Et anker i modvind

[Natalie af Vårfos]

Charlotte af Hamin

Det havde været en hård tid for Natalie den sidste måned. Hun vidste hun gjorde, hvad familien forventede af hende, og uanset var det bedre end at blive sendt til et fremmed land og blive gift med en hun slet ikke kendte, Men det gjorde ikke situationen nemmere i øjeblikket. Hun var nervøs og bange og ikke helt tryg ved det hele.

Af den grund havde hun valgt at invitere sin gode veninde Charlotte af Genlith til te. Det ville bestemt hjælpe det gjorde det altid. Så kunne de også samtidig dele de rygter de hver havde hørt og hun kunne fortælle om den underlige oplevelse hun selv havde haft med Eleanor af Drotvig. Det havde hun stadig ikke helt forstået noget af.

Natalie gik nu og gjorde de sidste ting klar til at veninden skulle komme, og da der ikke var mere at kunne gøre klar, satte hun sig med planlægningen af det selskab hun skulle holde for Blåhavn.

[Charlotte af Hamin]

For Charlotte var hverdagen efterhånden fyldt med teselskaber, undervisning, baller og kun ganske lidt tid til at sidde og fordybe sig foran en varm pejs med en bog. Men hvad gjorde man dog ikke for de veninder, man nu engang havde fået sig igennem tidens løb? Så da invitationen fra Natalie var ankommet, havde hun naturligvis takket ja. Det var da langt fra gået hende henover hovedet, at den yngre veninde var blevet forlovet. Noget Charlotte heldigvis ikke var længere.

En lakaj åbnede døren for hende, og viste hende ind i den stue, hvor Natalie sad ved et bord. Hun løftede et blik og smilede. "Kommer jeg ubelejligt?" Spurgte hun drillende, og gik nærmere.

[Natalie af Vårfos]

Natalie så smilende op, da hun hørte døren gå og hun begyndte straks at samle sine papirer sammen. "Nej overhovedet ikke" Lød det fra hende, før hun smilende rejste sig og gav veninden et kram. Det var så rart at se hende igen. Lige hvad hun havde brug for. "Der er så meget at fortælle, og du har ting at fortælle" Tænk engang at Charlotte ikke længere var forlovet. Det hun havde hadet så længe var hun nu endelig sluppet for. Det gjorde Natalie meget glad.

[Charlotte af Hamin]

Charlotte lod Natalie kramme hende, selvom de normalt blot plejede at give hinanden et flygtigt kindkys. Hun løftede et øjenbryn og så overrasket på Natalie. "Har jeg noget at fortælle?" Spurgte hun, og anede ikke, hvad det skulle være. Det var over en måned siden, at der var sket noget nyt i hendes liv. Ellers foregik alt stille og roligt, akkurat som burde gøre. "Men du har noget at fortælle, kan jeg forstå? Og tillykke med din forlovelse." Det kom ikke bag på hende, at Natalie skulle være hertuginde en dag. Hun var da trods alt en Vårfos.

[Natalie af Vårfos]

Natalie satte sig roligt og skænkede t til dem begge. Hun havde rank ryg som altid og førte sig med stolte glidende bevægelser. Et lille skævt smile banede sig vej til hendes læber." Jeg var på besøg hos Drotvig for noget tid tilbage" startede hun ud uden at få det til at lyde som sladder. "Hun var modbydelig på flere måde. Hun.. Blev ved med at trække ord ud af mig, som ikke var sande og ødelagde fuldstændig hvad jeg sagde for at få noget spænding, tror jeg" Det var tydeligt at mærke på Natalie et det tyngede hende meget.
"Jeg tænkte at høre lidt om hvordan det føltes nu du ikke er forlovet mere. Og tak" Sagde hun så, men håbede at de kunne startede med samtalen om det uheldige teselskab.

[Charlotte af Hamin]

Charlotte satte sig i en stol overfor Natalies, og ventede tålmodigt på, at den yngre kvinde fik skænket teen. Imens gled hendes årvågne blik hen over de planer og papirer, der flød rundt på bordet. Det var ikke svært at gætte, hvad der skulle foregå.

Dog løftede hun blikket, da hun hørte Drotvig blive nævnt. Hun rynkede lidt på næsen. "Jeg har hørt, at hun med vilje red ind i Grevinden af Fenrig i parken, da Komtessen ikke kunne styre sin hest," fortalte Charlotte, og rystede på hovedet. "Det lader til, at hun ikke er særlig god til at opføre sig, som det sømmer sig for en komtesse af hendes stand." Efter hvad Natalie at dømme, var hun en dramatiker.

"Du skal ikke bekymre dig om hende. Du har jo trods alt travlt," bemærkede hun og nikkede ned mod papirerne på bordet.

[Natalie af Vårfos]

Det var lidt af en trøst at høre hun ikke var den eneste dette gik ud over, men det var alligevel stærke sager hun havde leget med den dag, og det foruroligede Natalie en hel del. "Hun blev ved med at spørge til Ridder Blacwin af mindelan, og uanset hvor hård og kold jeg var mod hende for at stoppe, så blev hun ved med at indikere at han havde en romance med ham. Hvor ved hun det fra?" Natalie kiggede sig omkring og sørgede for at ingen lyttede "Jeg har ikke fortalt det til andre end dig." Bare tanken gjorde Natalie nervøs. Vårfos havde ikke råd til den slags rygter om hende, om så de var sande eller ej. Der havde været nok problemer med den forlovelse med Blåhavn, og hun var indstillet på at det var nok nu, så det gik ikke hvis Iago pludselig hørte den slags rygter.

