Broderlige bekendelser

[Baird af Bugtvig]

Balduin af Bugtvig

Det var ikke meningen, at Balduin skulle have været i Corus, nu hvor dagen for festen nærmede sig, men Baird så det ikke ligefrem som en mulighed, at udelukke sin egen bror fra festlighederne og som resultat af omstændighederne, havde han gået om den varme grød for at betro sig til den yngre af Bugvigerne. Han satte sig ned ved denne dags aftensmåltid alene med sin lillebror og var ikke længe inde i den første portion, før han klarede halsen lidt.

"Så, Bal," lagde han ud. "Du har måske set forberedelserne til en mindre, festlig lejlighed rundt omkring i huset de sidste dage," bemærkede han. Det var vist umuligt at undgå, selvom broren havde et værelse med Livgarden på paladset. "... Og undret dig over hvor din invitation blev af?"

[Balduin af Bugtvig]

Det var ikke tit han havde tid til at besøge sin bror når han for en gangs skyld var i Corus, men når muligheden bød sig, så udnyttede han den med det samme. Han havde glædet sig til at nyde en stille og rolig aften med familien, og det så også ud til at blive det. Han tænkte ikke videre over at de havde sat sig alene. Nogle samtaler skulle man trods alt ikke bebyrde børnene og konen med, og det gjorde også at man kunne tale lidt mere frit.

Han smilede varmt til sin storebror. "Jeg må ærligt indrømme at jeg har tænkt på det, men du må have dine årsager. Jeg er trods alt en meget travl mand." Hans stemme bar ikke præg af at han skulle føle sig forsmået på nogen måde. Normalt var han heller ikke til fester, da der var så meget kurmageri indblandet for det meste, og han havde besluttet sig for at vie sit liv til Livgarden, så det betød ingen kurmageri for ham.

[Baird af Bugtvig]

Med Elisa og Lerant ude at rejse med deres ridderherrer, Margarry i Frølund og Taran boende med pagerne på paladset, havde Baird sædvanligvis huset helt for sig selv. Han nød dog selskabet, selvom emnet var en smule prekært. Inden han sagde mere, tog han en tår af det bæger med vin, der stod foran ham. Han smilede lidt over svaret fra lillebroren og klarede halsen.

"Jeg har mine årsager - og tak for forståelsen - men det handler ikke helt om travlhed. Du er selvfølgelig velkommen til festen, men du skal blot vide, at det ikke er en helt normal... Fest." Han vippede bægeret lidt imellem fingrene og betragtede den yngre Bugtvig. Hans præferencer kendte han ganske vist til, men kun fordi Balduin havde været frygtelig fuld engang og tilstået sine tendenser. Baird var knapt sikker på, om lillebroren selv huskede det.

[Balduin af Bugtvig]

Han stoppede midt i en bid da Baird fortalte hvilken type fest det handlede om. Ikke at han havde sagt det direkte, men han vidste godt til sin storebrors livlige væsen. Han fortsatte med biden og tyggede tålmodigt mens han tænkte. Han kunne ikke benægte at tanken virkede en smule ophidsende at deltage, men samtidig var han ikke meget for det. Det virkede forkert for ham. Han var ikke stolt af hvad han vidste at han godt kunne lide.
Han rømmede sig efter at have sunket sin bid. "Jeg takker for tilbudet, men jeg må tænke på min stilling. Jeg tror ikke at det ville være passende for en livgarder at være til den slags fester. Jeg skal trods alt tænke på min ed," sagde han og tørrede sig om munden med servietten.

[Baird af Bugtvig]

Bairds ene bryn røg lidt op og han betragtede sin lillebror med et blik som om han både havde ondt af ham og fandt ham en lille smule tåbelig. Han sagde dog ikke noget allerførst, men tog en god tår af sit vinbæger igen, før han satte det fra sig og lænede sig lidt bagud i stolen.

"Der er ikke nogen, der kommer til at kopulere på spisebordet, Balduin," konstaterede han tørt. "Mere anderledes er det heller ikke."

[Balduin af Bugtvig]

"Baird. Det ville jeg aldrig tro," sagde han ærligt som han kiggede undskyldende hen på sin bror. Han havde virkelig ikke tænkt sig at fornærme ham, og det så ud til at han havde gjort det. "Jeg... jeg er bare ikke selv så tryg ved tanken om hvilke forventninger nogen kunne have til hinanden." Det var lidt en løgn, men aldrig noget han ville indrømme. Han kunne godt se det tiltalende, det spændende ved sådan et arrangement. Det ukendte og lidt forbudte. Men samtidig skræmte det ham. Han havde ikke lyst til at blive set som en eller anden promiskuøs mand, der ikke kunne holde sin ed til Livgarden. Han vidste godt at de færreste garder overhovedet holdt sig til fuldkommen cølibat, men han vidste bare at han for nemt ville få sit hjerte i klemme. Eller det frygtede han hvert fald. "Bare jeg ikke skal hjælpe dig med at få en eller anden sneget ud af huset, som i gamle dage," sagde han med et skævt smil for at lette lidt på stemningen.

[Baird af Bugtvig]

De lyse øjne spillede lidt over alvoren og ved Balduins sidste kommentar undslap et muntert fnys den kommende greve. Han rystede lidt på hovedet af sin lillebror og tog en dyb indånding.

