Morgenturen

[Valor af Havjen]

Edmond af Nørland

Tågen havde hvilet over Corus lige siden Valor var stået op. Det var ikke en dag der indbød til meget andet end at sidde i en behagelig lænestol med en god bog og ild i pejsen. Men der var andre ting at tage sig til. Og det ville nok kede ham i længden. Desuden var der den sædvanlige ridetur ved daggry, som ridderen og væbneren havde som tradition efterhånden.

Der var ikke meget solskin, og Den Kongelige Skov virkede mere end ualmindelig trist. Valor tog det ikke så tungt, han havde set værre. "Er det godt at være tilbage i Corus?" Spurgte han sin væbner, mens han ansporede sin hest til at bevæge sig fremad.

[Edmond af Nørland]

Solen var ved at stå op, konstaterede Teddy, selvom tågen tog det meste af lyset. Under ham traskede Birk roligt afsted gennem skoven. "Ja, meget, Valor," svarede han med et lille smil og lagde en behandsket hånd på siden af Birks hals.

"Det var dog en fornøjelse at besøge Havjen, men jeg værdsætter nu at være tilbage nær min familie og mine venner." Desuden brød han sig ikke om at komme længere syd end hovedstaden.

[Valor af Havjen]

Valor lå lidt af sin væbners ord. Han kendte godt sin grandfamilies tendens til at elske norden lidt mere end syden. Selv var Havjen ikke særlig forskellig fra Corus, bortset fra at der aldrig skete noget i følge de unge mennesker. "Jeg forstår dig godt knægt," sagde han. Selvom han holdte meget af Havjen, var Corus nu hans primære hjem for øjeblikket. "Har du hørt fra Teodorie?"

[Edmond af Nørland]

Det var en lettelse, at Valor ikke tog kritik fra hans ord og han smilede hen til granonkelen. "Ja, hun er jo blevet væbner for Hertugen af Vårfos." Der var kun et lille snert af jalousi i hans ord. Ikke for ridderherren i sig selv, men mere den positive omtale. Men nu var hun jo også arving.

"Hun tager snart dertil."

[Valor af Havjen]

Valor løftede det ene øjenbryn over Teddys ord, og han kunne ikke lade være med at smile lidt underholdt. "Det tænkte jeg nok," sagde han hemmelighedsfuldt. Han havde trods alt været den, Teodorie havde spurgt til råds med hensyn til valg af ridderherre. "Hun savner også norden. Akkurat som en vis anden nordboer jeg kender," han brummede underholdt, inden han rakte en arm ud og gav Teddys skulder et klem. "Du kan i det mindste trøste dig med, at til foråret tager vi til Frølund.

[Edmond af Nørland]

Klemmet mod hans skulder fik Teddy til at se op og give granonkelen endnu et smil, før han vendte blikket tilbage mod vejen. Det var en ganske god undskyldning til ikke at have konstant øjenkontakt. Det havde altid gjort ham lidt underligt tilpas.

Frølund. "Virkelig?" Overraskelsen blev hurtigt til glæde. "Det ser jeg frem til." Hovedstaden og turen til Havjen havde ikke just været udfordrende for de egenskaber, han havde brugt så lang tid på at lære netop til væbnerlivet.

[Valor af Havjen]

Valor smilede i et kort øjeblik til Teddy, men efter at have givet hans skulder et klem, trak han armen til sig, så han ikke kom til skade under ridtet. "Der er også mange måneder at glæde sig i," fortalte han og brummede lavmælt, næsten undskyldende efterfølgende. "På en af vores morgenture i fremtiden vil... Æhm..." Han rømmede sig, lidt ukomfortabelt. "Komtesse Isabel af LInshart har spurgt, om hun måtte komme med på en tur. Bare en enkelt gang."

[Edmond af Nørland]

"Måneder betyder intet." Så længe Teddy kom tilbage til norden og igen kunne mærke frosten bide i næsetippen. Han glædede sig til alt ved det.

