Et eftertragtet ansigt

[Mattis Jernstøber]

Estelle Slagter

Det var midt på dagen, og smedjen var som varmest. Midt i værkstedet stod Mattis i sin trøje våd af sved. De mørke øjenbryn var sammentrukket i koncentration, et udtryk han altid havde, når han arbejdede. Jernstøberen var midt igang med et af mange vinduegitre, der senere på måneden skulle transporteres til en herskabsvilla i Højager distriktet. Med øvede bevægelser løftede han den tunge hammer og lod den falde tungt mod det varme jern, så det gnistrede. Om og om igen gentog han bevægelsen. 

[Estelle Slagter]

Efter sammenstødet med Mattis, havde Estelle lovet at opsøge en helbreder og få undersøgt sit hoved. Det var heldigvis helet nu, ingen hjernerystelse eller andet, var kommet til skade. Hun havde oveni lovet at komme forbi ham, når hun var blevet klar igen.

Så den lyshårede slagter stod nu ude foran smedjen og lænede sig op ad dørkarmen. Hun lagde mærke til Mattis og en anden ung mand. Det måtte være hans lærling, Marius. "Du knokler?" Spurgte hun drillende, inden hun med vuggende hofter kom helt ind i den varme smedje.

[Mattis Jernstøber]

Hammeren var løftet, da en velkendt stemme lød i rummet. Mattis så op, og et skævt smil fandt uvilkårligt vej til hans læber. "Det ligner det måske," svarede han og rettede sig op. Hans modsatte hånd gled over den svedige pande, og han bad Marius tage en pause. Selv gik han den lyshårede Slagter nærmere. "Du ser bedre ud," konstaterede han lettet, da han stod foran hende.

[Estelle Slagter]

Estelles læber formedes til et smil, som hun kom længere ind i rummet. Hun gav ikke den unge mand meget opmærksomhed, i stedet var hendes blik fokuseret på Mattis, mens han satte hammeren ned. "Jeg føler mig også bedre," sagde han og standsede foran den store mand. Hun løftede en hånd og lod den glide "tilfældigt" op over hans brystkasse, inden hun lagde den på sit baghoved. "Det var heldigvis bare en bule. Intet alvorligt."

[Mattis Jernstøber]

Mattis fulgte Estelles hånd, som den strejfede hans brystkasse. Han fnøs muntert, men besvarede ikke gestussen. De var måske alene i værkstedet, men man kunne aldrig vide, hvornår nogen kunne dukke op.

"Det er jeg glad for at høre," svarede han og krydsede armene foran sig. Sveden perlede stadig på hans hud fra glødernes pulserende varme. "Holder du fri i dag?" spurgte han derefter og betragtede den lyshårede med et smil hvilende i mundvigene.

[Estelle Slagter]

Hun havde intet imod den varme, der pulserede fra bålet i smedjen. At arbejde under høje temperaturer var ikke uvant. Skønt de kun brugte bålet til at ryge ting og som opvarmning til slagterbutikken. "Jeg skal på arbejde i nat," svarede hun, uden at uddybe hvad der skulle foregå. "Og ingen af de andre har tid." Eller lyst.

[Mattis Jernstøber]

Mattis nikkede til hendes svar. De mørke øjne hvilede lidt på hendes ansigt, tøvende. Men den store mand gjorde ikke noget. Han ville ikke risikere det, hvis Marius eller Idina kom ind, selvom det kriblede i hans fingre.

"Er der en nat, hvor du ikke arbejder?" spurgte han i stedet og smilede mildt.

[Estelle Slagter]

Estelle løftede det ene øjenbryn da hun så det tøvende udtryk i hans ansigt. Så lo hun lavmælt. "Er du bange Mattis?" Spøgte hun, og så over hans skulder, men så ingen. "Måske imorgen nat," svarede hun. Men hun kunne ikke vide det. Det kom an på, om der var nogen, som skulle forsvinde fra jordens overflade.