Jeg rejser væk en måned eller to

[Tristen af Piratklippen]

Cierra af Henlov

Vejret var ikke det bedste, så Tristen havde fundet en af sine varmere kapper frem, da han tog over mod Cierras hus for at tale med hende om planen om at rejse til Piratklippen. På hele vejen derover overvejede han hvordan han skulle bære sig ad, for ikke at gøre komtessen vred fra start. Han burde måske have en eller anden gave med? Eller hvis bare han kunne komme til at give hende et kys, så kunne det måske hjælpe lidt på det.

Da han nåede huset bankede han beslutsomt på og blev kort efter vist indenfor "Er det muligt at træffe Komtesse Cierra?" Spurgte han høfligt en tjener. Han havde glemt det med de egentlig ikke rigtig måtte ses før deres bryllup, men nogle ting måtte altså være vigtigere end hvad en fjollet amme sagde.

[Cierra af Henlov]

Det var absolut en kedelig dag i Corus. Hjemme i Henlov ville vejret have været helt anderledes. Varmt og solrigt, og ikke forfærdeligt tåget, som det var i hovedstanden. Cierra kedede sig mere end nogle ord kunne beskrive. Det lille stykke stof, som hun var i gang med at brodere gik ikke ligefrem fremad. Det kunne ikke stå mere stille, end det gjorde i det sekund en tjener meldte Tristens ankomst. Den lyshårede komtesse så over på sin amme, der også fungerede som anstandsdame. "Lad ham komme ind," sagde hun i et køligt tonefald og rejste sig op fra lænestolen.

[Tristen af Piratklippen]

Der gik et øjeblik, så blev Tristen vist indenfor. Han hilste høfligt på komtessen som skik nu sagde og rejste sig igen og så hende i øjnene med et lille smil. Han ville egentlig spørge hvordan hun havde det, men det gik op for ham at det nok var bedst at komme til sagen med det samme. "min kære komtesse. Jeg er kommet for at fortælle at jeg er tage til piratklippen om i en måneds tid eller to. " lød det klart fra ham. Så tøvede han og fortsatte. "De er velkommen til at tage med hvis De ønsker det" han regnede ærligt talt ikke med det, men det gjorde det kun lettere at spørge.

[Cierra af Henlov]

Hun var lige ved at vrænge næse af ham. Hun var overhovedet ikke hans kære komtesse. Især fordi hun aldrig blev hans. Det var ikke hende, der skulle giftes bort, men ham. Noget han tydeligvis ikke havde opfattet endnu.

Og her stod han og fortalte, at han rejste til Piratklippen. Og at hun måtte tage med. Hun knejsede med nakken. "Jeg har pligter at se til her i hovedstaden," bedyrede hun. "Jeg vil derfor ikke kunne rejse til Piratklippen med dem," det ville så sandelige heller ikke være passende. Hvad skulle hun dog der? Hun ville aldrig komme til at bruge særlig meget tid der, kun en enkelt overnatning på vej hjem til Henlov.

[Tristen af Piratklippen]

Endnu engang endte det med at blive en forkert start på samtalen. Tristen sukkede og blev en smule trist. Hvordan skulle han kunne leve med en som Cierra, hvis han ikke kunne få lov til at være sig selv?

Hun var så fokuseret på sig selv at han helt fortrød, at han overhovedet havde været venlig nok til at invitere hende med. "Jeg ville også blot give Dem buddet" lød det med høflig stemme, skønt han var en anelse såret. "Jeg er vel tilbage i slutningen af efteråret, måske lidt før." Det var dumt at håbe på hun ville savne ham eller på anden måde synes det ville være langt tid, men alligevel gjorde han det inderst inde, selvom han vidste at han nok ville blive skuffet.

[Cierra af Henlov]

Med en håndbevægelse gjorde hun tegn til, at ammen kunne sætte sig ned. Der var ingen grund til, at den ældre dame blev stående. "Jeg takker for Deres tilbud," sagde hun med et let nik. "Det var venligt af Dem." Hun vidste, at det ville tage lang tid at rejse til Piratklippen, men intet imod rejsen til Henlov, som de ville foretage til vinter. "Naturligvis. En rejse i vogn tager tid. Og hvis De skal nå at nyde opholdet i Deres hjem, må De naturligvis blive der i et stykke tid." Så behøvede de heller ikke bruge tid på hinanden.