"Intet snigeri denne gang," lovede han muntert. "Jeg har sørget for at sikre mig, at både moder og fader er trygt indlogeret i Bugtvig og Elisia er også langt væk." Han trommede lidt med fingrene på bordpladen. "Men du er velkommen. Jeg tror det ville være ganske sundt for dig."

[Balduin af Bugtvig]

"Så skal jeg heller ikke finde på et alibi for dig igen." sagde han igen med et skævt smil og tog en tår af sin vin. Baird behøvede dog ikke at vide at han vedligholdt sin evne til at finde på alibier. Det var trods alt Baird der selv mærkede den anden side af de små løgne, når han sørgede for at få sin niece og sine nevøer ud af en knibe.

Han smålo efter Baird hentydning til at det skulle være sundt. "Du behøves ikke at bekymre dig om mit helbred. En god uafbrudt nat er ganske fint for mit helbred," sagde han og lænede sig tilbage i stolen og tørrede sig om munden.

[Baird af Bugtvig]

Baird løftede bægeret foran sig og drak, imens han betragtede sin lillebror. Maden var endnu ikke kommet ind, men det var kun et spørgsmål om tid. Han havde dog aldrig været så god igen, til at holde kæft, på trods af tjenestefolks store ører.

"Hvem tilbringer du de her uafbrudte nætter med, Balduin?"

Han hævede et enkelt øjenbryns sigende.

[Balduin af Bugtvig]

Han trak på smilebåndet. Svaret for ham virkede temmelig åbenlyst. "Ingen. Det er derfor mine nætter er uafbrudte," sagde han. Det var efterhånden et par år siden han sidst havde opsøgt natlig selskab, men det havde han ikke tænkt sig at fortælle. Han vidste godt at tjenerne hørte stort set alt, og de behøvede ikke at vide at en sergent i Livgarden lå med andre. "Du skulle prøve det en gang imellem. Men jeg kan forstille mig det er svært når man er gift," sagde han drillende med et muntert smil. Det var en af grundene til han holdt så meget af sin familie. Man kunne være direkte uden frygt for at fornærme en hel slægt. Nogle af sine venner fra kompagniet var han ganske tæt med, men ikke lige så tæt som med sin bror.

[Baird af Bugtvig]

Baird hævede et bryn over den manglende logik, men undlog at hænge sig i broderens sproglige kvababbelser. Han nøjedes med at fnyse lidt over antagelsen om hans ægteskab.

"Margarry tilbringer mere tid i felten end i Corus, som sædvanlig," bemærkede han. "Så jeg ved udmærket hvordan en ganske rolig nat lyder og føles som, selvom jeg ikke er nær så from og kedelig som dig, lillebror."

Han skulle til at sige mere, men i det øjeblik kom tjeneren endelig ind med deres mad og han klappede i en stund, til han var ude igen.

[Balduin af Bugtvig]

"Det er ikke mig der er blevet skrivebordsridderen," sagde han spydigt med et glimt i øjet. Det kunne godt være at med kønslig omgang var han ikke så eventyrlysten. Han fik rigelig med eventyr og set mange dele af Corus fjerne hjørner som garder.

Han smilede tilfreds som maden blev bragt ind til brødrene. Det var altid bedre mad her end det han var vant til felten eller ved barakkerne. Ikke at det var helt forfærdeligt, men det var noget andet når der var nogen der virkelig kræsede om maden. "Men hvordan går det ellers med mine nevøer og min niece? Jeg har ikke haft tid til at se dem i alt for lang tid," sagde han i et forsøg på at slippe for at snakke mere om festen lige nu. Han havde ikke lyst til at blive alt for fristet.

[Baird af Bugtvig]

Baird hævede et enkelt bryn over konstateringen, men kunne næppe løbe fra, at han - specielt efter krigen - ikke længere var en ridder i felten. At det skulle gøre ham kedelig var direkte latterligt, men han havde ingen protester. Ikke imens der var en tjener til stede, som serverede maden.

Han tog en dyb indånding, takkede og gav sig til at spise. Da Balduin talte igen, sank han sin første mundfuld og klarede halsen en anelse. "Mm. Elisia og Lerant er langt væk og jeg har ikke hørt fra dem længe. Taran er... En tolvårig knægt med jord i hovedet." Han trak en anelse på smilebåndet.

[Balduin af Bugtvig]

Han smilede tilfreds som maden blev stillet foran ham, og han gik ombord i retten. Smagen var ganske behagelig, og det kunne man se på det tilfredse smil som han ikke kunne få fjernet igen. "Altså en ting må jeg give dig. Du kan virkelig finde ud af at producere nogle gode unger," sagde han med et stort smil. "Du giver mig hvert fald præstationsangst på den front." Heldigvis behøvede han da heller ikke lige umiddelbart at tænke på børn på nuværende tidspunkt. Han var tilfreds hvor han var, og så kunne han bruge al sin kunnen med børn på sine nevøre og sin niece. "Men jeg kan godt huske at du selv var svær at mødes da du var væbner. Men heldigvis fik vi indhentet det forsømte," sagde han med et varmt smil og hilste på sin bror med vinglasset.

[Baird af Bugtvig]

Bairds bryn skød begge et godt stykke op i panden og han så et øjeblik reelt overrumplet på sin lillebror. Der gik også lige en stund, før han fik sagt noget. Han klarede halsen og lagde bestikket fra sig.

"Præstationsangst?" Hans blik var indgående. "Fortæller du mig, at du har intentioner om at blive gift og få børn, Balduin?"