Moderlige bekymringer

[Illunie af Condia]

Aric af Macay

Med brynene rynket i en bekymret mine, fulgte Illunie Hertugen af Macay, som han bllev ført ind på paladset. Der var allerede gået alt for lang tid, siden Zoia var forsvundet og for hver dag, der gik, blev hun kun mere bekymret.

Først da hun lagde hånden fladt ned på vindueskarmen, gik det op for hende, at den eneste lyd, der havde været i stuen, var den repitive trommen fra hendes negle mod trækarmen. Hun sukkede lydløst og vendte sig om mod døren, glattede skørtet ud og lagde minen i rolige folder. Hertugen kunne være der nårsomhelst.

[Aric af Macay]

Hertugen af Macay havde fået et ganske bekymrende brev fra sin egen faster. Aric havde ganske vidst godt hørt rygter om, at den unge Komtesse Zoia - hans egen grandkusine - var forsvundet, men de havde nu engang blot været rygter. Men brevet han havde i hånden, mens han passerede den ene korridor efter den anden på Paladset bekræftede rygterne. Og det havde sat Hertugen i gang. Cynthea havde ikke været i huset, da han fik brevet og efterfølgende var hastet op til Dronningen.

Da en tjener åbnede døren, trådte han indenfor og bukkede dybt for den mørkhårede kvinde. "Deres Majestæt," hilste han, inden han rettede sig op. "Så det er sandt?" Spurgte han med et stålblik på Dronningen. Han ønskede intet andet end sandheden.

[Illunie af Condia]

Hovedet blev sænket dybt i en hilsen, men mere var der alligevel ikke grund til. Især ikke efter, hun var blevet dronning. Det var et faktum, hun stadig ikke helt havde taget stilling til, men der havde også været mere end rigeligt at bekymre sig om, siden Jonathan var blevet konge.

"Deres Højhed," gengældte hun hans hilsen og smilede mildt, selvom det ikke nåede de mørke øjne. "Tak for Deres tid."

Spørgsmålet stak til et ømt punkt, men hun lod det ikke vise, nikkede i stedet blot. "Ja, det er sandt." Tonen var flad.

[Aric af Macay]

"Ved alle Guder," mumlede Aric, da Dronningen besvarede hans spørgsmål. Det var ikke hver dag, at et familiemedlem forsvandt som dug for solen, men det var heller ikke hver dag det familiemedlem var trolovet med en kronprins. Og derfor måtte findes. "Jeg ved, at min fætter er rejst afsted fra Caynn med skib," sagde han og rakte brevet frem mod hende, der kun ville fortælle hvad hun allerede vidste. "Men han er sejlet mod Yamani-øerne, ikke sandt?"

[Illunie af Condia]

Ikke så meget som en lille dirrende muskel afslørede hendes tanker eller følelser, mens Aric fik lov til at reagere. Det havde været endnu en bekymring på deres skuldre i over en uge nu og hun lagde bekymret en hånd over den runde mave.

Helbrederen havde sagt, det ikke var sundt for hverken hende eller barnet med den slags bekymringer. Ikke at hun bare kunne slukke det. Illunie tog imod brevet og åbnede det. Der var ingen ny information, så hun foldede det omhyggeligt sammen igen og rakte det tilbage til ham.

"Jo, det er sandt." Hun sukkede lavt. "Vi bør sætte os." Det var ikke en svaghed, hun brød sig om at vise, men det var også hårdt at stå, så hun gjorde tegn mod bordet, hvor et kort allerede lå fremme. Hun havde studeret det i timevis efterhånden.

[Aric af Macay]

Mod Yamani-øerne. Aric havde lyst til at fnyse, men gjorde det ikke. Hvis stormen havde været så voldsom, som det forlød, kunne Komtesse Zoia være hvor som helst!

Da Dronningen foreslog, at de satte sig ned, nikkede han indvilligende. Han gjorde en håndbevægelse der bød hende - hun var jo Dronning - om at tage plads først. Bagefter satte han sig ved borde og så ned på kortet, der lå foran dem. Han studerede det med rynkede bryn. Han havde måske ikke været på Væbnerskole og lært strategi der, men i Livgarden fik man den samme undervisning. Han løftede en hånd og plantede sin pegefinger der, hvor Prinshold lå. "Jeg er ikke i tvivl om, at Prinshold ville kunne sende skibe ud og afsøge området i strædet mellem Tortall og Carthak," fortalte han. E par fordele var der trods alt ved den alliance der var kommet med i ægteskabet.

[Illunie af Condia]

Med et vågent blik i de mørke øjne fulgte hun hans finger. Prinshold. Det var ikke den familie, de havde mest med at gøre. Generelt havde Illunie aldrig rigtig brudt sig om hverken den konservative hertug eller hans arrogante søn, men hvis der var en mulighed for skibe..

