At gøre op med fortiden

[Aston Firefinger]

Gina Hugorm

Hverken rolig eller afslappet, var ord der kunne bruges til at beskrive den langhårede mand, der sad i et hjørne af Tøndestaven. Kruset foran ham var urørt og skummet på toppen havde for længst lagt sig. Om han ikke havde drukket fordi kruset, ja generelt hele krostuen, var lettere tvivlsom når det kom til rengøring. Ikke fordi han var særligt pernitten, men alligevel...

Det var uanset ikke på grund af øllet han var der, selvom han næsten ville ønske det. Han havde sat sin søster stævne, på neutral grund - for dem begge to. Han havde dog ikke ret mange forventninger om, at hun rent faktisk ville dukke op, men nu havde han i det mindste rakt en hånd ud. Næste træk måtte være hende.

[Gina Hugorm]

Det havde ikke været Ginas plan rent faktisk at dukke op på Tøndestaven. For det første var det langt underr hendes standard og tanken om at møde sin bror igen havde givet hende en ubehageligt knugende fornemmelse i maven. Nu stod hun der dog alligevel.

Ralf havde selvfølgelig prøvet at overtale hende. Blod var tykkere end vand og alt det andet. Hvad i sidste ende havde virket var dog tanken om, at det ville blive lettere at nå målet, hvis hun kunne få bare en af brødrene bag sig. Bare én allieret blandt Amos'. Hun åbnede døren.

Med rolige skridt gik hun hen til disken, tog et krus, betalte og fortsatte videre hen til bordet. Hun havde set Aston som den første og nu var hun der. "A," hilste hun som en intern spøg fra deres barndom, før hun med foden skubbede stolen lidt ud fra bordet og sank ned på den.

[Aston Firefinger]

Hans blik fulgte søsteren fra det øjeblik hun satte foden indenfor krostuen og indtil hun sank ned på en stol overfor ham. Han havde stadig ikke rørt sit eget krus og han var begyndt at genoverveje det hele, så snart hans blik var landet på hende. Alligevel trak det ganske svagt i hans ene mundvig over hendes hilsen, som han besvarede med et nik og et lavmælt "G.." det hele havde virket som en god idé da han havde talt med Ralf om det, men nu de sad der, kom den akavede stemning mellem dem, skyllende ind som en tidevandsbølge.

[Gina Hugorm]

Det var ikke just fordi Aston sprang frem i sædet for at komme i snak med hende, men det ville nu heller ikke ligne ham. Et skævt smil lagde sig over hendes læber, mens Gina ganske langsomt lænede sig tilbage i stolen.

Først der slap hun hans blik, så i stedet ned mod kruset, hvor hun dyppede pegefingeren i det halvsløve skum. I en sløv bevægelse lagde hun fingerspidsen mod læberne og fjernede igen skummet. Hm, skuffende smagsoplevelse.

"Længe siden. Hvordan har mor det?"

[Aston Firefinger]

Hans blik fulgte hendes hånd mens hun smagte, hvis man kunne kalde det det, på øllet og ganske kort, trak det underholdt i hans mundvige. Nogen ting kunne de da trods alt blive enige om, tænkte han for sig selv og nikkede en enkelt gang ”Godt.. hun langer stadig nakkedrag ud som ingen anden og har fået sig en lærling.” informerede han. Det var ikke særlig svært at tale om moderen.. eller faderen.. eller deres andre brødre ”Hun savner dig.. selvom hun ikke siger det højt.”

[Gina Hugorm]

Det var måneder, år siden, de sidst havde talt sammen og om det gjorde det mere autentisk eller mere overfladisk, at de sad og talte som havde intet forandret sig, havde Gina ikke besluttet endnu. "En lærling ligefrem?" Et flygtigt smil gled over hendes læber og forsvandt igen.

"Det lyder til, at der sker meget på Duen for tiden." Savnet ignorerede hun. Mest fordi hun ikke anede, hvad hun dog skulle sige til det.

[Aston Firefinger]

Han nikkede med en bekræftende brummen "Det var nok ikke helt hendes eget valg, men jeg tror hun er ret tilfreds med at kunne give noget videre.. når nu ingen af os vipper i den retning." han smilede skævt, uden at det helt nåede hans øjne. Stemningen var stadig lidt trykket, men det var, alt taget i betragtning, ikke så underligt. Han nikkede igen, uden at uddybe hvad der skete på Duen "Det samme kunne siges om Aben." svarede han i stedet, nu igen med en momentær krusning af et smil under skægget.

