Træls tilbagevenden

[Delilah Klædehandler]

Mathias Brygger

Liah kom en del på Tågelygten, primært fordi den lå nærmest op og ned af den bygning, der husede hendes families klædehandel. Hun nød primært den gode bryg og kun fra tid til anden selskabet, eftersom så mange af dem, der kom på kroen, var almindelige håndværkere fra Corus.

Af samme grund var det nu også et stykke tid siden hun sidst havde været der og hun var ikke klar over, at den ældste søn var vendt hjem. Da hun først stod ved baren og skulle serveres, mødte hendes mørke øjne dog netop hans og helt instinktivt kom hun til at rynke lidt på næsen, allerede før hun sagde noget som helst.

[Mathias Brygger]

Det var endnu en af de aftener, hvor Mathias brugte tiden på den anden side af baren, hvor han skænkede krus fyldt med cider, mjød og øl i rigelige mængder. Humøret var højt, og smilet bredt på hans læber.

Da han havde rakt et krus over baren til en kunde, og vendte sig mod den næste, røg hans øjenbryn op i panden. "Jamen dog," sagde han og fløjtede lidt. "Er det ikke gudesmukke Liah?" Spurgte han drillende. "Hvad skal du have?"

[Delilah Klædehandler]

Næsens rynke blev mere udpræget ved det gamle, tilbagevendte syns hilsen, som måske lød intelligent i hans egne ører, men i hendes var temmelig primitiv flirten. Hun tog en enkelt, dyb indånding og lod blikket vandre fra hans torso op til de lyse øjne igen. Han var blevet en flot mand i årene, der var gået, men det ændrede næppe på det indre.

"Jeg er overrasket over, at du husker mit navn, Brygger," konstaterede hun, for sig selv tilføjende at hun nærmest var overrasket over, at han kunne finde ud af sengen om morgenen.

[Mathias Brygger]

Mathias lo lidt af hendes ord. Hun havde ikke forandret sig særlig meget de sidste mange år. Det måtte han indrømme. Men til gengæld havde hun ikke fyldt særlig meget i hans tanker, da han havde rejst rundt. Der havde været... Mange smukke kvinder, der havde næsten udvisket mindet om hende. Men nu blev det malet tydeligt op igen.

"Hvordan skulle jeg dog kunne glemme dig?" Spurgte han retorisk, uden at forvente et svar. "Men du husker tydeligt mig, kan jeg se," kommenterede han drillende. "Har du savnet mig?"

[Delilah Klædehandler]

Et skeptisk bryn hævede sig lidt og Delilah så ham an, uimponeret over hans talegaver og generelt over at høre, at han stadig troede han kunne charme sig ind på alle og enhver. Hun var ikke videre charmeret.

"Jeg husker, at du er en brygger, ligesom resten af din familie," konstaterede hun simpelt. Hun huskede nu også hans fornavn, men de havde også gjort det let, med alle deres m-navne. Enhver vidste, at en mand fra Tågelygtens bryggerfamilie, gik med et fornavn, der startede med m.

"Jeg husker dig ikke for noget, der var særligt værd at savne. Til gengæld husker jeg dig for at kunne finde ud af at skænke et krus øl op."

Næppe en kunnen, der krævede meget hjerne.

[Mathias Brygger]

Mathias trak på skuldrene. "Du går glip af så meget i livet Liah," sagde han med et smil, mens han gik i gang med at skænke hende et krus øl. Han talte ikke imens, men lod stilheden, så meget stilhed der kunne være på Tågelygten, herske mellem dem.

"Her," sagde han og serverede hende et krus øl. "Og hvad har du så bedrevet de sidste par år? Drevet samtlige mænd til vanvid med din isnende kulde?" Spurgte han drillende, mens han lænede sig op ad disken.

[Delilah Klædehandler]

Det irriterede Delilah, at han kaldte hende Liah, som om han havde nogen ret til at bruge så familiær en tone. Det irriterede hende endnu mere, at hans ord gjorde hende nysgerrig på hvad i kaos han mente hun gik glip af. Hun mente ikke selv, at der var mange oplevelser i livet hun var blevet franarret endnu. Hun nægtede dog at spørge og kneb sine læber lidt sammen, indtil hans spørgsmål fik hende til at sende ham et skarpt blik.

"Jeg er ikke i tvivl om, at konstant kurmageri er det du selv optager al din tid med, Mathias Brygger, men blot fordi det er det eneste i dine tanker, så gælder det ikke nødvendigvis os andre."

