Svaret af Ercole af Groten on Oct 17, 2017 21:01:27 GMT
ERCOLE AF GROTEN
FØDSELSDATO 16-02-502 M.T.
ALDER Seksogtyve.
NATIONALITET Halvt tortallansk og halvt carthaki.
RANG Adelig, præst.
DRAGKISTEN
VÅBEN Ercole bærer ingen våben, men har dog sin gave.
DYR -
MAGISKE EJENDELE -
UDSEENDE
FACECLAIM Elliot Knight.
KROPSBYGNING Ercole er lidt over middel højde med smalle skuldre, men fremstår ikke ranglet længere. Han er færdigvokset og færdigskabt og ville ganske givet blive betragtet som en attraktiv ung adelsmand, hvis ikke han havde viet sit liv til Mithros.
ANSIGT Kortklippet hår og et veltrimmet skæg klæder et ansigt med en ret stor næse og en mund, der har let til smil. Ercole har mørke, dybe øjne og relativt smalle bryn.
SÆRLIGE KENDETEGN En lille bump på siden af næsen. Derudover skiller Ercole sig primært ud ved at være væsentligt mørkere end de fleste tortallanere og ved altid at bære de gule og orange rober, der tilhører mithranerordenen.
PERSONLIGHED
INTERESSER Magi, sygehjælp og mennesket, som er et forunderligt væsen. Han interesserer sig både for de fysiske forhold og for tanker, drømme, alt hvad der foregår oppe i hovedet.
ERHVERV Hjælpepræst ved Mithranertemplet i Corus. Desuden under fortsat magisk uddannelse og på niveauet ‘ekspert’.
GAVEN Mellem gave, som er støvet lilla og primært egner sig til det helbredende. Den kan dog også skade og gør det i så fald nøjagtig modsat af helbredende, men stadig ved at gå på menneskets fysik.
FREMTIDSPLANER Ercole ønsker at stige i graderne i Mithranerordenen, men er ikke så opblæst, at han tror han er nået meget længere indenfor de næste fem år. Ting tager tid og han gør indtil videre sin familie ære.
PERSONLIGHED Man vokser ikke op som en nyadlet, tortallansk-carthaki knægt i Corus, Groten og Gudernes by uden at gro tyk hud og Ercole er billedet på en mand, der hviler i sig selv. Han har ganske vist temperament, men han har for længe siden lært at tømme sine tanker og ikke høre fornærmelser, når de kommer hans vej. Det giver ham præcis den statelige ro, som han som yngre misundede hos mithranerpræsterne. Nu er han selv en og han har lært hvordan de kan se ud som om selv en kampesten, der faldt fra himlen, ikke ville få dem til at rykke sig den mindste smule.
At han har lært det perfekte stenansigt betyder dog ikke, at der ikke liggere mere bagved. Han er en nysgerrig ung mand, som både ønsker at gøre sin familie ære, forbedre sin egen status i livet og hjælpe andre mennesker. Han er dybt hengiven til Mithros, men især til hans tilbedere, som han tager sig af med en kærlighed som en fader ville vise sine børn. Børn kommer han aldrig selv til at få nogen af, men det har han mere eller mindre indstillet sig på.
Hans største karakterfejl er tvivlen. Når han har truffet en beslutning forsøger han altid at lade den være, men han kan ikke lade være med at vende den i sine tanker dag og nat efter. Han er ikke videre handlekraftig og ved, at det er et problem. Bevidstheden om egne mangler er på mange måder en god ting. Han har udmærket selvindsigt, men det betyder også, at han ofte har dårlig samvittighed over dårlige handlinger, nogen af dem i en petitessegrad, så ingen andre kan huske dem et timeslag senere.
En af hans største fornøjelser i arbejdet som præst er samtalen med mennesker, der kommer ind i templet for at søge råd. Mithros viser sig sjældent selv og det er op til hans præster, at hjælpe tilbederne med deres spørgsmål. Denne del nyder Ercole så meget, at det var en reel del af hans overordnedes opfordring til, at tage til Corus. Han er nemlig også dygtig til det. Folk stoler på ham og han er også en man trygt kan stole på. Både i arbejdet som helbreder og i samtalen med de raske er han dybt opmærksom og han kan næsten give lidt for meget af sig selv og sin tid til de trængende.
BAGGRUND
FAR Ilom af Groten, 60. Baron.
MOR Selena af Groten (née Legan), 49. Baronesse.
SØSKENDE Bernin af Groten, 26. Ridder.
Ortien af Groten 21.
CIVILSTATUS -
BØRN -
BOPÆL Mithranerklosteret i Corus.
HISTORIE Ercole er produktet af mødet mellem en ridder fra Carthak og en adelsfrue fra Tortall, som mødtes da Ilom var i Tortall i året 496 sammen med en royal udsending. Det var ikke meningen, at han skulle blive i landet og det var yderst upraktisk, da han forelskede sig i den syttenårige Selena. Han havde mere eller mindre forberedt sig på at knuse begge deres hjerter, men under en rundvisning i Corus var der et angreb på den gravide kronprinsesse. Ilom afværgede det effektivt og belønningen skulle vise sig at være en invitation til at blive og blive en del af vagtskabet omkring kongefamilien. Havde det ikke været for Selena ville han næppe have accepteret, men han fulgte sit hjerte og blev i Tortall.
Det varede længe før Selenas familie accepterede. Årevis, skulle det vise sig. Ilom var dog en stædig mand og hun en stædig kvinde og i året 500 stod deres bryllup. To år senere fulgte der et sæt tvillinger. De voksede op på paladset under relativt ydmyge kår, men det ændrede sig efter Dronning Lianokami blev kronet i 506 M.T. Hun havde nemlig ikke glemt sin redningsmand. At hun måske allerede dengang havde motiver, der rakte ud over godhed og landets grænser, faldt ikke Ilom ind før år efter. Det så dog utvivlsomt ganske godt ud, da forlovelsen mellem Illunie Iliniat og Kronprinsen blev aftalt, at der var en tortallansk baron med i det tortallanske følge, som ikke blot var carthaki af afstamning, men endda fjernt beslægtet med prinsessen.
Ercole selv var kun fem år, da hans få minutter ældre bror derfor blev arving til et mindre len nær sydørkenen. Han fattede ikke det store af det, men han fattede det udmærket, da hele hans verden blev rykket op og familien flyttede fra hovedstaden, da han var kun seks år gammel. De kom ganske vist ofte tilbage igen, men de næste fire år foregik ellers i Groten, dette halvfremmede sted, som endte med at blive hjem. Allerede før de flyttede havde hans far dog talt om, at Ercole skulle læse om magi. Han blev sendt til Gudernes by som tiårig og der skulle vise sig at gå mere end ti år mere før han forlod byen igen. Under sin oplæring faldt Ercole sit kald - Mithros - og han blev svoret ind som ung novice i en alder af sytten.
Livet herefter er en perlerække af store øjeblikke med en tæt relation til den største af de mange guder. Alfaderen. Solens gud. Kort efter sin seksogtyvende fødselsdag steg han i graderne og han er nu både i stand til at udføre ceremonier og tilladt langt større bevægelighed. Han rejste til Corus i foråret 528 og bor i dag i mithranerklosteret.
OUT OF CHARACTER
BOX NAVN Beedle.
ALDER Ældre end Ercole.
KONTAKT Pm, skype, røgskyer.
HVORDAN FANDT DU OS? <3
HAR DU LÆST OG FORSTÅET REGLERNE? Ja.
