Svaret af Alan af Stenbjerg on Nov 17, 2017 15:28:06 GMT
Alan af Stenbjerg
FØDSELSDATO 06-01-498 M.T.
ALDER Tredive år
NATIONALITET Tortall
RANG Adelig
DRAGKISTEN
VÅBEN Han har et sværd fra sin væbnertid, men ikke en han har brugt i lang tid.
DYR Han har en broget højlands hest.
MAGISKE EJENDELE Han har en amulet der giver ham forbedret nattesyn.
UDSEENDE
FACECLAIM Liam Garrigan
KROPSBYGNING Han har taget meget fra sin væbnertræning med videre og laver fortsat nogle øvelser, så han har en pænt bygget krop for en troldmand, men absolut ikke noget prangende.
ANSIGT Alan ligner en Stenbjerg med de olivengrønne øjne, ravnesort hår og en stædig hage. Han er ofte at se med skægstubbe eller et lille skæg, men mest af alt fordi han glemmer at barbere sig.
SÆRLIGE KENDETEGN Hans venstre hånd er dækket af ar fra noget der ligner en brandskade, der spreder sig op af halvdelen af underarm
PERSONLIGHED
INTERESSER Magi og magisk teori, eventyr og historie, heltegerninger, og hæder og ære.
ERHVERV Troldmandsmester fra Gudernes By og under uddannelse til at blive en Sortkappe
GAVEN Han har en stor Gave med en kølig blå farve der er egner sig bedst til krigsmagi.
FREMTIDSPLANER Efter at have tilbragt næsten halvdelen af sit liv i Gudernes By hvor man har præget ham til at stræbe efter at opnå at blive en Sortkappe, er det det som han umiddelbart stræber efter og prøver at opnå. Ellers tænker han også på sin familie som han føler at han har forsømt på det sidste.
PERSONLIGHED Alan er en munter person. Han er let til latter og han elsker at få andre til at grine. Han er altid klar med en vittighed eller en tør bemærkning til en hver situation, der for det meste er beregnet til at lette stemningen. Han er også berygtet for at lave numre med folk, og hvis der sker uventede ting, så som man finder en ål i sine sengeskind, så er Alan den første man efterhånden anklager. Så selvom han er en voksen mand, så har han en meget barnlig side som han har meget svært ved at slippe.
Dog er han ikke kun sjov og ballade. Han er en ambitiøs og nysgerrig person. Han bryder sig ikke om at gøre ting halvt, og han gør gerne det ekstra stykke arbejde for at komme fremad hurtig. Stilstand keder ham og han har et behov for at der sker noget. Han kan blive frustreret hvis han sidder fast i et problem, men arbejder så hårdt for at finde en løsning på problemet og kan blive helt opslugt af det.
Hans rastløse natur gør også at han kan være temperamentsfuld. For meget stilstand og han kan eksplodere og blive temmelig modbydelig og skælde folk hæder og ære fra, men han skammer sig altid efterfølgende. Han hader at gøre folk ondt, og prøver så vidt muligt at stille dem tilfreds, men han gider ikke hvis det kræver at man skal være en spytslikker.
Han er også en meget flyvsk mand. Han kan være omskiftelig som en sommerbrise, og hvis man har hans favør, så vil man ikke have svært ved at påvirke ham. Eventyr er noget af det der tiltaler ham mest, og for muligheden af eventyr vil han næsten smide alt hvad han har i hænderne, og selv hans stærke tilknytning til sin familie kan blive sat til side for at drage på eventyr.
BAGGRUND
FAR Joshua af Stenbjerg, 57 år, ridder
MOR Elisabeth af Stenbjerg (née Havjen) †
Nola af Stenbjerg (née Halleburn), nådigfrue og stedmor
SØSKENDE Oranie af Piratklippen (née Stenbjerg), 33 år, baronesse
Calla af Stenbjerg, 20 år, komtesse
CIVILSTATUS Gift med --- af Masbo, 27 år
BØRN --- af Stenbjerg, 4 år
BOPÆL Gudernes By eller familiens hus i Corus
HISTORIE Alan var den første søn som Joshua og Elisabeth fik. Dog ikke den ældste da de havde fået datteren Oranie før ham. Som enhver anden knægt var der krudt i ham og han var ikke let at holde på ti tønder land. Han var nysgerrig, eventyrlysten, og så formåede han hele tiden at smutte fra barnepigen. Han var nok grunden til hvorfor hun var ældet så hurtigt.
