Veninde snak

[Leonora af Legan]

Isabel af Linshart

Der silede ned den dag, og Leonora havde derfor svært ved at finde noget at lave. Hun ville aller helst ride en tur på Amber, Nok mest i håb om at støde på Mester Kamal igen og høre flere spændende ting, men der var ikke meget spændende i at ride i det vejr.

Derfor besluttede hun sig for at besøge en af sine veninder fra klosterskolen. Det var altid rart at snakke med hende og så kunne Leonora også lige samle op på, hvad der skete rundt omkring i de fornemme kredse. Hun kunne godt trænge til snart at komme til bal igen.

Hun fandt en af de tykke kapper frem og slyngede den om skuldrene, før hun var rede til at tage afsted. Vejen var ikke så lang heldigvis for det, og da hun ankom skyndte hun sig ind i tørvejr. En tjener tog hendes kappe og viste hende ind til Komtesse Isabel. "Goddag kære. Hvordan går det?"

[Isabel af Linshart]

Nu hvor hendes far holdt nøje øje med hende, var hun vel nødsaget til at holde sig ved de mere harmløse aktiviteter. Isabel sad derfor i en lille stue og kiggede på stofprøver, da Leonora blev vist ind. Hun rejste sig og hilste på veninden med en venligt smil. ”Goddag, Leonora.” Efter hilsnen satte hun sig ned igen. På bordet var der stillet te og kage frem. ”Åh, det går skam fint. Jeg sidder blot og overvejer, hvilket stof jeg vil have til min næste kjole. Jeg mangler sådan en ny til vinter,” fortalte hun og spredte stofprøverne ud på bordet med en eftertænksom mine.

[Leonora af Legan]

Leonora satte sig på en stol og så på alle de spændende stofprøver. Hun kunne muligvis også godt selv snart bruge en ny kjole, særliigt nu hvor midvinteren nærmede sig. "Er der nogen særlig anledning?" Leonora kigged fra prøverne og over på veninden, med et smil på læberne. Det plejede at hjælpe lidt på hvilken retning man skulle gå hvad stof angik. Var det blot n hel almindelig kjole til vinter ville Leonora nok vælge en fersken farvet eller måske en rødlig til Isabell.

[Isabel af Linshart]

Hun rystede på hovedet. ”Nej, jeg har netop fået lavet min kjole til det kommende maskebal,” forklarede hun. ”Den nye skal blot være til hverdagsbrug. Jeg mangler noget lidt varmere.” Vintrene kunne være så forfærdelige kolde, så hun kunne ikke vandre omkring i sine sommerkjoler, og hendes gamle vinterkjoler var efterhånden ved at være noget kedelige. ”Hvordan går det med dig, kære?” spurgte hun og lagde stofprøven fra sig et øjeblik for at hælde te op til Leonora og drikke af sin egen kop.

[Leonora af Legan]

Maskebal. Ja måske var det en mulighed for at få kigget sig lidt omkring for, hvem der var af ugifte riddere. Måske veninden ville hjælpe hende lidt, hvis ikke hun allerede var optaget. "Har de nogen at følges med til maskeballet?" Spurgte hun derfor meget diskret, for lige at se om det overhovedet kunne være en mulighed.

Da veninden spurgte til hende trak hun lidt på skuldrene. "Min broder er vendt hjem, men jeg har endnu ikke snakket med ham. Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal sige." Det hele var blevet meget roddet. Både for hende og for ham, virkede det til. Hvordan hele deres familie pludselig var blevet sådan vidste hun ikke, eller havde den altid været det?

[Isabel af Linshart]

Hun fnøs misfornøjet ved spørgsmålet. ”Jeg skal følges med min kære fader. Ridder Valor af Havjen havde ellers inviteret mig, men fader blev vred over, at jeg havde redet en tur alene med ham og hans væbner.” Forældre skulle da også altid ødelægge ens morskab. Hun var da god til at holde sin sti ren, så han kunne da godt give hende lidt mere snor. ”Brødre kan være besværlige at omgås,” medgav hun med et suk og nippede til sin te.

[Leonora af Legan]

Først troede Leonora, at det var hende der blev fnyst ad, men det gik hurtigt op for hende at det var Isabels fader i stedet. Grunden virkede dog alt for bekendt. "Jeg tak den kender jeg. Min broder blev tosset en gang i vinters, hvor jeg gik en tur alene med Ridder Hale i Legan. Det er ikke meget tiltro man får nu om dage. Jeg håber du får mulighed for at danse med ham alligevel" Lød det fra Leonora. Hun ønskede sin veninde det bedste, og vidste hvor træls det kunne være at føle sig overvåget på den måde.

Niklaus var hvert fald om nogen besværlig, og det hele tiden. Det var som om at uanset hvad Leonora gjorde så blev han aldrig tilfreds og han holdte ikke det mindste af hende. Hvis ikke det var for Katrina var Leonora sikker på at hende og Niklaus aldrig ville få sagt et eneste ord til hinanden.

