Svaret af Raoul af Condia on Oct 23, 2017 21:34:44 GMT
RAOUL AF CONDIA
FØDSELSDATO 19-04-496 M.T.
ALDER Toogtredive.
NATIONALITET Fem ottendedele tortallaner, kvart yamani, og en ottendedel sarener.
RANG Kongelig, ridder.
DRAGKISTEN
VÅBEN Adskillige. Alt hvad der passer sig for en ridder af kronen og en prins af Tortall.
DYR Krigshingste er lidt af en passion for Raoul og han ejer ikke mindre end fire formidable af slagsen, som er en mindre formue værd og har fædret adskillige afkom af lige så høj kvalitet.
MAGISKE EJENDELE -
UDSEENDE
FACECLAIM Colin O’Donoghue.
KROPSBYGNING Slank og muskuløs med mindre brede skuldre end han reelt ville foretrække, men ganske solidt bygget. Han er stadig ungdommelig i sin statur og er ikke begyndt at tillægge sig topmave. Det hjælper selvfølgelig, at hans passion ikke er hverken mad eller vin, men snarere kampe og kvinder. Hans højde er gennemsnitlig.
BEKLÆDNING Raoul klæder sig så han fremhæver sine fysiske fordele. Stramme hoser viser muskuløse ben og kraftige overdele lader skuldrene se større ud end de er under tøjet. Han er dog ikke en for de voldsomme hofkostumer og foretrækker i bund og grund at være klædt som en mand af folket - men måske en relativt velklædt en af slagsen. Han ved udmærket, at han er en flot mand og ikke behøver pudder eller ti meter fløjl for at gøre sig godt. Kræver ceremonien det, kan han dog sagtens trække i de mere fornemme klæder.
ANSIGT Den anden søn af Lianokami I og Jonah af Naxen har arvet de lyse øjne og det stride hår fra sin far side, men hans mor har også bidraget med en hel del og han ligner begge forældre - og ligeledes sin magtfulde storebror.
SÆRLIGE KENDETEGN Raoul har fået en ørering i sit højre øre, som han dekorerer med forskellige smykker. Det er hans eneste pyntesyge del og det også primært, fordi det morer ham og fordi han ved, at det provokerer. Det er en mode adopteret fra udlandet.
PERSONLIGHED
INTERESSER Kvinder, kamp, eventyr. Så kort kan det i virkeligheden siges. Raoul er en rastløs mand, der har det bedst, når han har rigeligt at lave og kan udfolde sig fysisk. Han er ingen født leder, men han har lært at lede i sine år som væbner og senere ridder.
ERHVERV Ridder af kronen, Prins af Tortall.
GAVEN Modsat langt det meste af sin familie, fik Raoul ikke gaven.
FREMTIDSPLANER Efter at have mistet sin første hustru og deres eneste barn, var Raoul ret sikker på, at han ikke igen ville lave nogen som helst planer for fremtiden, andet end at risikere sit liv i de farligste missioner han kunne få fingre i og begrave sine følelser i barmen på varme kvinder. Han er siden blevet slået ud af sin melankoli, men fremtidsplanerne er ikke kommet meget længere. Et sted langt væk i baghovedet er han klar over, at det er hans pligt at gøre Gisela med barn, men det føles blot som en gentagelse af fortidens fejlslagne forsøg.
PERSONLIGHED I en alder af toogtredive skulle man tro, at ord som “umoden” ikke længere ville kunne bruges til at beskrive Raoul. Det kan det dog sagtens. Han har temmelig store udfordringer med at føle sig som den underpræsterende lillebror til en magtfuld mand og selvom et organiseret oprør aldrig kunne falde ham ind og han er dybt loyal overfor sin familie, så har han flere gange gjort sig selv til grin på den konto.
Trods sin manglende modenhed er Raoul en udpræget maskulin mand, der ikke fremstår som nogen ung dreng længere. Han forstår at tage ansvar når det gælder og har med tiden lært, at lede mænd i kamp, selvom det ikke kom helt naturligt til ham, at skulle lede nogen andre end sig selv. Desuden er han, ud over visse undtagelser, relativt afholdende, når det kommer til druk. Han kan nyde et bæger med vin ligesåvel som den næste mand, men han drukner ikke sine sorger i stærke drikkevarer og bliver kun sjældent mere end beruset.