Og det var godt, han havde den tanke at varme sig på, da ridderen fortsatte. Forvirret så han hen på ridderherren og først, da han så Valors ansigtsudtryk, forstod han. "Åh." Det lød som om han punkterede. Deres morgenture havde altid været så rolige, nok fordi der ikke var ikke-riddere tilstede. Han nikkede. Hvad skulle han ellers gøre?

[Valor af Havjen]

Valor nikkede. Glad for, at Teddy så sådan på det, for nu ville de blive i Corus vinteren over.

Han smilede undskyldende til Teddy. "Det er kun den ene gang. Og jeg ved ikke engang, hvornår det skal være," og det var måske meget godt. Han forventede heller ikke, at Komtessen ville blive ved med at deltage på deres ture. Så skulle han og Teddy nok til at omprioritere deres rideture sammen, så de ikke ville blive alt for forstyrrede.

[Edmond af Nørland]

Teddy nikkede lidt til forsikringen uden at vide, hvad han skulle stille op med den. Valor var jo fri til at tage dem med, han nu ville og strukturere deres tid, som han så passende. Desuden kunne han heller ikke tillade sig at spørge ind til mandens forhold til komtessen og mente heller ikke, det angik ham.

"Jeg mødte Lilyanna igen her for nogle dage siden," konstaterede han i stedet uden helt at vide, hvor han var på vej hen med det.

[Valor af Havjen]

Det faldt godt hos Valor, at Teddy ikke nævnte mere om det. Det beroligede ham.

Til grandnevøens ord rynkede han dog panden. "Ja?" Spurgte han, lidt uvidende om, hvordan i alverden det møde var sket. "Hun har været meget hjemme hos sine veninder i øjeblikket," hvilket var meget godt. Så sad hun ikke derhjemme og kedede sig.

[Edmond af Nørland]

Teddy bemærkede godt det noget kritiske tonefald og han sank besværet. Mund og svælg føltes pludseligt tør. Måske det var komtessens hemmelighed, der lå og trykkede. Han vidste det ikke.

"Det var sådan, jeg mødte hende," skyndte han sig at forklare, stadig uden at møde ridderens blik. "Vi var på vej hjem samtidig i ret voldsomt blæsevejr. Hun mistede sit tørklæde." Og det var vel i orden, han havde hjulpet der? Det var jo ridderligt!

[Valor af Havjen]

Valor nikkede langsomt, mens Teddy fortalte. Han holdte øje med vejen foran dem imens. En tilfreds brummen kom afslørende fra ham, da drengens fortælling var slut. "Lille Lilyanna," sukkede den store ridder. "Det var godt, at du kunne hjælpe hende. Hun burde nu have haft en tjenestepige med, som kunne have hjulpet hende." Det var trods alt en af de få privilegier adelspiger havde. Hvorfor ikke udnytte dem?

[Edmond af Nørland]

Teddy nikkede lidt. Heldigvis så ridderherren det på samme måde. "Hun havde sin anstandsdame med," konstaterede han, men kvinden havde nu set både lidt for skrøbelig og gammel ud til, at hun skulle jagte et tørklæde i blæsevejr. Især i kjole. Nej, det var bedst, det var ham, der havde gjort det.

"Det gjorde mig nu ikke noget."

[Valor af Havjen]

Det lettede på Valors ansvar overfor sine forældre, at lillesøsteren trods alt havde været så fornuftig. "Det var godt, at du tog dig af hende," konstaterede han. Teddy var en god væbner. Han var ganske glad for sit valg. Den dreng skulle nok nå, hvad der var at nå. "Lad os få gang i de her gamle øg," kom det drillende fra Valor, inden han satte hælene i flanken på sin egen hest og satte i galop. Kort efter fulgte Teddy, og sammen red de i fuld fart gennem skoven.

Tråd afsluttet