Indelukket i tordenvejr

[Gisela af Condia]

Kornelia af Ahlenfelt

Det var som om, at Corus var kommet ind i en tordenstorm, der forhindrede folk i at gå udenfor. Og Gisela havde håbet på en ridetur, men tordenvejr var ikke noget,. hun havde den store lyst til at bevæge sig ud i. Det var både farligt, koldt og regnfuldt. Tre ting hun ikke brød sig særlig meget om.

Så dagen var blevet brugt til at skrive breve. Og forsøge at underholde sig selv. Hvor Raoul befandt sig interesserede hun sig ikke det mindste for. Tværtimod var hun blot glad for, ikke at have ham hængende over sig, nu hvor hun gik rundt og kedede sig. I stedet var det kusinen der skulle nyde godt af hendes selskab. ”Hvor er Komtesse Kornelia?” Spurgte hun med sin altid distancerede stemme. ”Komtesse Kornelia er på sine værelser, Deres Kongelig Højhed,” svarede en ung tjenestepige. Gisela flyttede sig fra sin plads ved vinduet, hvor hun havde betragtet udsigten ud til haven. ”I kan finde mig der,” fortalte hun, og satte så kursen mod sin kusines værelser.

[Kornelia af Ahlenfelt]

De havde efterhånden været i det fremmede land længe og der havde ikke været skyggen af trusler mod Giselas liv, hvilket havde gjort Kornelia yderst rastløs. Eftersom ingen måtte vide, at der var en marensk ridder i hjertet af paladset, havde hun ingen muligheder for at træne eller på anden måde holde sig i gang og den overskydende energi var ved at rive hende over på midten. Hun var ikke skabt til at være en fin porcelænsdukke som de andre komtesser.

Derfor bevægede hun sig nu rundt på sit kammer så lydløst som muligt, trænede for at holde sine færdigheder ved lige. Med præcist indstuderede træk bevægede hun sig rundt på gulvet. Lige indtil en let banken lød.

"Moment!" kaldte hun og skyndte sig straks at duppe den værste sved af overlæben, før hun smed en slåbrok over sig, der kunne skjule, at hun ikke just var i en af de yndige kjoler, hun normalt bar på slottet.

Da først hun så, hvem der stod på den anden side af døren, sank hun lidt sammen i skuldrene og et smil tegnede sig på de lyse læber. Kusinen behøvede hun ikke at have hemmeligheder for, så hun trådte blot et skridt til siden og lod hende komme ind, før hun lukkede døren bag hende igen.

[Gisela af Condia]

Gisela vippede utålmodigt med foden, mens hun ventede på at Nelie åbnede døren. Hun respekterede kusinens privatliv for meget, til blot at brase ind, efter at have banket på. Men da døren endelig blev åbnet, sendte hun kusinen et smil og gik indenfor.

Med målrettede fødder gik hun gennem stuen og hen til en behagelig lænestol. "Det er et rædsomt vejr," kommenterede hun. "Og dette land er frygtelig kedeligt!" Udbrød hun, efterfulgt af et irriteret suk. "Jeg ville ønske, at vi kunne rejse hjem, og lade som om, at vi aldrig havde været her."

[Kornelia af Ahlenfelt]

Gisela var ikke inde i lokalet længe, før hun larmede igen og Kornelia måtte skjule et lille smil. Kusinen havde altid haft en god sans for melodrama. Med et lydløst suk tog hun plads og trak på skuldrene.

"Ja, hvis bare der var noget mere interessant at bruge sine dage på end bare at gå rundt i cirkler på paladset," sukkede hun og rystede på hovedet. "Det lader til at være en tematik, den tortallanske adel kører." Så vidt hun havde hørt, var Gisela i det mindste ikke den eneste udenlandske prinsesse i den situation. Hvis det da var et lyspunkt.

[Gisela af Condia]

Hun slog ud med den ene hånd. "Jeg har ikke gjort andet, end at gå i cirkler i stuen. Og så efterfølgende på mit soveværelse. For så ligefrem at overveje at skrive et brev hjem," kommenterede hun. Kusinen vidste godt, hvor lidt Gisela havde kontakt med sin familie. Hun brød sig ikke synderligt om nogen af dem, mest fordi hun faktisk ikke kendte noget til dem. Kusinen vidste hun langt mere om. "Barnesh har skrevet," sagde hun med en tydelig bitter stemme.

[Kornelia af Ahlenfelt]

Et medlidende smil fandt vej til Kornelias læber og selvom hun selv havde lyst til at brokke og skabe sig over sit kår i livet, vidste hun, at det ikke ville hjælpe noget. Desuden var det Gisela, der tydeligvis havde brug for at lukke noget damp ud.

"Jaså?" Brynene hævede sig let, mens hun lagde benene over kors. "Hvad ville han?" Det var ikke tit, nogen af dem hørte fra det, der engang havde været hendes fætter. Men siden han var blevet kronprins, havde de ikke haft meget til fælles. Det havde de egentlig aldrig, nu hun tænkte over det.

