Lyssky agenda

[Iago af Blåhavn]

Alois af Jesla

I en skødesløs bevægelse slyngede Iago den dunkelgyldne væske rundt i glasset. "Det er intet mindre end en skandale," gentog han enigt kammeratens ord og nikkede lidt for sig selv, før han igen hævede blikket fra glassets indhold og mødte et sæt olivengrønne øjne.

"Vi kan vel umuligt være de eneste med den tanke." I tankerne gennemgik han de sidste par rådsmøder. "De andre Hertuger lader også til at være trætte af den inkompetence, der lader til at være gennemsyrende." Han rystede på hovedet. Det var langt fra første gang, de diskuterede den nye konge.

[Alois af Jesla]

Alois sad tilbagelænet i en behagelig stol, mens et uudgrundeligt smil lå på hans smaller læber. Langsomt trak han på skuldrene, mens han stillede glasset fra sig, efter først at have taget en tår og derefter sunket den gyldne væske. Den brændte sig nu behageligt ned gennem hans spiserør.

"Så vidt jeg kan forstå, er Hertugen af Macay tæt knyttet til Kronen," sagde han skødeløst og mødte Iagos blik. "Men jeg kan ikke fortænke Dronningens Råd i at nære mistillid til Kongen. Hvem mister Herredømmets Juvel og sin kommende svigerdatter på et år?" Der var en let underholdt tone i hans stemme. Som om han faktisk frydede sig over Kongens uheld. Hvilket han nok i bund og grund gjorde.

[Iago af Blåhavn]

Iago nikkede langsomt, fordybet i tanker. Hertugen af Macay havde ellers været en ideel allieret. Han var præcis den rette blanding af skruppelløs og kreativ. "En uværdig tåbe," fnøs han og tog en tår, før han stillede glasset fra sig på det mørke bord.

"Gik det kun ud over dem, var det jo en anden sag. Havde det været et grevedømme, havde jeg ikke gidet bekymre mig, men det er til fare for hele Tortall." Han holdt en lille kunstpause. "Det må resten af adelen jo kunne se fornuften i."

[Alois af Jesla]

Alois var ganske enig, men så ingen grund til at kommentere yderligere på den naive Hertug. Han måtte selvom, at hans len blev overset, hvis det var det, manden ønskede.

"Jeg er bange for, at halvdelen af adelen er forblændet," drævede han, og slyngede væsken i sit glas langsomt rundt. "Efter Rundrejsen er Condia-familien blevet... Romantiseret. Alle de ægteskaber," han rynkede utilfreds på næsen i afsky over, hvor lad folket var blevet bagefter. Hele landet var gået i stå.

[Iago af Blåhavn]

"Det er ikke kun efter rundrejsen," konstaterede Iago, men var heller ikke uenig. "Den proces har stået på i generationer efterhånden." Han rystede på hovedet af sit lands forfald og lagde det ene ben over det andet, anklen hvilende på knæet.

"Det lader også til at sprede sig langsomt. Selv Vårfos er ved at gå i forfald." Han sukkede tungt. Alliancen havde ikke vist sig at være lige så god, som dengang den blev lavet, da han kun var et barn. "Mængden af udfordringer med den familie.."

[Alois af Jesla]

Alois var ikke vild med den sygdom, der spredte sig blandt det adelige. "Al den romantisering har gjort os blødsødne," sagde han og en bitterhed lige så sur som en citron skar gennem hans stemme. Romantik hørte borgerlige til.

Ved Vårfos-slægtens benævnelse rystede han langsomt på hovedet. "Det må være den gamle Hertugs skyld. At opdrage sine døtre på den måde," han fnøs. "De kan vel knap nok kende forskel på råhvid og sandfarvet. Men jeg hører, at du har givet din forlovede en opgave?" Og den var Alois spændt på, hvordan lykkedes.

[Iago af Blåhavn]

Et lille, bittert smil fandt vej til hans læber over Alois' konstatering. For han var ikke det mindste smule uenig i, at det var en skidt retning, landet var på vej i.

Iago fnøs med ham. En ridder og én, der tydeligvis havde tilbragt for meget tid i eventyr. Det var ikke direkte imponerende. "Det er ærgerligt. Navnet er ellers fint." Men det måtte være derfor, den nye hertug havde fået hentet en prinsesse ind. Man måtte jo prøve at redde den sænkende skude.

"Det har jeg, ja. Min søster er jo langt om længe med barn, så vi holder det for at ære alliancen mellem Blåhavn og Naxen," og forhåbentlig bidrage til, at Naxen ikke var de første, der vendte sig mod dem, når de satte deres planer i værks. "Så kan jeg også vurdere Komtessens evner." Se, om hun inviterede de rigtige slægter og viste kendskab til de to hertugfamilier.

