Tidsfordriv

[Tryil af Ulveklanen]

Baird af Bugtvig

Let hævede øjenbryn og spændte læber var efterhånden Tryils permanente ansigtsudtryk. Efter at have været fire måneder i Corus var hun endnu ikke kommet nærmere på at finde sin bror, og hun var mere end frustreret. Samtidig spillede en mørk mistanke om, at hun havde andre overraskelser ventende i byen, men det var også alt, hun havde - mistanker.

Helbrederen havde derfor besluttet sig at tage på kro. Det var efterhånden blevet en ting, hun jævnligt gjorde, selvom hun ikke kunne fordrage at have så mange mennesker omkring sig på nuværende tidspunkt. Med tordenen buldrende bag sig åbnede hun døren til Den Blå Bjørn, hvor hun havde været en enkel gang før. De lyse øjne gled hurtigt over omgivelserne og fangede enkelte blikke, der bemærkede hendes ankomst. Med hurtige og lette skridt var hun oppe i baren, hvor hun bestilte et krus øl, og til hendes held var der et hjørnebord ledigt. Der satte hun sig for at fordrive tiden.

[Baird af Bugtvig]

Baird havde en kok og kunne sagtens spise i byhuset på aftner, hvor han var alene. Han kunne dog absolut også lade være og valgte det relativt ofte. Netop denne aften nød han et glimrende måltid, da en enlig kvinde, som sad og stirrede ud i luften, fangede hans opmærksomhed.

Hun var tydeligvis ikke af nobel byrd, men hans blik gled alligevel over hende, som han tog en tår af sit bæger med vin. Han så ikke umiddelbart væk.

[Tryil af Ulveklanen]

Helbrederen bemærkede ikke meget de første par minutter, hun havde sat sig ned. Med langsomme bevægelser trak hun kappen ned over skuldrene og lagde den derefter på sædet ved siden af. Med det evige udtryk af let hævede øjenbryn lænede hun sig frem med albuerne på bordpladen og lod da blikket glide rundt.

Hurtigt fandt hun den mørkhårede mand, der så lige i hendes retning. Uden at reagere synderligt gengældte hun blikket, eller rettere borede hun de lyse øjne ind i hans. Hvad ville han?

[Baird af Bugtvig]

Hun så anderledes ud end de fleste andre på kroen, men ikke på en måde, som om hun forsøgte at skille sig ud. Det havde fanget Bairds blik og da hun så ham i øjnene, slog han det ikke ned eller væk, men krusede i stedet læberne i et svagt smil, mere indledende end venligt.

Han ventede på at se hende se væk, måske rødme, måske blot afvise det spørgsmål, der lå i de lyse øjne.

[Tryil af Ulveklanen]

Tryils blik flakkede fra mandens øjne til hans læber og op igen, og hun lagde tænkende hagen i den ene håndflade. Der var tydeligt en interesse fra mandens side af og taget i betragtning, at Helbrederen ikke havde nogle andre planer end at sidde for sig selv i hjørnet, kom hun frem til den konklusion at det ikke kunne skade at falde i snak med et andet individ.

Langsomt gled hendes mundvige op i et lille smil, og hun fastholdt blikket lidt endnu, før hun slog det væk. Hvis han ville noget, måtte han komme til hende. Afventende kiggede hun ud af øjenkrogen og løftede kruset op mod sine læber.

[Baird af Bugtvig]

Der var en stærk social adskillelse imellem adelsfolk og borgerlige, men selvom Baird absolut mente, at den var retmæssig og ikke burde afskaffes, så var han også i stand med at tale med de lavere klasser uden at tale ned til dem. Det satte han sig for. Han var dog i færd med at spise og lod det vente på, at han havde tygget færdig på den sidste bid, før han rejste sig mageligt med sit bæger med vin og bevægede sig over imod den unge kvinde. Han satte sig ikke blot, men gestikulerede imod bænken.

"Er denne optaget, Frøken?"

[Tryil af Ulveklanen]

Det gik hurtigt op for Tryil, at manden tog sin tid, så efter at have holdt øje med ham i et lille stykke tid, lod hun ham gøre sit, så hun kunne drikke sin øl. Hun var halvvejs, da hun mærkede nogen nærme sig ved sin side, og med et afslappet udtryk drejede hun ansigtet og så op for at finde manden fra før.

