En tur i blæsevejr

[Edmond af Nørland]

Lilyanna af Havjen

I det mindste regnede det ikke længere, konstaterede Teddy tvært, mens han travede målrettet mod Valors hjem. Ikke at det var fantastisk vejr. Det blæste næsten nok til at skubbe ham ud af kurs.

Noget blomstret frarøvede ham synet og han skyndte sig at hæve hånden for at fjerne.. Et silketørklæde? Han stirrede forundret på det og hævede så blikket. En komtesse med en ældre udseende kvinde gik foran dem og han satte i løb for at indhente dem.

"Nådigfrøken..?" Han stoppede foran dem udelukkende for at stirre ind i, hvad var det nu hun hed.. Lily? Valors søsters ansigt. "Umm.. De tabte.. Ja..." Han holdt tørklædet frem mod hende og skævede nervøst mod anstandsdamen.

[Lilyanna af Havjen]

Det var ikke en lang tur fra venindens familie til hendes egen og Lily havde besluttet sig for, at gå den korte vej. Eftersom det blæste, var det dog en lidt mere strabasiøs vandring end planlagt og hun var ret distraheret. Rigeligt til intet at opdage, før en ung væbner kom løbende ind foran hende. Valors væbner. Lily blinkede overrasket, som hun så fra ham til tørklædet og der gik et kort øjeblik, før hele hendes ansigt lyste op i et smil.

"Det havde jeg slet ikke set. Det stormer jo en halv pelikan." Hun tog taknemmeligt imod tørklædet og nejede nydeligt for ham, uden at slippe ham med blikket, men med let sænket hoved, så hun måtte se på ham gennem øjenvipperne. "Tak Væbner Nørland. Hvor er det sødt af Dem."

[Edmond af Nørland]

Der væltede ord ud af munden på pigen og Teddy, der var vant til at piger enten var tavse eller.. Riddere (eller hans farmor), så forbløffet på hende et langt øjeblik, før han atter vågnede op til dåd. I en lidt kantet, klodset bevægelse fik han bukket for hende.

"Jeg gjorde blot, hvad enhver burde, Komtesse Havjen," svarede han uden at kunne høre samme autoritet i sin stemme som havde været i hans tanker. "Tillad mig at spørge, hvad laver De dog også ude i dette rædselsfulde vejr?"

[Lilyanna af Havjen]

Lily lo ikke af det klodsede buk, men hun klemte kortvarigt læberne sammen og de lyse øjne gnistrede svagt. Til gengæld blev smilet udpræget mildt over væbnerens svar og hun knugede tørklædet lidt i sin hånd.

"Jeg havde ikke helt forstået hvor rædselsfuldt det var," indrømmede hun, uden at se videre skamfuld ud. "Skal De også hjem til byhuset, Væbner? Måske vil De slå følgeskab med os?"

[Edmond af Nørland]

Selvfølgelig havde hun ikke det. Nu begyndte komtessen meget bedre at passe ind i hans forståelse af en adelspige.

Teddy smilede mildt til hende. "Det ville være mig en fornøjelse, Nådigfrøken." Han kastede et afventende blik på anstandsdamen, men da hun ikke lod til at have indvendinger, besluttede han sig for det.

Alligevel tøvede han et øjeblik, før han så stadig forsigtigt rakte armen frem til hende som en væbner vel burde?

[Lilyanna af Havjen]

Det var ikke første gang Lily stødte på sin brors væbner, men de kendte ikke rigtig hinanden og hun havde såmænd også glemt hvad hans fornavn var. Til gengæld huskede hun godt hans lidt klodsede, nordlige manerer og de fik hende til at trække på smilebåndet, før hun lagde sin hånd på hans arm. Blæsten rev i dem og hun måtte gribe lidt fat, selvom det ikke var kutyme.

"Hvor har De selv været, Væbner Nørland?" Hun drejede hovedet en anelse imod ham, som de begyndte at gå.

[Edmond af Nørland]

Det overraskede ham, hvor meget kraft der var i de små, lyse fingre om hans arm, men i stedet for at kommentere på det, blev det blot til let hævede bryn, før han igen slap tanken.

"Af og til træner jeg med de andre væbnere oppe ved paladset, Nådigfrøken," svarede han formelt og nikkede en enkelt gang.

Det slog ham, at han egentlig ikke havde fået at vide, hvad hun havde foretaget sig. "Og De? Hvor har De tilbragt dagen?" Det var vel kun passende at gengælde interessen.

