og havde ikke tænkt sig at nedværdige sig til falsk beskedenhed. Hendes rappe kommentarer havde altid været en stor del af den, hun var. Ikke fordi Gis var så anderledes.

"En bøn?" spurgte hun og så afventende på hende, mens hun hældte en lille kop te op. Det havde aldrig sagt hende så meget, men det var sådan noget komtesser bare gjorde, havde hun erfaret. "Greven af Jesla? Hvad har du i tankerne?"

[Gisela af Condia]

Gisela nikkede bekræftende og rakte hånden ud efter den tekop, som en tjenestepige havde hældt op til hende, da hun satte sig i sofaen. "En lille en," sagde hun smilende. "Jeg tænkte, at du kunne tage afsted," foreslog hun. "Der kommer kun ganske få til selskabet. Og det er tredje gang, at han inviterer mig. Du bliver simpelthen nød til at tage afsted."

[Kornelia af Ahlenfelt]

Tankefuldt hævede Kornelia koppen til læberne uden at tænke over, at teen sikkert stadig var for varm til at drikke. Det betalte hendes overlæbe for et sekund efter og hun satte koppen fra sig igen.

"Sååå..." Hun blev igen tilstedeværende i blikket. "Tager jeg af sted i dit sted eller i dit sted?" Blikket blev sigende. Det havde de efterhånden gjort flere gange før og det afhang jo udelukkende af, hvorvidt de deltagende havde mødt prinsessen før eller ej.

[Gisela af Condia]

Gisela kneb øjnene lidt sammen, og sank tankefuldt tilbage i sofaen. Så rystede hun på hovedet. "Som min repræsentant. Jeg har mødt Greven. Han vil kunne genkende mig, " det andet havde ellers været ganske underholdende. Men også farligt. "Han er desuden ugift," bemærkede hun med et skælmsk smil.

[Kornelia af Ahlenfelt]

Kornelia trak på skuldrene. For hende gjorde det ingen forskel, om hun skulle være Prinsesse eller hendes hofdame. Begge dele krævede respekt fra sine omgivelser, selv hos en Greve. Et fnøs forlod hende.

"Det betyder intet for mig, om de er ugifte eller ej. Det er faktisk næsten lettere, hvis de allerede har en hustru," konstaterede hun med et glimt i øjnene, der røbede det sind, der lå under den ellers så pæne overflade.

[Gisela af Condia]

Gisela rystede på hovedet af kusinen, men der hvilede stadigvæk et smil på hendes læber. "Med en mand kunne du bevæge dig overalt. Og få invitationer til gifte hustruers mænd," bemærkede hun underholdt.

"Desværre er mange af de fremtrædende mænd taget hjem til deres lener. Ingen af dem har respekt for, at en Prinsesse skal giftes lige om lidt," hun fnøs. "Tortalls adelsmænd har virkelig en mærkelig måde at vise deres loyalitet overfor kronen på." Hun så over på Kornelia. "tager du afsted?"

[Kornelia af Ahlenfelt]

Selvfølgelig kom argumenterne for en mand, men Kornelia havde ikke tænkt sig at lade sig overtale. Det havde aldrig været hendes plan at blive gift med en tortallaner og hun havde ingen intentioner om at ændre det.

"Tortallanske adelsmænd er ikke engang en tiendedel af de mænd, der er i Maren," sukkede hun og rystede lidt på hovedet af dem. De var ikke engang værdig til en marensk tjenestepige.

"Selvfølgelig. Hvornår er det?"

[Gisela af Condia]

Gisela nikkede kun enigt. De var mærkelige de tortallanere. Raoul især. De var ikke til at finde ud af.

"Det er i..." Hun vendte invitationen og kiggede på den. "Imorgen," svarede hun med et løftet øjenbryn. "Det var dog en frygtelig kort varsel," lød det misfornøjet fra hende. Havde manden virkelig troet, at hun kunne nå det på så kort tid? Kornelia kunne måske. Men ikke en prinsesse.

[Kornelia af Ahlenfelt]

Svaret fik sendt begge de lyse bryn i vejret, lagde hendes pande i dybe folder. "I morgen?" gentog hun vantro og rystede lidt på hovedet. Det var da en respektløs varsel for en prinsesse, ja selv for en hertugdatter.

"Det er da heldigt, jeg ikke har nogen planer." Selvom Gisela jo godt vidste, at hun altid var til rådighed for hende.

[Gisela af Condia]

Gisela rynkede lidt på næsen. Måske man bare skulle afvise invitationen. Nej. Hun ville have Kornelia afsted. "Det glæder mig," sagde hun med et blidt smil, inden hun lagde invitationen fra sig på bordet, og lod hånden samle tekoppen op i stedet. "Så må du fortælle mig, hvordan han er. Og om han er værd at bruge tid på." Hun tog ikke bare sådan Raouls ord for gode varer. Hun ville have beviser.

[Kornelia af Ahlenfelt]

Invitationen blev lagt på bordet og Kornelia var ikke sen til at sætte koppen fra sig, før hun tog den og studerede den nøje. Hm, den var vel som enhver anden invitation. Hun smed den fra sig på bordet igen og samlede koppen op.

"Han er sikkert som enhver anden tortallansk greve," konstaterede hun med et træk på skuldrene og smilede skævt. "Men måske jeg kan få en mulighed for at få sat et navn på junkeren fra Prinsessens bal i Vårfoshuset." Hun havde fortalt kusinen alt om begivenheden allerede.

[Gisela af Condia]

Gisela trak let på skuldrene. "Jeg har kun et ganske overfladisk kendskab til Greven," forklarede hun, og sippede let til den varme te. "Han og Ridder Iago er vist ret gode venner, så vidt jeg har forstået," fortsatte hun. "Det er et forsøg værd. Det skal foregå i Jesla-huset. Jeg håber blot, Greven også har inviteret noget af sin familie." Hun ville ikke sætte sin kusines forhåbninger op, hvis manden ikke var der.