Retur fra Vårfos

[Christian af Vårfos]

Tatiana af Vårfos

Christian var endelig kommet sig over sin skade, og havde ikke længere sin arm i en slynge, eller brystkassen forbundet. At han var pokkers øm stadigvæk var en mindre detalje, og ikke en han indviede andre i, udover hans helbreder der skældte ham huen fuld hver morgen med, at han overanstrengte sig. Der var ting at ordne, og han kunne for pokker snart ikke lave mere i den seng.

Han var kommet tilbage til huset i Højager, og sin familie. Og havde herfra ordnet sine sager, end oppe på Paladset. Efter maskeballet var der regninger at betale. Handelsaftaler der skulle gennemses og så en Enkehertuginde, som snart skulle forlade Vårfos.

Voksen var lige akkurat blevt dryppet ned på brevet, da Christian satte sit våbenmærke i den røde voks og lagde det hen i en bunke. Det var det. Ikke flere breve. Lidt opløftet rejste han sig op, forlod sit arbejdsværelse og kom ud i entreen.

[Tatiana af Vårfos]

Det var underligt, hvor hurtigt hendes liv havde forandret sig. Fra det øjeblik forlovelsen med Iago var blevet ændret og hun var blevet forlovet med Lachren, havde Tatiana boet permanent blandt skyerne. Uanset hvor koldt og regnvådt og gråt det var, var ingen træning uudholdelig på samme måde som før.

Derfor var det også med lethed i hvert skridt, at hun marcherede lettere regnvåd ind i entreen og rakte sine handsker til en tjener. Med et smil hævede hun hånden, da Christian trådte hende i møde. "Næ, hvilket heldigt sammentræf."

[Christian af Vårfos]

Det var med en tankefuld mine, at Hertugen blev forstyrret af sin søsters stemme, og han så over på hende med et par fraværende øjne i et kort sekund, inden han opdagede hun rent faktisk var der.

"Søster," hilste han med rynket pande. "Jeg har lige sendt et brev til moder om, at hun skal klargøre sin rejse til Vårfos," fortalte han med et suk. At have både moderen og Lina i samme hus om ikke så længe, det ville blive hårrejsende. "Du har været nede og træne, ikke sandt?"

[Tatiana af Vårfos]

Smilet voksede ved synet af Christian, selvom han så lige så alvorlig og eftertænksom som altid. Da samtalen faldt på deres mor, tog det dog en lidt mere spøgefuld form. "Åh, vores kære moder, hvilken fornøjelse," sukkede hun teatralsk og himlede med øjnene.

"Jo, jeg vil ikke være sløv, når jeg får min næste marchordre." Hun trak en tot bag øret. "Hvordan har du det?"

[Christian af Vårfos]

Christian fnøs af Tatianas teatralske suk. "Nu har du bare at være hjemme, mens hun er her," formanede han, inden han gjorde tegn til, at en lakaj skulle åbne døren ind til pejsestuen. Han vinkede søsteren efter sig.

"Jeg er rastløs," svarede han med en skuldertrækning med højre skulder. Det var stadigvæk mærkeligt. Men det gjorde for ondt i venstre. "Og Natalie er ved at gå mig på nerverne. Hun skal arrangere et eller andet bal for Ridder Iago. Og hendes papirer flyder alle steder!"

[Tatiana af Vårfos]

Selvom hun var beskidt og egentlig burde skifte tøj, fulgte Tatiana ham ind i pejsestuen. Tøj og bad kunne alligevel vente og møblerne kunne vel tørres? "Bare rolig, jeg kunne aldrig finde på at lade nogen alene med hende. Vi er et hold på den front," forsikrede hun ham.

"Du skal bare tilbage til hægterne. Og Natalie prøver jo bare virkelig. Du ved, hvordan Iago kan være." Hun trak på skuldrene. "I perfektionister er ikke altid lette at gøre tilfredse."

[Christian af Vårfos]

Christian nikkede, og tog en dyb indånding. "Godt. For hun kommer til at være her i et stykke tid," sagde han undskyldende. "Jeg vil ikke have hende på Vårfos mens jeg er der med Catalina eller Teodorie. Min væbner skal ikke skræmmes væk af hende." Godt nok holdt han af kvinden. Men der var trods alt grænser.

"Perfektionist? Hmf," mumlede han og gik hen til skænken for at hælde whiskey op i et glas til sig selv. "Hun har... Denne Charlotte af Genlith og... Leonora-Mathilde af Josdirk til at hjælpe sig," han tog en tår, inden han vendte sig om mod søsteren. "Vil du have?"

