Skatmat

[Baird af Bugtvig]

Galeron af Ravntoft

Det var en blæsende dag, men Baird havde været udenfor og i gang. Da først det trak hen på eftermiddagen, fandt han dog sit kontor, hvor der ventede en varm pejs og et skakspil med en bekendt. Galeron af Ravntoft var for gammel til, at Baird havde undervist ham, men de havde mødt hinanden i krigen mod Maren og hvem fik ikke et bånd til dem man havde udgydt blod med?

I dag var der intet blod, der skulle udgydes. Blot et spil drabeligt skak og en samtale om hvordan landet lå. Baird satte sig mageligt tilrette, efter at have skænket en intens blommevin op i to bægre og indsnusede indholdet i det ene af dem med velbehag.

[Galeron af Ravntoft]

Galeron havde ikke været i Corus siden kroningen tidligere på året, men nu var der forretninger, der havde kaldt ham dertil. Beslutningen var blevet, at Ravenna og deres søn fulgte med, og de alle ville blive i byhuset i Corus på ubestemt tid. På vej gennem byen, op mod paladset tog han byen ind og måtte erkende, at uanset hvor meget han holdt af sit vindomsuste barndomshjem, havde han også savnet hovedstaden.

Han kendte vejen til paladset som sin egen bukselomme og da hesten var afleveret til en stalddreng, var vejen til undervisernes gemakker lige så velkendt. Det tog stadig lidt længere at komme op ad trapperne, men det blev lettere hver dag og han havde ladet stokken blive hjemme. Den var ikke nødvendig hver dag og han vidste, han ikke skulle gå en dagsmarch, når han først var fremme. Han bankede på døren og så frem til et godt spil skak med en gammel ven.

[Baird af Bugtvig]

Baird havde taget de første tårer af blommevinen, da det bankede på døren. Han havde ikke en tjener på slottet og døren var ikke låst, så han nøjedes med at hæve stemmen en anelse og byde "kom ind" til fredsforstyreren, som næsten med sikkerhed måtte være Galeron af Ravntoft.

Uden yderligere formaliteter, tog underviseren en tår mere af sit bæger med vin og betragtede døren.

[Galeron af Ravntoft]

Der gik ikke mange sekunder, før der var reaktion på den anden side af døren og med et lille smil, lukkede han den op og gik indenfor "Gudindens fred." hilste han og lukkede døren bag sig, før hilsenen blev en smule mere familiær "Det er godt at se dig igen, Baird.. det er for længe siden sidst." ikke at det var noget nyt. Der havde været en del at se til påRavntoft for ham selv, oveni benet der ikke ville som han ville og både fødsel og død af en Emmett.

[Baird af Bugtvig]

Baird nøjedes med at hæve sit bæger med vin for Gudinden - men mest for sig selv. Da Galeron kom nærmere, skrabede han stolen nok ud til at rejse sig alligevel og bød sin ven velkommen med et skulderklap, før han bød ham stolen overfor sin egen.

"Jeg mindes at huske, at du ikke var helt så dårlig til skak som din fader," konstaterede han drillende, før han skænkede en anelse mere vin op til sig selv og bød Galeron det frie bæger.

[Galeron af Ravntoft]

Han satte sig i den anviste stol, kun en lille smule stift og slog en kort latter op "Det må siges af være et klassisk eksempel på eleven der overgår mesteren." konstaterede han muntert omkring sin faders evner udi skak og tog imod det bæger der blev ham tilbudt med et "Tak." han førte bægeret til læberne og tog en mundfuld som han sank med tydeligt velbehag "Det hele ligner sig selv.. ingen store dramaer med den næste generations beskyttere siden jeg var her sidst?"

[Baird af Bugtvig]

Baird smilede underholdt af sin egen morsomhed og Galerons svar og hævede blot brynene kort i anderkendelse, før han rettede sig lidt op i stolen og rystede langsomt på hovedet.

"Store? Nej. Alle de små dramaer, som pager brygger op til sig selv, dog. Der er altid et par stykker, der bliver erklærede dødsfjender inden deres første år er ovre, men naturligvis intet de vil indrømme overfor nogen i staben. Men det kender du jo. Hvordan går det med Sigisfelt?"