[Lilyanna af Havjen]

Lily nikkede let. Hun havde set væbner træne udenfor, da hun netop var kommet til i sommers. Væbnere og riddere, mange flotte, unge mænd. Hun fugtede læberne forsigtigt, men var ikke fraværende, da han spurgte til hendes ærinde. Tværtimod mødte hun lyse øjne med sine egne og smilede mildt.

"Jeg har besøgt en veninde," forklarede hun. "Vi skulle også have været ude at gå, men det var nok udmærket, at vi blev forhindret. Det er helt som at være hjemme ved havet i dette vejr." Hun hævede begge bryn. "De må have været der? Ved Havjen med Valor?"

[Edmond af Nørland]

Svaret var præcis som forventet. Komtesser lavede vel ikke andet end at drikke te, tale om børn og brodere, så af og til havde de vel behov for selskab til de aktiviteter? Det gik han ud fra.

"Ja, vi besøgte det tidligere på året." Teddy smilede til hende, men skyndte sig at vende blikket mod vejen igen. De passede sig ikke sådan at stirre på en kvinde. "Et smukt sted." Sådan da... Hvis man så bort fra landets nøgenhed og mangel på bjerge.

[Lilyanna af Havjen]

Lily smilede varmt ved tanken om sit barndomshjem. Det føltes som en evighed siden hun havde været der og hun håbede, at hun fik lejligheden til et besøg inden alt for længe. Havets og klippernes barskhed var i skarp kontrast til hendes mildhed, men hun elskede det der.

Et lille suk forlod hende ved tanken, men hun samlede sig hurtigt. "Kan De lide, at være i Valors tjeneste, Væbner Nørland? Er han en god ridderherre?"

[Edmond af Nørland]

Et lille smil lå på lur ved Teddys ene mundvige ved lydet af pigens suk. Han havde ikke helt set den samme skønhed i hendes hjem, som kune fremkalde den slags suk. "Ridder Valor er både dygtig og erfaren. Jeg kunne ikke have ønsket en bedre ridderherre," svarede han sandfærdigt.

"Kan De lide at være tilbage i hovedstaden?" Nu hun havde spurgt ind til ham, virkede det kun passende at han gengældte høfligheden. Især fordi der stadig var lidt vej hjem.

[Lilyanna af Havjen]

Lily smilede over beskrivelsen af sin storebror og kunne ikke være andet end enig. Ikke at hun rigtig vidste hvor dygtig han var, men hun antog det. Nu ville ethvert fjols med ører jo heller ikke have sagt noget grimt om ham overfor hende, men... Alligevel.

Hun drejede hovedet lidt ved spørgsmålet og hendes bryn trak sig svagt sammen. "Mm. Jeg ved det ikke. Jeg synes alting går så stærkt og der er næsten ingen tid til at fordybe sig. På klosterskolen læste jeg så ofte og de havde et godt bibliotek. Nu går det meste af tiden med sociale begivenheder. Jeg har overvejet, at se om jeg kunne overbevise fader om, at få lov til at studere. Kender De nogen, der gør det?"

[Edmond af Nørland]

Hvorfor Teddy gennemgik alle, han kendte i tankerne, før han rystede på hovedet, vidste han ikke helt. "Ikke rigtigt, Nådigfrøken. Jeg kender ikke så mange, der ikke er riddere, væbnere eller pager." Han smilede beklagende til hende.

"Hvad ville De studere, hvis muligheden bød sig?"

[Lilyanna af Havjen]

Lily trak på smilebåndet og tyggede lidt ned i sin underlæbe, som hun kvalte smilet igen. "Jeg kunne tænke mig, at studere historie... Eller måske litteratur." Hun rynkede panden en anelse.

"Men det er en hemmelighed. De fortæller det ikke til Valor, vel?"

[Edmond af Nørland]

Teddy var lige ved at stoppe i sekundet, det blev en hemmelighed. "Han er min ridderherre," indvendte han straks, nærmest som et forberedt svar, der hele tiden havde ligget og ventet på tungen. Det var jo også forklaring nok.

Så rømmede han sig, tøvede lidt, før han en smule kejtet klappede hende på hånden. "Men.. Jeg.." Han tøvede igen og tyggede ned over sin underlæbe, før han så tog beslutningen. "Hvis ikke han spørger mig, kan jeg ikke se nogen grund til at bringe det op."