Med blandede følelser [åben tråd]

[Snefrid Svala]

ÅBEN TRÅD
30. September, 528 M. T.
Kl. 19.45

Siden Snefrid sidst aflagde et besøg hos Tågelygten var der sket en markant ting i hendes liv. Hun vidste derfor ikke, om at det var rigtige at komme tilbage helt alene. Hendes moder havde taget afsked med dem og deres hverdag havde ændret sig markant. Pengene var færre - hvilket havde fået Snefrid til at søge imod kroen i første omgang. Måske hun var heldig, at de ville tage hende ind?

Hun var iført en hvid, lang kjole. Lettere plettet fra dagens tidligere timer ved maleriet. Over kjolen havde hun en mørk kappe og løst, bøget hår hængede over skulderne. Hun var sulten og maven gav sig til at rumle så snart hun trådte ind i den varme krostue. Det var tydeligt i hendes blik, at hun egentlig ikke havde mod på at være her. Med blikket sejlende lidt fra bar til mennesker, begav hun sig imod en ledigt bord tæt ved baren og satte sig med ryggen til. Stadig med hætten over hovedet.

[Elynn Brygger]

Elynn der skulle hjælp til i krostuen i aften stod bag disken igang med at fylde et krus af husets bedste bryg op som hun slangede over disken til kunden. Hun gav kunden et smil inden hun gik ud i krostuen. Hendes øjne var faldet på en nyankommen gæst som ikke ligefrem så tilpas ud og hvis der var noget hun havde lært så var det at sørge for at de følte sig velkommene. Med et smil gik hun overimod den nyankomene. De røde krøller hoppede imens hun gik og hun tørrede hænderne af i forklædet. Da hun nåede bordet smilede hun til kvinden. Hun så ud til at lede efter navnet på hende. Hun gjorde en stor ære i at kende så mange menneskers navn som muligt."Snefrid ikke? " spurgte hun med sit mest imødekommende og søde smil. "Kan vi byde på noget eller prøver du bare at komme lidt væk fra det rædsomme vejr?"

[Snefrid Svala]

Snefrid tog sig disse minutter til at fundere over hvordan hun mon skulle tage kontakt til noget af personalet her. Der skulle jo mere til end blot 'Kan jeg bede om et krus øl?'. Men når man tænkte på solen.. Da hun hørte hendes eget navn blive nævnt, trak hun hætten af og tittede op på den rødhårede pige. Så smilede hun. Bredt. Måske en smule overrasket. Havde en eller anden deroppe hørt hendes bønner? ,, Ja, det er mig.", svarede hun mildt og begyndte at binde kappen op. ,, Kan jeg bede om et lille glas øl? Tusinde tak, kære. ", spurgte hun i forhåbning om at hun ville returnere.

[Elynn Brygger]

Hendes smil voksede da hun hørte at hun havde husket rigtigt. Hun nikkede til forespørgslen. "Altså hvis ikke du kunne få øl her så var Corus da gået af lave" sagde hun som svar. Smilet forlod aldrig hendes læber, stoltheden over at kunne huske navnet, og faktisk gætte på den rette tvivling var nok til at gøre hende i godt humør resten af aftenen. Hun gav et lille farvel nik til Snefrid inden hun gik tilbage til disken for at hente et krus øl.

[Snefrid Svala]

Kommentaren fra den unge kvinde fik Snefrid til at le lidt. ,, Tjah, du har nok ret..", hun gav et par nik fra sig og tog endelig kapen af og foldede den sammen på bordet foran hende. Hun så kort efter pigen, da hun smuttede op imod baren. Snefrid drejede benene over bænken og kom dermed til at sidde med ryggen til bordet og fronten til baren go alt det andet sjov og spas der skete derinde. Af en eller anden grund, så havde det allerede fået hende i bedre humør, at en eller anden huskede hendes navn. Tit og ofte følte hun sig så ligegyldig.

[Elynn Brygger]

Hun smådansede gennem krostuen og smilede til Matthias som gik forbi. Til sin anden bror bad hun om kruset med øl. Det virkede besværligt at skulle gå om bag ved for at gå ud igen. Det var dog nok en fejltagelse for det betød at hun fik en bakke og skulle gå rundt til nogle af de andre borde. Med en let skulen tog hun bakken og fik givet de resterende gæster øllen inden hun returneret til Snefrid. "Ellers andet? " sagde hun og smilede igen.

[Snefrid Svala]

Hendes brune øjne blev draget mod en samling af lidt ældre mænd og kvinder, der drak og grinede. Et svagt smil dukkede op på hendes læber. Da kropigen kom igen med hendes øl kom hun ud af sin lille trance og kiggede op imod hende. ,, Tak.", nikkede hun til hende og gik igang med at rode i hendes lædertaske efter nogle småpenge. Imens de blev tildelt den unge pige med højre hånd, rømmede hun sig ,, Du må være en af brygger-børnene. Er det dine forældre der driver kroen?"

[Elynn Brygger]

Hun rynkede smilende næsen. "Var det det røde hår eller det at jeg udskænkede der gav det væk?" lo hun. "Det er mine forældre ja. Eller primært farmand. Men mor hjælper da også."

[Snefrid Svala]

Snefrid lo med den unge kvinde og fiskede endnu en lille mønt op af sin taske, som hun rakte til hende. ,, Du gør det nu ganske godt. Tror du at en af dem har mulighed for at snakke mig? ", spurgte hun håbefuld, men stadig nede på jorden.

[Elynn Brygger]

Hun rynkede panden. Hvorfor skulle hun tale med forældrene? Men hun smilede bare. "Jeg tror de begge er rimelig travle lige nu, så jeg vil tro det er bedre at spørge dem i dagtimerne,
der er ikke så mange gæster" hun gestiekullerede rundt i den proppede stue.

[Snefrid Svala]

,, Ja, selvfølgelig.", hun rystede på hovedet af sig selv og tog fat om sit krus, hvorefter hun løftede det op til læberne og tog en tår og sendte pigen et lille smil. Nu delvist bekymret igen. Men hun prøvede ihærdigt at lægge skjul på det. ,, Tak, det var alt. ", Snefrid tog endnu en tår og vandrede op imod baren. Hun lod sig ikke sådan stoppe. Uanset hvad, så ville hun kunne høre mere deroppefra af sladder.