[Alois af Jesla]

Alois nikkede. Han huskede, at Vårfos en gang havde været et navn man respekterede. Men alt det var anderledes nu. Og sådan var det desværre med mange af de hertugslægter, som begyndte at bryde med traditionerne.

"Det er en udmærket idé," konstaterede han, og løftede bifaldende sit glas. "Men hvordan vil du selv vurdere Komtessens evner, ud fra de gange du har mødt hende?" Alois selv var ikke imponeret. Langt fra. I det mindste kunne Iago finde andet underholdning end sin kommende hustru i adelen.

[Iago af Blåhavn]

Smilet blev lidt større. Iago havde altid godt kunne lide, når hans tanker, ideer og arbejde blev rost og når det kom til Alois vidste han, at der ikke var plads til tomme ord mellem dem.

"Lad mig sige det på dén måde: i det mindste er hun blevet kønnere, siden hun var barn." Det var vist det eneste positive, der kunne siges om situationen på nuværende tidspunkt.

"Skal du ikke også snart have en forlovet til at give dig grå hår, egentlig?"

[Alois af Jesla]

Alois rynkede bekymret panden over Iagos omtale af sin nye forlovede. Udseende var blot én ud af mange egenskaber, man gerne så hos sin kommende hustru. Men det var en reel bekymring for Iagos velbefindende. Han var ikke spor interesseret i kvinden. "Jeg håber, at hun viser sig værdig." Men han tvivlede.

"Nu lyder du som min mor," kom det brummende fra Alois. "Jeg har besluttet mig for at vente til efter midvinter. Måske nogle af de nye komtesser fra Klosterskolen har de værdier og egenskaber, jeg søger i en kvinde." Det var nok mere hans udbredte kræsenhed dr afholdte ham fra at se på nogle af de ledige komtesser.

[Iago af Blåhavn]

Iago havde lyst til at kommentere yderligere på det, men samtidig havde han hverken noget konstruktivt eller fornuftigt at tilføje til emnet Natalie af Vårfos, så han koncentrerede sig blot om Alois mangel på forlovelse.

"Ellers kan du altid få hentet dig én fra udlandet. Jeg hører, det er det sidste nye," konstaterede han med et træk af morskab om munden.

[Alois af Jesla]

Alois' blik spillede underholdt over Iagos kommentar. Men han rystede dog på hovedet. "Til gengæld ved man heller ikke, hvilken vare man får leveret," bemærkede han. Og han ville nu helst se sin udvalgte an, før han fik leveret hende. "Jeg har dog hørt, at Grev Geffrey af Hvidhorns mellemste datter skulle være en skønhed," sagde han med en overvejende mine. "Men ak, pigebarnet kommer først til Corus til foråret." Hvilket han ikke havde det mindste imod. Der var masser af kvinder at more sig med imens.

[Iago af Blåhavn]

Iago nikkede langsomt. Der var selvfølgelig muligheden for at få tilsendt portrætter, men det sagde intet om deres evner til at styre et len. "Sikke et problem for en mand, der ikke ønsker en forlovet," drævede han, morskaben afsløret af sitrende mundvige.

"Det kan være, du møder en til ballet." Han tømte glasset og stillede det fra sig, fyldte op igen og ventede, til Alois også havde stillet sit, før det også blev genopfyldt.

[Alois af Jesla]

Alois kunne ikke undslå sig for at slippe en lille, men lav latter. Der var dog intet behageligt over den. Men det var blot hans måde at le på. "Det er frygteligt," sagde han teatralsk og sarkastisk. Han kunne vælge og vrage. Han brød sig nu mest om at vrage. Den følelse var ganske fantastisk.

"Det udelukker jeg bestemt ikke," bemærkede han. "Generelt er efteråret fyldt med baller. Kommer du til maskeballet hos Hertugen af Vårfos?" Han havde overvejet det. Maskeballer var den perfekte mulighed for at afprøve grænser med adelens kvinder. Anonymiteten gjorde de fleste ting mulige.

[Iago af Blåhavn]

Endnu et underholdt fnys forlod ham. Mængden af baller i efteråret var både en gave og forbandelse, men nu hans forlovelse var faldet på plads, mest det sidste.

Selvfølgelig ville det give en bedre lejlighed til at tale med formodede ligesindede blandt adelen. "Ja, mest for at komme videre med planerne." Blikket var indforstået. "Det er en god lejlighed for at diskutere tanker, beskyttet af anonymiteten."