[Isabel af Linshart]

Isabel sendte veninden et drillende smil. ”Mænd!” proklamerede hun med et dramatisk suk. De var simpelthen sådan nogle besværlige væsner. De var kun til ordentlig nytte, når de lå under ens dyne. Det sagde hun dog ikke højt, siden en komtesse ikke burde gøre sig den slags erfaringer før ægteskabet. ”Jeg tvivler på, at jeg får muligheden. Medmindre ridderen får overtalt min fader. Jeg har dog tænkt mig at bære en grøn kjole, siden ridderen ønskede den farve.” Så kunne hun stadig vise ham, at hun var interesseret. ”Når det kommer til mænd i ens familie, er man nødt til blot at vende den anden kind til og vente, indtil man får muligheden for at komme væk.”

[Leonora af Legan]

Leonora nikkede meget enig med sin veninde. Mænd var umulige på så mange måder, og alligevel savnede hun også en hun kunne kaldefor sin.
Det skar hende lidt i hjertet at Isabel ikke ikke kunne få lov at danse med den mand som det lød til, at hun gerne ville have. Så slog en tanke hende. Det var godt nok ikke den slags hun gjorde mest i, men det kunne da være det ville fungere, og hvis det var for at hjælpe en veninde, så gjorde det ingen skade. "Måske... Hvis nu jeg bære en kjole i samme farve som din, så i løbet af ballet, kunne vi bytte masker og så ville din fader tro jeg var dig, og så kunne danse med din ridder alligevel?"
Det var længe siden, at Leonora sidst havde lavet noget af den slags, men når nu hun ikke var forlovet og ikke havde Julia, fordi hun havde travlt med sine tvillinger, Søde børn bestemt, så kom de gamle lyster lidt op i hende igen.

[Isabel af Linshart]

Forslaget fremkaldte en perlende latter fra Isabel. ”Åh, hvor fristende det end lyder, er jeg bange for, at det ikke ville virke særlig længe.” Og så ville de begge stå med alvorlige problemer. Hun var nødt til at holde sin sti ren for tiden. ”Desuden skal du da have mulighed for at nyde aftenen,” bemærkede hun så med et smil. ”Ikke hænge på en gammel hertug hele aftenen.”

[Leonora af Legan]

Leonora smillede, veninden havde nok ret. "Måske, Jeg skal nu nok komme til at nyde aftenen." Det lød dog ikke helt overbevisende, men det plejede at være godt når hun kom afsted. om ikke andre kunne hun måske gå forbi staldene på vejen og håbe på at støde på Kamal.
Det ville selvfølglig aldrig gå i længden, så istedet fik hun en anden ide. "Har du blik over hvilke riddere, der stadig mangler n at forlove sig med?" spurgte hun så.

[Isabel af Linshart]

”Det er det vigtigste,” grinede hun og drak af sin te. Maskeballer skulle man helst more sig ved. Nyde, som Leonora beskrev det. Isabel kom ikke til at nyde det helt så meget, som hun ønskede, men det var der ikke noget at gøre ved. Ved spørgsmålet rystede hun på hovedet. ”Jeg er bange for, at jeg ikke har det store overblik over det på stående fod. Tror du ikke også, at det ville være bedre, hvis du gav dig selv lidt fred og ro for en periode? Efter det med ridder Hale,” foreslog hun så i en medfølende. Leonora havde ikke ligefrem haft meget held med forlovelser, så hvis hun straks begyndte at gå efter en ny mand nu, kunne det måske komme til at virke en smule desperat.

[Leonora af Legan]

Der var meget sandhed i de ord, der kom fra veninden og hvor lidt Leonora ellers ville kendes ved det, gav det nok også god mening at lytte til dem. Hun havde nok bedst af en tid bare at koncentrere sig om at være komtesse. Der med at jagte mænd blev man helt syg af, nej hvis hun i stedet prøvede at pleje sig selv og sine familie forhold lidt, så kom det andet sikkert til sin tid. Måske hun skulle overveje at læse noget på universitetet?
"Du har helt ret Isa.Måske jeg skulle finde fred og ro en periode."

[Isabel af Linshart]

Hun rakte over og klappede venindens hånd. ”Præcis. Det er lige, hvad du har brug for. At bruge lidt tid på dig selv ... Åh!” Hun klappede i hænderne og fik kaldt en tjener ind. ”Hent en af de små flakoner med det nye badesalt, jeg bestilte fra Yamani.” Tjeneren rendte af sted, og Isabel vendte sin opmærksomhed mod stofprøverne igen. ”Jeg har fået den her fantastiske nye badesalt som begynder at boble, når man putter den i badet. Det er noget så afslappende, kan jeg love dig, og det gør underværker for ens hud.”

[Leonora af Legan]

Leonora blev overrasket over det lille udbrud der kom fra veninden. Hun fik dog hurtigt svar på hvad det drejede sig om. "Det lyder sandelig spændende. Hvordan har du skaffet dig det?" Spurgte hun og tænkte ærligt på at det kunne være hun selv skulle for anskaffet sig noget så hun kunne slappe ordentligt af.