[Galeron af Ravntoft]

Han lænede sig tilbage i stolen med bægeret i den ene hånd og tillod sig at slappe af. Ikke at han ikke kunne det hjemme med sin kone og barn, men det var alligevel noget andet med en ven et sted, hvor der hverken var koner, børn eller væbnere i farvandet "Hun er begyndt at mærke nettet strammes." han smilede skævt og slog ud med den ene hånd "Men det er vel forståeligt nok.. så længe er der ikke tilbage før Midvinter."

[Baird af Bugtvig]

Baird trak lidt på smilebåndet. "Det er nu hun er færdig?" Han kunne trods alt ikke følge med i hvor langt samtlige væbnere var i deres uddannelse. Til gengæld frigav det et andet spørgsmål.

"Hvad skal du så bagefter? Er det din plan, at tage en ny væbner til sommer igen eller har du andre ting du vil nå, imens du har din relative frihed?"

[Galeron af Ravntoft]

Han nikkede hen over endnu en mundfuld vin og nød den søde, krydrede smag "Mhmm.. fire år gået. Jeg begynder at føle mig gammel." han smilede skævt og rynkede brynene tænksomt før han svarede på vennens næste spørgsmål "Nej.." han rystede på hovedet og fortsatte "Jeg har haft to de sidste ni år.. jeg trænger til nogle år uden det ansvar, men hvad jeg skal i stedet, ud over at passe mine pligter, ved jeg ikke endnu."

[Baird af Bugtvig]

Baird trak lidt på smilebåndet over den træthed han mente at kunne høre i Galerons stemme. Han havde selv haft væbnere, da han var helt ung, men en underviser på væbnerskolen burde ikke selv tage væbnere og var heller ikke en eftertragtet ridderherre. Man ville aldrig forlade Corus i Bairds tjeneste. Det var ikke værdigt. Han betragtede til gengæld Galeron tænksomt, imens han sippede sin vin. Den yngre ven var skadet af krig og sandsynligheden for aktiv tjeneste forekom lille.

"Har du overvejet hvad du kunne gøre for Hans Majestæt nu, imens din far endnu leder Ravntoft? Jeg tvivler på, at du har planer om at tage til Frølund, men du kan jo andet end at sidde i en saddel og hakke scanranere ned. Så vidt jeg husker sidder der et ganske godt hoved på de skuldre der..."

[Galeron af Ravntoft]

Han skyllede sine egne betragninger ned med en mundfuld vin mere, uden at føle sig beklemt over de øjeblikkes tavhed der omgav dem. Han havde måske ikke kendt Baird så frygteligt længe, men længe nok til at være komfortabel i hans selskab, også uden at nogen behøvede tale hele tiden.

Spørgsmålet var relevant og fik ham til at rynke panden tænksomt "Ikke for alvor.." indrømmede han, mens rynken mellem hans bryn blev glattet ud af en insisterende sitren i hans mundvige over Bairds konstatering "Det er ikke komplet ubrugeligt, nej." han lagde hovedet lidt på sned og så indgående på den anden mand "Jeg fornemmer du har et eller andet mere at sige på den sag?"

[Baird af Bugtvig]

Baird trak på skuldrene. "Intet forkromet," konstaterede han, som han satte glasset fra sig og begik det første træk i det ellers oversete skakspil.

"Jeg ville bare tænke, at der var noget her på paladset, som Hans Majestæt ville kunne bruge dig til, som måske også ville give din hustru muligheden for at nyde hovedstaden en tid?"

[Galeron af Ravntoft]

Galerons blik hvilede et øjeblik på vennen, før han så ned på brættet mellem dem og tænkte over sit første træk med en sort bonde. Hans udtryk var overvejende, ikke kun over spillet, men allermest over Bairds forslag.

Han flyttede bonden to felter frem og så op igen "Du foreslår mig, at søge en stilling som underviser?" spurgte han, med bare en lille smule skepsis i stemmen. Det var ikke en mulighed han nogensinde selv havde overvejet.

[Baird af Bugtvig]

Begge de buskede øjenbryn røg et stykke op over konklusionen, før de trak sig sammen og Baird smilede svagt. Han rystede dog også på hovedet og trommede en smule på bordet. "Nej, det var ikke umiddelbart det jeg tænkte på," svarede han ærligt og svagt underholdt.

"Men hvis det er noget du selv går og overvejer..?"