Hun lagde betalingen for sin øl på disken og trak kruset til sig med et - uironisk - køligt blik.

[Mathias Brygger]

Han kunne ikke lade være med at smile skævt, og more sig lidt over, at hun ikke havde forandret sig særlig meget de sidste mange år. "Jeg er bange for, at mit kurmageri ikke var i mit primære fokus på min rejse," kommenterede han med et skuldertræk. "Men nu var det ikke mig, vi skulle tale om, Liah," bemærkede han underholdt.

"Eller forsøger du at dreje samtalen væk fra dig selv?" Igen var spørgsmålet drillende.

[Delilah Klædehandler]

Mørke øjne blev knebet sammen og der lå en klar konstatering om at hun var sikker på, at han havde fundet masser af tid til kurmageri alligevel, på hendes tungespids. Den nåede dog aldrig videre, som hans gentagelse af hendes kælenavn fik hende til at betragte ham hvast.

"Spørger du altid ind til dine kunders privatliv, imens du kalder dem øgenavne, Brygger? De må have solgt dobbelt så godt på Tågelygten i de år du har været væk, så."

[Mathias Brygger]

Mathias løftede det ene øjenbryn og trak så på skuldrene. "De fleste af gangene taler jeg også rent faktisk med kunder, der har følelser," svarede han tørt, inden han blev afbrudt, og måtte skænke krus op til en lille gruppe af unge mænd. De morede sig tydeligvis gevaldigt. "Men ellers ja. Det er kun de kedelige, der ikke nyder et godt kælenavn og en samtale over et krus øl."

[Delilah Klædehandler]

Den stak, men var ellers ikke en helt usædvanlig fornærmelse. Hvorfor i alverden hun blev stående var et mysterie. Måske fordi han slet og ret var flot at se på, selvom han tydeligvis stadig var et fjols. Hun var også et menneske, omend han ikke mente hun havde følelser.

"Og det er kun de simple, der kan fordreje en konstatering så eklatant meningsløst," svarede hun. "Hvis du både mener jeg er følelsesløs og kedelig, hvorfor i alverden står du så stadig her og taler med mig, Brygger? Din tid ville være bedre brugt derovre."

Hun nikkede imod to lyshårede bagerpiger, trinde, runde og med bryster, der nær var ved at falde ud af deres snøreliv. Det var helt imponerende.

[Mathias Brygger]

Mathias fulgte hendes blik og smilede charmerende til bagerpigerne. Han kendte dem begge to. Ganske godt. Naturligvis.

Da han vendte sin opmærksomhed tilbage til Liah, trak han dog på skuldrene. "Og lad mig så endelig høre din mening om, hvorfor jeg skulle kaste mine øjne efter dem, når der er en mørkhåret skønhed, jeg hellere vil se på?" For ham kunne Liah kaste tusinder fornærmelser efter ham, og det rørte ham stadigvæk ikke.

[Delilah Klædehandler]

Hun himlede slet og ret med øjnene af spørgsmålet og rystede lidt på hovedet af hans stupiditet. At det samtidig var en lille bitte smule smigrende var ikke noget hun lod sig mærke med. Hun var ikke reelt interesseret i Mathias Brygger. Han var simpel. Omend flot.

"Du kaldte mig selv for både kedelig og følelsesløs, Brygger," konstaterede hun simpelt og med et sigende blik på ham, som om hendes blik i sig selv fortalte, at hun ikke ligefrem synes han var den kvikkeste. "Ikke just komplimenter, synes du selv?"

[Mathias Brygger]

Mathias trak underholdt på skuldrene. "Hvis man ikke giver komplimenter, så får man dem heller ikke," kommenterede han med en latter, mens han skænkede et krus øl mere op til en gæst.

"Og du sårede jo mine følelser dybt, da du indrømmede, du ikke havde savnet mig den mindste smule," egentlig rørte det ham ikke. Men det var nu alligevel sjovt at stikke til hende. Hun var så... Stiv. Noget det normalt bekom en mand at være i selskab med en smuk kvinde.

[Delilah Klædehandler]

Logikken var stadig fraværende i hans argumentation, men det kunne jo vitterligt ikke overraske nogen. Delilah tog en dyb indånding og rystede på hovedet af ham.

"Du har stadig ikke svaret på hvorfor du står og taler med mig, fremfor de to yndige gæs derovre, når du både mener jeg er kedelig og kold?"