Romantisk har han haft én kærlighed og selv den startede knapt så meget med ridderlighed, som med liderlighed. Han er nemlig en mand, der nyder jagten og har haft mange forhold i både adelige og borgerlige rækker. Hans status har gjort disse jagter ganske meget nemmere end for de fleste andre mænd og han keder sig let, hvis det er for nemt at imponere en kvinde. Hvor der ikke er kærlighed, kan der sagtens være begær og han kan bruge lang tid på at lære en kvinde at kende, før gnisten dør ud. Det gør den dog næsten altid til sidst. Undtagelsen var Aenna, men om det var hendes alt for tidlige død - eller de reelt dybe følelser han endte med at nære for hende - er et åbent spørgsmål. Hendes død formåede dog i den grad, at stemple hende ind i hans bevidsthed som modellen enhver kvinde burde leve op til og først nu, tre år senere, ser han hende ikke længere i sammenligning med alle kvinder han møder.
I venskaber er Raoul sjældent dybt kompliceret. Han bryder sig dårligt om spytslikkere, men har fundet sig i sin del gennem tiden. Han kommer både glimrende ud af det med kvinder og mænd, og selvom han i kvindernes tilfælde er en uhelbredelig flirt, så forstår han en afvisning og er reelt i stand til, at holde af kvinder udenfor sin familie, som andet end romantiske interesser.
De færreste ville nok betegne prinsen som uintelligent, men han er på den anden side heller ikke det mest snedige menneske altid. Mindreværkskomplekserne kommer utvivlsomt ikke fra ingenting og Raoul er selv irriterende bevidst om, at hans strategiske sans sjældent er den mest imponerende. Så meget mere grund er der til ikke at blande sig i intriger, men slet og ret støtte op om Jonathan, også selvom han kan være et pompøst fjols.
BAGGRUND
FAR Jonah af Naxen, afdød. Prinsgemal.
MOR Lianokami I af Condia, afdød. Dronning.
SØSKENDE Jonathan V af Condia, 36 år, Konge.
Thaya af Condia, 23 år. Prinsesse.
CIVILSTATUS Gift med Gisela af Maren. Enkemand efter Aenna af Gyldensø.
BØRN Joan af Condia, dødfødt.
BOPÆL På paladset i Corus.
HISTORIE Fire år efter fødslen af Tortalls store håb, prins Jonathan, fik han en lillebror. Raoul lignede sin ældre bror en ganske god del, men fik en temmelig anderledes opdragelse. Han havde uden tvivl mere frihed og udviklede sig til en vild dreng, selvom han i barndommen også så meget op til Jonathan og stræbte efter samme ophøjethed, uden rigtig at opnå den. Manglen på magiske evner gjorde valget som ung mand ganske let og i året 506 startede han som page. Det var på mange måder en velsignelse, at aldersforskellen på de to brødre var som den var, for det betød, at meget af pagetiden blev et rum uden tilstedeværelsen af den altid bedre, stærkere og større Jonathan. Til gengæld var pagetiden også præget af tab. Bedstefaderen Roald var død, da Raoul endnu var meget ung, men han var også blot elleve år, da hans fader måtte lade livet i krigen mod Scanra. Tabet var stort for den lille prins og det varede helt til hans væbnertid før han for alvor fik en mandlig rollemodel, der kunne lære ham om livet.
På sin sidste midvinter som væbner stod han sin prøve som ridder og overvandt kammeret. Planen var at rejse ud og løbe hornene af sig, men han blev i Corus indtil Jonathan og Illunie var blevet gift. Herefter gik turen til Frølund og rundt i landet efter den slags eventyr, som en ung, krigsliderlig mand ønsker mest. Det, der bragte ham hjem, endte med at være hans bedstemors død. Det, der holdt på ham, blev en temmelig utilsigtet forelskelse.
