Svaret af Zoia af Meagmarsk on Nov 2, 2017 19:16:34 GMT
SOLO-POST
Eftermiddag, et sted på Kobberøerne, 7. oktober 528 M. T.
Efter at Laurin var blevet hentet af Mester Raharjo, var alt gået meget hurtigt. Hun var blevet ført op i et lille rum, hvor det viste sig at Mester Raharjo var magiker. Hun havde naturligvis mærket Gaven hos ham, men han kunne have været hvad som helst.
I rummet stod huset herre, dennes søn, og en vagt. Hun blev stilt op ad væggen, mens Mester Raharjo lavede noget ved ildstedet sammen med Herren. Hun anede ikke hvad der foregik og var mildest talt rædselslagen. Sådan her ville hun ikke være blevet behandlet derhjemme. Det var hun sikker på. Og hun vidste, at hvis hun fortalte det til en, ville vedkommende sat himmel og jord i brand. Men hvem kendte hun, der kunne finde på det? Hvorfor havde hun sådan en fornemmelse?
Der blev talt på et sprog, som hun ikke kunne. Hun gættede sig til, at det var de indfødtes sprog, og hun blev derfor bare stående. "Laurin Tjenestepige, anklagen om dit mordforsøg er hermed frafaldet," lød det fra Herren. Laurin vidste ikke, hvad der foregik. Hun stirrede fra den ene til den anden. Hvad var der lige sket? Var hun frifundet for noget, som hun havde havde gjort? Hun sank en klump i halsen, mens vagten løsnede rebene omkring hendes hænder. Hun turde ikke sige noget i frygt for, at de ville ombestemme sig.
"Men fra nu er du ikke længere Laurin Tjenestepige. Du er Laurin Ildmager." Laurin gjorde store øjne. "I-Ildmager?" Lød det usikkert fra hende, mens hun forsigtigt trådte et skridt frem. Hvad skulle alt dette betyde? "Du er hermed optaget som min lærling. Du vil blive flyttet fra dine værelser i kælderen og op på et værelse, der støder op til mit." Det... Hun kunne ikke huske mere af den dag, før hun vågnede i en seng, hvor puderne støttede hendes ryg. Der var lys ved siden af hende, og en af pigerne sad på hendes sengekant. "Spis, det vil styrke dig."