[Charlotte af Hamin]

Charlotte så beroligende på hende. "En ting er, hvad du har fortalt mig," bemærkede hun. "Noget andet er, hvad Ridder Blacwin selv går og praler med," formanede hun. Mænd var ikke altid uden skyld, når det kom til sladder. De kunne være mindst lige så slemme. Det var ikke alle, der lod deres frustrationer få afløb på en træningsbane. "Men jeg kender ikke Komtessen af Drotvig, så jeg ved ikke, om hun blot har fisket, og derefter draget sine egne konklusioner."

[Natalie af Vårfos]

Natalie smilede og løftede sin te for at puste på den. "Du har måske ret. Men jeg synes ikke det er spor behageligt, når du er nødt til at blive så koldt og hårdhjertet overfor en komtesse for at få hende til at holde mund. Det var nødvendigt her." Det var altid muligheden for at være kold og hårdhjertet, men Natalie yndede helst at klare det inden de nåede så langt ud. "Vær du kun glad for at du ikke kender hende. Hun må have sine egne planer skjult et sted" Lød det fra Natalie, som straks efter blev ked af det hun netop havde sagt, og slog blikket ned i koppen.

[Charlotte af Hamin]

Charlotte kunne ikke helt følge Natalies tankegang. Men hun smilede og ventede, indtil veninden havde talt færdig, og helt tydeligt trængte til at trække vejret. "Du bliver nødt til at lære det, Natalie," bemærkede hun blidt og sendte hende et roligt smil. "Du vil snart erfare, at med den position din kommende ægtemand giver dig, er verden ikke længere lyserød. Du kommer til at kæmpe med næb og klør for at skabe dig respekt i samfundet." Nora var et klassisk eksempel på, hvordan en komtesse fra en ung slægt, kunne gøre netop dette ved at finde en mand med position.

[Natalie af Vårfos]

Det trak lidt i Natalies ene mundvig. Selv om meget af det Charlotte sagde var blevet sagt før af Christian, så hjalp det meget at høre det fra en nær veninde. Det gjorde det på en eller anden måde nemmere. "Jeg gør hvad jeg kan. Særligt nu hvor jeg er blevet forlovet til Blåhavn. Der er ikke plads til at træde forkert." Hun ville bare helst ikke blive en kold hertuginde som man så så mange steder. Hun var bange for at miste sin passion, selvom hun vidste at livet som adelig havde store bekostninger. "Jeg måtte da også vise lidt klør mod hende" fortalte hun så med en stolt undertone.

[Charlotte af Hamin]

Charlotte var ganske enig. Det havde hun lært af Lyanna. En kommende Hertuginde skulle hævde sig over resten af adelen i Tortall. "Husk, du skal være en bærende figur for resten af lensfruerne," sagde hun med en lidt underholdt stemme, glad for at det ikke var hendes fremtid. "Min kusine Lyanna er god til at balancere mellem empatisk arving og en furie, der forsvarer sin slægt."

[Natalie af Vårfos]

Natalie smilede og drak lidt af sin te. "Du har ret. mange tak" Det var rart med en god veninde til at hjælpe. Her følte hun ikke at hun blev bedømt eller på anden vis afmålt. Hun kunne være åben og samtidig modtage kritik. "Jeg skal nok lære det, og går alt andet helt galt, er jeg sikker på Christian kan fortælle mig hvordan jeg bør gøre tingene." Det skulle nok gå. Hun skulle bare lære Iago at kende og vinde hans tillid og så ellers vise at hun sagtens kunne gøre familien stolt. Hendes øjne flakkede over på det arbejde hun havde siddet med. "Jeg har forresten fået til opgave at arrangere et selskab for Iagos søster" det var håb og mod at høre i stemmen da hun nævnte det, hun tvivlede bestemt ikke på at hun kunne klare det.

[Charlotte af Hamin]

Charlotte følte sig ikke tæt nok på, til at kunne udtale sig omkring Hertugen, så hun valgte i stedet bare at smile og nikke. Uden med ord at be- eller afkræfte noget. Det måtte stå for Natalies egen regning.

I stedet kastede hun sit blik over papirerne på bordet. "Det kan jeg se. Er det her gæstelisten?" Spurgte hun, og tog et papir op, hvor der var ridset en utrolig mængde mennesker.

[Natalie af Vårfos]

Natalie kiggede på en liste af navne, som Charlotte også havde fået øje på. "Ja, jeg har vel ikke glemt nogen?" Hun læste den igennem igen. Genlith var der , Linshart, Dortvig, Gyldensø, Meagmarsk, Naxen selvfølgelig,Condia, Stenbjerg og Vårfos. Jo de burde være der alle sammen.

"Jeg forestiller mig noget enkelt men storslået. Noget som er mindeværdigt uden at det bliver for voldsomt." Det var de tanker hun havde gjort sig hidtil. Det hun havde fået ud af at tænke på Iago og hvem han var.