Under sin opvækst manglede han intet, og han blev hurtig kørt i stilling til at tage på væbnerskolen, ligesom sin fader, og han glædede sig utrolig meget. Han drømte om heltedåder og modige gerninger. Hvordan han skulle beskytte folket mod kæmpe edderkopper og stormvinger. Standse røverbander og trænge fjender tilbage. Men han havde dog også stadig tid til at lave sine narrestreger, med efterfølgende reprimander hos faderen.
Han havde glædet sig så usigeligt meget til væbnerskolen. Det var dog noget hårdere end forventet, men han ville ikke give op, bare fordi han var træt, øm i kroppen, tung i hovedet og fuldstændig udmattet efter træning og undervisning i både kampteknik, historie og taktik, samt Gavens brug. Under sit ophold blev han gode venner med flere af drengen på årgangen, og selv nogle af de ældre som han fik et ganske godt forhold til.
Væbner tiden stod for døren. Han fik sig en ridderherre og han nød denne tid. Ikke at den var let, men han kunne lide det, og han elskede hvordan han selv blot blev stærkere og bedre. Det var dog ikke længe han fik lov til at være en væbner for sin ridderherre.
Under en ekspedition for at få styr på en bande scanranere der raserede de nordlige lener blev den deling Alan var blevet sendt med omringet af banditter, og det så dystert ud. I et desperat forsøg på at komme levende ud af kattepinen søgte Alan ind til sin Gave. Han husker ikke helt selv hvad der skete, men de overlevende banditter sagde at det var som om jorden slugte dem, og de andre riddere og soldater sagde at han havde frembragt et mægtigt jordskælv der forskrækkede banditterne så meget at det gjorde dem det muligt at overmande dem og vinde kampen. Alan sov i hele tre dage efterfølgende og var umulig at vække.
Lige da man troede at den unge væbner ville udånde vågnede han igen. Den magiske dåd han havde udført burde slet ikke have været mulig for en så ung væbner som ham, og især ikke med den træning han havde fået i Gaven. Flere Mithros præster krævede at Alan skulle begynde en formel uddannelse som troldmand. Hans Gave var for stor og ville være spildt på en ridder mente flere prominente troldmænd. Alan selv ville dog hellere forblive væbner, men i sidste ende endte han i Gudernes By. Der blev han præget til at en dag at skulle blive en af de få Sortkapper i verden. Hans Gave blev prist som en stor og mægtig ting der skulle værdsættes. Han havde ikke forventet at tiden i Gudernes By ville være hårdere end væbnerskolen, men hans uddannelse var yderst udmattende!
Selvom han var travlt optaget af sine uddannelser havde han dog stadigvæk tid til at underholde sig. Det gjorde han blandt andet med en ung komtesse. Han brugte meget tid med denne unge komtesse når han havde mulighed for det og på et tidspunkt prøvede han at finde så mange muligheder for at se hende. Var der et bal i Corus prøvede han at overtale sine mestre at besøge sin familie. Disse besøg resulterede i det nogen ville kalde en ulykke. Alan så det ikke selv som en ulykke da han alligevel havde tænkt sig at spørge sin egen og hendes fader om tilladelse til at ægte hende. Nu gik det bare meget hurtigere så det ikke kunne nås at se at komtessen var gravid inden brylluppet. Det eneste han beklagede sig over var hvor lidt tid han ville have med sin familie så længe han stadigvæk var i gang med sine studier. Men mon ikke han kunne klare det? Der var trods alt mange spændende studier der nok skulle holde ham beskæftiget så han glemte at savne dem.
Tiden kom omsider til mesterprøven. Han havde presset på for at få den overstået, så han kunne fortsætte studierne til forhåbentligt at blive en sortkappe, men også at få mere tid med sin hustru og barn. Dog fik han et brev fra en af sine tidligere kammerater fra væbnerskolen om et tilbud om et eventyr uden lige! Et tilbud han ikke kunne sige nej til. Han skulle blot bestå sin prøve og så ville han drage på eventyr!
OUT OF CHARACTER
BOX NAVN Boxer
ALDER Fireogtyve
KONTAKT Kurér
HVORDAN FANDT DU OS? Jeg snublede over mine snørrebånd
HAR DU LÆST OG FORSTÅET REGLERNE? Ja