"Nej," svarede hun enkelt uden at se mod bænken, der havde været tom lige siden, de først fik øjenkontakt. De gråblå øjne var ikke sky og gled fra mandens ansigt ned over hans overkrop. Hun fnøs lydløst et lille smil frem på læberne. "Du kan bare sætte dig."

[Baird af Bugtvig]

Baird havde ikke så meget imod kvinder, der betragtede ham som om han var et særligt velskåret stykke kød, der hang i en markedsbod. Hans mundvige sitrede over vurderingen, som tydeligvis faldt ud til hans fordel. Det kommenterede han dog ikke på. Tværtimod satte han sig ned med en værdighed, som om hans tanker om hende ikke var nøjagtig lige så simple.

"Jeg har ikke set dig her før," konstaterede han. Ikke som et spørgsmål. "Og du ligner ikke, at du er herfra. Må jeg spørge hvem du er?"

[Tryil af Ulveklanen]

Helbrederen fulgte manden med blikket, som han tog plads ved hendes side. Hun løftede kruset op til sine læber og tog en tår. Da hun sænkede hånden igen, førte hun tungespidsen ud over underlæben for at fange en dråbe øl. Hun så ind i hans øjne, da han igen talte.

"Du kan kalde mig Tryil," svarede hun og lænede sig frem på albuerne. Hun vurderede ham et lille øjeblik, før hun fortsatte. "Jeg er ikke herfra, det har du ret i. Jeg er fra det nordlige Scanra. Næsten så langt nordpå, du kan komme."

[Baird af Bugtvig]

Så langt nordpå du kan komme. Baird hævede et bryn. Han havde, som så mange andre, mødt scanranere i krig, men også i andet. Det var ganske vist ikke alle lyshårede, lysøjede individer i Tortall, der havde direkte scanransk blod, men det var alligevel afslørende. Og hans interesse var vakt.

"Tryil," gentog han, imens hans fingre krummede sig lidt om bægeret med vin. "Og hvad laver du så her i Corus, Tryil?"

[Tryil af Ulveklanen]

Helbrederen trak let på den ene skulder ved spørgsmålet. "Jeg forsøger mig på at arbejde andetsteds end derhjemme," svarede hun og sænkede den ene hånd for at lægge fingrene om kruset. "Udforske verden lidt," tilføjede hun og tog en tår af øllen. De lyse hvilede i den andens.

[Baird af Bugtvig]

Et ikke-svar af rang, men Baird bebrejdede ikke en fremmed, der undveg den slags spørgsmål. Hans mundvige trak blot en smule op, som han sænkede sit bæger med vin fra læberne igen og nød den dvælende smag.

"Og hvordan går det så med at udforske vores hovedstad? Nyder du dine oplevelser her?"

[Tryil af Ulveklanen]

"Hm," undslap det Helbrederens læber en smule tvivlsomt, og hun så kortvarigt rundt i kroen, mens hun fraværende pillede ved krusets kant. "Her er flot, men jeg er begyndt at kede mig lidt," svarede hun og fandt den anden med blikket igen. Kun antydningen af et smil lå i hendes mundvige. "Jeg mangler inspiration," konstaterede hun roligt og lænede hovedet mod den håndflade, der ikke holdt om ølkruset.

[Baird af Bugtvig]

Bairds bryn trak sig en anelse sammen og hans interesse var tydeligvis vakt. Men så kunne hun heller ikke blive ved med at undvige hans spørgsmål.

"Inspiration, Frøken? Er De en kunstner?"

[Tryil af Ulveklanen]

Tryil trak lidt op i den ene mundvig. "På min egen måde, måske. Jeg er en helbreder," svarede hun på hans spørgsmål og tømte resten af krusets indhold i en tår. Derefter stillede hun det fra sig og lænede sig fortsat dovent op ad sin håndflade. "Men det er begrænset, hvor meget jeg har gjort det, siden jeg kom hertil," tilføjede hun og betragtede den mørkhårede mand.