Aenna af Gyldensø var atten år gammel og muligvis den smukkeste kvinde Raoul havde set i hele sit liv. Hendes hår var mørkt, men hendes hud var som porcelæn og hendes øjne den dybeste brune farve. Hun havde en smal talje, men den kønneste brede røv og han var solgt til stanglakrids det øjeblik han først bød hende op til dans. Han vidste, at han måtte have hende og da hun nægtede ham sin seng gentagne gange, blev han langsomt mere og mere desperat. Til sidst endte han med at få overbevist sin moder, Dronningen, om at lade ham ægte hende, på betingelse af, at hans ungdommelige jagen rundt i Tortall ophørte og han skænkede hende børnebørn. Ganske vist havde Jonathan allerede fået tre børn, men en lang liste af potentielle tronarvinger stod absolut på Lianokami I’s ønskeliste. Det endte med at vinde over muligheden for at gifte en magtfuld, udenlandsk allieret ind i familien.
Raoul havde ganske vist ikke let ved at slippe sine vaner, men han blev gift med Aenna i 521. Det så ud til, at prinsen havde slået sig ned, med visse undtagelser, som blev holdt fra offentligheden. Børnene gik det mindre godt med. Aenne aborterede en enkelt gang efter sin første graviditet i 523 og selvom hun nåede helt til en tidlig fødsel med den anden i 525, så endte det ulykkeligvis med, at både hun og barnet, Joan, døde. Raoul mistede mere eller mindre al lyst til selv at leve videre i en tid og han forlod Corus for at kaste sig ud i mere eller mere hasarderede eventyr. Hans søgen var efter både spænding og forglemmelse. Hvor andre finder den på bunden af en flaske, så er det i kampen og jagten Raoul for alvor kan glemme sig selv. Hans ulykke kom nogenlunde samtidig med krigen imod Maren og Raoul deltog med livet som indsats. Der gik en stund, hvor han mere eller mindre fik lov til at risikere sig selv, før Lianokami satte en stopper for galskaben. Et par måneder efter krigens afslutning blev han informeret om, at forhandlingerne med den nye konge i Maren var gået i gang og at han kunne forvente, at blive officielt forlovet med hans datter, Prinsesse Gisela af Maren, så snart rundrejsen var afsluttet. Ud over, at skulle håndtere den nyhed, blev Raouls frihed yderligere stækket, da han blev befalet, at tage med på rundrejsen og ikke skabe sig mere. Han adlød, men havde flere eskapader under selvsamme rundrejse og måtte mere end en gang stå skoleret.
I sommeren 527 blev både forlovelsen og hans mors sygdom en realitet. Det satte ingen dæmper på Raouls dårlige opførsel, selvom han vitterligt forsøgte. Han og hans forlovede kom ikke godt ind på hinanden og ægteskabet, tvunget som det var, hjalp ikke meget på sagen. På trods af hans oprørske tendenser, var Raoul sønderknust over tabet af sin moder og under kroningsfestlighederne formåede han, at drikke sig sønderlemmende fuld og levere en tale, der gik et godt stykke over grænserne for acceptabelt.
Da det blev opdaget, at herredømmets juvel var blevet stjålet, var det en yderst velkommen undskyldning for både Jonathan V og Prins Raoul, at sende ham ud af landet på jagt efter den stjålne juvel. Han er trods sin opførsel en loyal undersåt og en eventyrer, der jagtede juvelen intenst. I begyndelsen af september måned måtte hans gruppe af unge riddere dog give fortabt. De havde mistet ethvert spor og kunne påbegynde den lange, tunge rejse hjem til hovedstaden med en tabt sag. Raoul er netop ankommet med dem i Corus, hvor et nyt liv venter ham. Et liv som kongens forfejlede lillebror og som mand til en kvinde han knapt kender.
OUT OF CHARACTER
BOX NAVN Beedle
ALDER Yngre end Raoul.
KONTAKT Røgsignaler.
HVORDAN FANDT DU OS? Lyset.
HAR DU LÆST OG FORSTÅET REGLERNE? Ja.