[Gisela af Condia]

Gisela slog irriteret ud med den ene hånd. "Noget med en forlovelse," sagde hun. Den evige konkurrence om at være bedst, var ikke slut, bare fordi hun var rejst til Corus. Barnesh holdt den barnagtigt i live. "Han skrev, at han havde valgt at ægte... Åh, hvad hedder hende den mørkhårede, der er datter af ham Hertugen, der overtog Bavera?" Hun huskede pigebarnet som ganske intetsigende.

[Kornelia af Ahlenfelt]

En forlovelse? Altså endnu et emne, der var komplet intetsigende for Kornelia. Hun smilede for sig selv og rystede på hovedet af Gisela og hendes søskende. I det mindste havde kusinerne haft hinanden.

"Umm..?" Neli sendte hende et sigende blik, der vist burde minde hende om, at det var Gisela, der altid havde haft styr på hoffet og Kornelia, der tog sig af de mere.. Fysiske aktiviteter.

I stedet skiftede hun emne. "Hvordan.. Går det efterhånden med dig og Raoul?" spurgte hun forsigtigt, bevidst om at det var et usikkert emne at begive sig ud i.

[Gisela af Condia]

Gisela sukkede irriteret, da navnet ikke ville komme til hende. Men det kunne også være lige meget. Han fik en hertugdatter. Barnesh kunne altså ikke tiltrække en prinsesse. Ynkeligt. Og skønt hun aldeles ikke brød sig om Condia-slægten, ville hun ikke se nogen af dem gift med den tåbe af en storebror, som hun havde. Han lignede deres onkel lidt for meget.

Til kusinens spørgsmål trak hun læber sammen til en smal streg. "Han er..." Hun slog igen ud med hånden. "Irriterende som altid. Hvis han fik lov, ville han bære mig rundt på hele slottet." Ordene affødte et fnys. "Jeg begynder at tro, han opfatter mig som en skrøbelig kvinde, der ikke kan noget som helst selv."

[Kornelia af Ahlenfelt]

Det sitrede let i den ene mundvige ved Giselas svar. Det havde ikke været nogen hemmelighed mellem dem, hvad hun rigtigt syntes om Kongens lillebror.

"Det ville ikke undre mig, hvis han gjorde," sukkede hun og rystede på hovedet, før hun med et fnys flettede et: "Tortallanere." på.

[Gisela af Condia]

Gisela nikkede. Ganske enig i sin kusines udtale omkring det folkefærd, som de nu levede sammen med. "Blødsødne er de," bemærkede hun, inden hun med endnu en håndbevægelse fejede det under tæppet. Hun kunne på ingen måde løsrive sig fra sin nuværende situation. Den eneste der gjorde det til at holde ud var Neli. Heldigvis.

"Men hvad skal vi finde på i dag? Min læremester har fået besked på, at sætte antallet af mine læretimer ned. Raoul mener, jeg hellere burde forberede mig på... Familie." Ved det sidste ord rynkede Gisela på næsen. Bare tanken om at bære den mands børn forekom hende så... Ubehagelig, at hun helst ikke tænkte på det.

[Kornelia af Ahlenfelt]

Kornelia nikkede. Desværre havde hun ikke fået meget tid til at se ridderne an, men adelen virkede blød og vattet i Tortall.

En lav måben fulgte efter Giselas ord. Selvfølgelig var det det, hun burde, men det var jo ikke ligefrem fordi prinsen behøvede børn. Jonathan og hans hustru lod ikke til at have problemer med at sætte børn i verdenen. "Hvad kan man overhovedet foretage sig i den her dødsyge by?" spurgte hun med et opgivende suk.

[Gisela af Condia]

Hun nikkede til kusinens lille måben. Da hun havde fået besked om ønsket, havde hun også måbet. Og ikke været særlig medgørlig.

Hun sukkede lavmælt, på nøjagtig samme måde som Kornelia havde gjort det. "Jeg aner det ikke. Vejret er for dårligt til en gåtur, eller en ridetur. Og jeg har allerede set den forestilling, de opfører i teatret." Hun kedede sig mere end nogensinde.

[Kornelia af Ahlenfelt]

Hendes hoved faldt tilbage mod træstykket på stolen med en lille, dump lyd. Det gav simpelthen ingen mening, at to så begavede, dejlige hunkøn som dem skulle sidde og trille tommelfingre dag efter dag i horribelt vejr.

Så slog det hende. "Vi kunne få flyttet rundt på ting," hoppede det over hendes læber og blikket spillede vågent af narrestreger. "Jeg mener.. Du har jo beføjelserne til det meste. Vi kunne samle en lille hær af tjenestefolk og få dem til at omorganisere de forskellige gemakker på paladset."

[Gisela af Condia]

Gisela vågnede lidt op ved kusinens ord. Hun løftede nysgerrigt det ene øjenbryn og så afventende på hende. Efterhånden som Kornelia forklarede, bredte der sig et skælmsk smil på hendes læber. "Det kunne være ganske underholdende," sagde hun med morskab i stemmen. "Hvis gemakker skal vi starte med?"