[Gina Hugorm]

Denne gang blev smilet siddende. Selvom Gina ikke havde haft det store besvær med at vende familien ryggen for det slyngelliv, hun troede på, savnede hun dem stadig fra tid til anden og den lille historie havde sat gang i livlige minder om moderen fra barndommen. Hun blinkede dem væk.

"Tja, det er måske meget rigtigt." Smilet blev selvtilfreds. "Ikke lige så meget, dog." Hun trak det ene knæ op under hagen, hvilede foden på kanten af stolen. "Og du har det godt?"

[Aston Firefinger]

Han havde normalt ikke svært ved at aflæse personer, eller situationer, men netop fordi det var Gina, kæmpede han netop med det nu og en lille rynke sneg sig ind over hans næseryg over hendes konstatering.

Den glattedes ud igen mens han fulgte hendes bevægelser og kunne konstatere, at et sted inde bag den hårde facade, var der stadig den pige han huskede. Han havde ikke tal på hvor mange gange han havde set hende sidde på samme måde, i deres køkken da de begge var yngre. Han nikkede, stadig med skyggen af et smil "Så godt som det nu kan forventes.. jeg trækker stadig vejret.. det plejer at være et plus."

[Gina Hugorm]

Af ren vane lukkede fingrene sig om kruset og inden hun havde opfattet det, var hun i gang med at drikke den flade øl. En grimasse afslørede præcis, hvad hun syntes om den oplevelse og hun satte kruset fra sig, før hun gentog den fejl.

"Og ikke altid en garanti i vores erhverv." Gina blinkede muntert til ham uden det mindste tegn på, at hun havde noget imod det. "Det er godt."

[Aston Firefinger]

Et fnys, der næsten kunne kaldes underholdt forlod ham, både over det ansigtsudtryk hun stillede op efter at have drukket af øllet, men også hendes konstatering "Hvis du får dårlig mave senere, så ved du hvad du skal give skylden." brummede han tørt og havde ingen intentioner om at røre indholdet af sit eget krus "Der er ingen garantier for noget i vores erhverv.. er der?" spurgte han og alvoren var igen tydelig i hans blik. Var det alligevel for meget at håbe på, at de kunne komme på talefod igen?

[Gina Hugorm]

"Jeg er ikke et sekund i tvivl," konstaterede hun med tør morskab i stemmen og rystede lidt på hovedet. Generelt var hele stedet, de havde besluttet sig for at mødes, en kende tvivlsomt. Men det var den eneste mulighed.

Alvores sneg sig som altid ind mellem dem og Gina så tavst på ham et langt øjeblik, før hun trak på skuldrene. "Næ, det kan man ikke sige." Hun pillede ved en spaltet spids i det mørke hår og hævede så blikket til ham, stemmen var sænket. "Jeg er nødt til at tage hans liv, A."

[Aston Firefinger]

Han skar en grimasse, diskret, men den var der og sad tavs et langt øjeblik mens han alvorligt overvejede, om han alligevel skulle vove det tvivlsomme øl. Han lod dog være og sukkede i stedet tungt. De anspændte skuldre faldt lidt sammen med luften der forlod ham "Eller han dit.." det var ingen trussel, bare en konstatering. Det var sådan deres verden fungerede. Der kunne ikke være to, kun én. Og der var kun én måde at gøre det på.

[Gina Hugorm]

Det var den anden løsning. Gina nikkede langsomt. "Eller han mit." Hun kiggede ned på kruset, overvejede om smagen var den lette dulmen det værd. Så tog hun en tår, skar en grimasse. "Af og til er man nødt til at gøre noget, selvom man ved, det er en dårlig ide."

Kruset blev igen stillet på bordet, før hun lænede sig tilbage i stolen igen. "Men jeg har en fordel." Og den havde hun planer om at benytte sig af. Det skulle man for at få skovlen under Amos.

[Aston Firefinger]

Han nikkede en enkelt gang, blikket hvilende opmærksomt på hendes ansigt, men uden at afsløre hvorvidt han foretrak den ene eller den anden løsning. Først da hun lænede sig tilbage på stolen, rynkede han brynene spørgende. Der gik dog stadig et øjeblik eller to, før han bed på maddingen hun havde lagt ud "Hvilken fordel?"