[Tristen af Piratklippen]

Hun virkede ærligt talt til at være ligeglad med om han rejste eller ej. Nå men så slap han da for hende lidt. Måske var det godt at de kom lidt hvert til sit i nogle måneder. Han kunne måske få nogle af tjenerne på piratklippen til at hjælpe sig, men hvordan han ændrede sig? og hvis alt andet gik galt, så var det snart forår og så kunne han begynde at kigge sig om efter en væbner han kunne bruge tid på.
Selvfølgelig havde hun sagt denne hårde tone ville ændre sig når de blev gift, men kunne de ændres så meget? "Jeg tænker at være på piratklippen i 14 dage og så plus rejsetiden." sagde han så.

Han stod afventende og så på hende og så besluttede han alligevel at være sød. "Hvordan har De det ellers?" Han havde slet ikke spurgt ind til hende endnu.

[Cierra af Henlov]

Hun fandt, at det var frygtelig kort tid at tilbringe et sted, man næsten brugte det dobbelte på at rejse til. Men det var hans egen sag. "Javel," kommenterede hun derfor blot, og havde ikke mere at sige til den sag.

Da han spurgte ind til hende, trak hun let på skuldrene. "Fremragende," svarede hun, og tilbød ham at sidde ned. Selv satte hun sig i den lænestol, som hun havde siddet i, da Tristens ankomst var blevet meldt. "Mine forældre har indvilliget i, at jeg til årsskiftet starter på universitetet."

[Tristen af Piratklippen]

Tristen satte sig i den anviste stol, først tilbagelænet, men da hun fortalte lænede han sig en smule frem. "Universitetet? Hvad skal de læse?" Det lød ganske spændende og han mærkede overraskende nok at han var glad på komtessens vegne.

[Cierra af Henlov]

Hun løftede det ene øjenbryn, da han begyndte at lænse sig frem. "Økonomi. Jeg har længe ønsket dette," svarede hun roligt, og sad med rank ryg i stolen. Det var ikke passende at læne sig tilbage. "Mine forældre har endelig indset, det kun vil være en fordel for Henlov."

[Tristen af Piratklippen]

Tristen smilede og kiggede på hende med mere glade øjne. "Det glæder mig at De har fået lov til det, og at De gerne selv vil det." For Tristen var det vigtigt at hun var glad og fik lov til det hun gerne ville. "Det vil helt sikkert gå godt for Henlov, kan jeg høre på det hele." Det var en konstatering, men samtidig en ros til hende for hendes arbejde.

[Cierra af Henlov]

Hun havde ikke brug for, at han glædede sig på hendes vegne. Det var ikke noget hun gjorde af glæde, men ganske enkelt af ren fornuft. Akkurat som hun foretog alt andet i sit liv. Og samtidig lød det som om, at han ikke havde den store tiltro til, at hun ville kunne styre Henlov, hvis ikke hun tog sig en uddannelse. Det var lige ved at få hende til at fnyse. Men ærlig talt gad hun ikke bruge sin energi på det. Han måtte jo ganske enkelt tænke frygtelig lavt om sin egen søster, hvis han virkelig mente, at en kvinde uden uddannelse ikke kunne varetage et len. "Henlov vil klare sig ganske strålende. Mine forældre varetager dets interesser glimrende med fornuft og erfaring."

[Tristen af Piratklippen]

Det virkede som om hun altid hørte de ting Tristen sagde på den værst tænkelige måde. Det varhårdt at leve sådan. "Bestemt. Henlov er en godt Len. Jeg mente intet ondt om det." Han prøvede virkelig at få dette ægteskab til at fungere, men han var efterhånden ved at nå der til, hvor han var ligeglad med hvad der skete, hvis de gik galt. Det ville næsen være en befrielse.
Han smilede dog til hende. "Alt jeg mente var blot, at De gør så meget for Deres len. Det er imponerende at se hvordan de gør alt for det." Det var bestemt et kompliment og for en gang skyld lød det også sådan, da det kom ud af munden på ham.

[Cierra af Henlov]

Hun så på ham med et granskende blik. "Antyder De, at jeg forventede, De var ondskabsfuld med Deres ord?" Spurgte hun og følte sig fornærmet. Den slags kunne han aldeles ikke tillade sig. Hun opførte sig, som det forventedes af hende. Høflig, men distanceret. "Det eneste jeg påpegede var, at mine forældres vejledning absolut vil sikre lenets fremtid." Hvad han havde lagt i hendes ord, måtte han selv om. Men han skulle ikke beskylde hende for at forvente ondskabsfulde ting af ham.

[Tristen af Piratklippen]

"Nej, Det var ikke sådan ment." Han tøvede lidt før han fortsatte. "Hør Nådigfrøken, jeg er her ikke for at ødelægge ting. Jeg mener hvad jeg siger og prøver blot at komplimentere Deres holdning til Deres len." prøvede han at forklare hende.