"De vil selvfølgelig også modtage belønning for deres indsats." Det ville være naivt at tro, at Prinshold ville hjælpe uden. Også selvom det var for at finde deres kommende kronprinsesse.

"Hvornår kan eftersøgningen gå i gang?"

[Aric af Macay]

Aric nikkede til hendes ord. At han selv ville tilføje lidt i skattekisten var noget han ville diskutere med sin hustru, når han kom hjem fra dette møde. "Så snart jeg er kommet hjem, vil jeg lade et brev forfatte og sende det afsted til Prinshold med det samme. Om lidt over en uge, ville skibene kunne afsøge dette område," svarede han og pegede på strædet. ";em der mangler stadigvæk ruten til Kobberøerne," forklarede han og løftede blikket for at se op på Dronningen. "Jeg har skibe i Caynn og vil kunne allerede imorgen sejle mod Kobberøerne, og lave en eftersøgning der." Han holdt inde med sin tale, og så afventende op på den mørkhårede kvinde.

[Illunie af Condia]

Illunie nikkede roligt, selvom hendes indre var alt andet end det. Siden Lianokamis død var alt gået til hundene. Fingrene strøg beroligende over maven. Med lidt held ville de kunne finde Zoia, inden deres lille søn eller datter kom til verdenen. Så ville de ikke være et lige så rædselsfuldt sted at blive født ind i.

"Udmærket. Yderligere vil jeg bede Hertugen af Blåhavn slutte sig sammen med Ravtonft og Mindelan for at søge mod Yamaniøerne." Bare for en sikkerheds skyld. "Jeg vil have et hold af de bedste magikere til at finde hende. Det burde ikke være så svært."

[Aric af Macay]

Aric nikkede igen. Det gav kun ualmindelig god mening, at lenene mod nord, hjalp med eftersøgningen omkring Yamaniøerne. "Sigisfelt og Legan burde kunne hjælpe med ved eftersøgningen omkring Kobberøerne i farvandet," sagde han og kløede sig eftertænksomt i skægget. "Jeg vil gerne have en magiker ombord, som kan afsøge havet mens vi sejler," bad han og brummede efterfølgende lavmælt. "Mit skib vil gå i land på Kobberøerne. Har vi haft kontakt med Dronning Dovasary?" Spurgte han. Ellers ville det måske virke overvældende at komme anstigende.

[Illunie af Condia]

Igen nikkede Illunie eftertænksomt. Grevinden af Sigisfelt var i nærheden og efter de sidste meldinger var også Baronen af Legan atter på vej tilbage til hovedstaden. "Jeg er enig," svarede hun roligt.

"Det er en noget prekær situation." At informere de andre lande om, at de havde mistet den kommende kronprinsesse ville yderligere bidrage til et faretruende billede af Tortall som et svagt land.

[Aric af Macay]

Aric brummede lavmælt og eftertænksomt. Igen kløede han sig i skægget. "Måske Cahaya af Jesla kunne tage med?" Foreslog han. "Hendes tilknytning til hoffet, vil måske kunne hjælpe os?" Han havde ikke det store tilhørsforhold til slægten Jesla. Men han var ganske overbevist om, at alle midler måtte tages i brug for at finde den forsvundne komtesse.

[Illunie af Condia]

Cahaya af Jesla? Illunie lagde hænderne på bordet. "Det ville være en mulighed, ja." De begyndende linjer i panden var blevet en del tydeligere de sidste par måneder.

"Sørg for, at det bliver bragt i orden, så vi hurtigst muligt kan få hende hjem, Deres Højhed." Selvom smilet var blidt, var der en dyb alvor i hendes blik.

[Aric af Macay]

Aric var overbevist om, at det ville kunne mildne rygterne, hvis en Grevinde med stærk tilknytning til hoffet på Kobberøerne, kunne deltage. Og naturligvis Greven selv. "Det vil nemt kunne komme til at fremstå som et høflighedsvisit. Vi kan lade Grevinden fremvise Kobberøerne til sin mand. Og jeg vil deltage med ønske om at oprette en handels rute?" Det ville blive gode skalkeskjul, hvis bare de omkringliggende lande ville opfatte det sådan. "Naturligvis.
Jo før, jo bedre," bekræftede han med et nik.

[Illunie af Condia]

Det lød som en plan. De mørke læber fandt tæt sammen og understregede eftertænksomheden i hendes mine. Derfor sluttede hun også bare af med et sidste, beslutsomt nik og et blidt smil.

"Lad os diskutere detaljerne, så," konkluderede hun og sammen gav de sig til at studere hver enkelt mulighed, der lå i de forskellige lener. Zoia måtte findes hurtigst muligt.

afsluttet