[Tatiana af Vårfos]

Tatiana trak en misbilligende mine. "Er det derfor hun kommer? Så du kan være alene i Vårfos?" spurgte hun og rystede lidt på hovedet af ham. Ja, så gav det vel ikke mening, at hun tog med hjem til Vårfos, selvom det efterhånden var længe siden, hun havde været der.

"Jo tak." Det kunne være, det hjalp på nyheden om deres mors kommen. "Hun vil jo bare gerne have, at det bliver perfekt, og jeg er ikke uenig. Kender jeg Iago, er han ikke tilfreds med det her, selvom hans forældre har tilgivet." Og hun havde immervæk kendt ridderen, siden hun var barn.

[Christian af Vårfos]

Christian rømmede sig lidt. ”Hun kommer for at deltage i mit bryllup,” rettede han sin søster. At han så ikke tog hende med tilbage, det var en anden side af sagen. ”Og jeg vil ikke være alene. Både Sophia og Teodorie tager med os.” Han skulle ikke være alene med Prinsessen, så blev han vanvittig.

Han fnøs. ”Iago burde være tilfreds med blot at få en af jer. Det er ikke fordi det vrimler med ugifte kvinder i hertugslægterne for tiden. Og slet ikke nogen uden skandale.” Det var ikke ligefrem fordi Drotvigs arving var uden et vis rygte. Hun var en af de kvinder, som i hvert fald trådte forrest, når rygter og sladder skulle spredes. Det havde han set med Natalie som eksempel.

[Tatiana af Vårfos]

Svaret fik hende til at le. Selv efter alle de år kunne Christian ikke stå ved, at han blev drevet til vanvid af deres mor. I hvert fald ikke direkte. "Jeg forstår," forsikredde hun ham med et mildt smil og et blink, der lod ham vide, at hun blot havde drillet.

"Selvfølgelig burde han kysse den grund, Natalie går på, men vi ved også begge, at det ikke er allerede, der har tålmodigheden til hendes... Til tider.. Flyvske tilgang." Det var nok den pæneste måde at formulere det på. "Alt skal nok falde lidt mere til ro, når de først er blevet gift. Hvornår bliver det egentlig?"

[Christian af Vårfos]

Christian så skeptisk på sin søster, og brummede noget uforståeligt, men fortsatte ikke emnet.

Til omtalen af Natalie nikkede han. Og vidste udmærket godt, ved Tia mente. Han havde ofte selv lidt svært ved at tøjle sin tålmodighed, når den yngste søsters noget naive tilgang til livet nærmest slog ham i ansigtet. "I det mindste er det ikke ham... Ridderen fra Mindelan hun skal ægte." Ved Gudinden. Den frækhed manden havde vist. "Datoen er ikke fastsat. Jeg venter svar fra Hertugen omkring detaljerne," svarede han med et skuldertræk. "Skulle svaret komme, mens jeg er væk," han holdt en pause og så alvorligt på hende. "Så håber jeg at du vil tage dig af sagen?"

[Tatiana af Vårfos]

Tatiana smilede skævt ved mindet om ridderen fra Mindelan. Natalie havde været så glad for ham, men det havde været langt under deres stand. At søsteren overhovedet havde tilladt sig selv følelser.. Det var et klasseekesempel på hendes unge sind.

Forespørgslen fik hende til at stivne. Forlovelsen med Lachren havde lullet hende ind i en tryg, ansvarsløs tilværelse. Men hun var stadig søster til en hertug. "Selvfølgelig." Hun løsnede op igen i et smil.

[Christian af Vårfos]

Christian sendte Tatiana et undskyldende smil. "Jeg stoler ikke på, at hverken moder eller Natalie vil håndtere dette objektivt." Moderen ville være overstadig, fordi hun var veninde med Hertuginden og Natalie... Han sukkede tungt.

"Har jeg fortalt dig, hvad der skete til maskeballet?"

[Tatiana af Vårfos]

"Jeg skal nok sørge for det, Christian," forsikrede hun ham og tog plads i stuen, hvor hun lagde det ene ben over det andet med et tilfreds suk. Det var altid godt at komme ned at sidde efter en god omgang træning.

Nysgerrigheden vendte dog hurtigt tilbage til hendes ansigt og Tatiana rykkede sig lidt frem. "Nej, hvad skete der?" Hun havde selv haft alt for travlt med at nyde, at hun og Lachren for en gangs skyld kunne vise sig sammen i offentligheden.

[Christian af Vårfos]

Christian nikkede. Så var den del da i det mindste på plads. Og han var ikke i tvivl om, at han kunne overlade ansvaret til Tia. Heldigvis.

Han hældte et nyt glas wishkey op til sig, inden han gik hen for at sætte sig i en stol overfor Tia. Han brummede lavmælt. "Jeg fangede et par... I haven," han rømmede sig. "I en temmelig intim stilling. Med Catalina på armen."