Jeg er moralsk umoralsk

[Eleanor af Drotvig]

Natalie af Vårfos

28. September, 528 M.T.

Klokken 11.00

Klæder

Eleanor havde hidkaldt en veninde. Eller, rettere sagt: hun havde fået hendes kammerpige til at hidkalde hende, hvilket måske var en fjern og upersonlig henvendelse til veninden, men Eleanor havde haft en travlt foregående dag og hun havde brug for at denne dag skulle forløbe så simpel som mulig. 

Omend Natalie ville møde op eller ej, så havde Eleanor begivet sig ud i de nærtliggende gader til familiens eget byhus. Vejen havde taget hende til en mark, som hun nu sad og kiggede ud over. Selvfølgelig på hesteryg og sammen med sin anstandsame. Det var en luftig formiddag og Eleanors brune lokker dansede omkring hendes skuldre. Nu var spørgsmålet blot om hun skulle forvente venindens møde eller begynde at skabe sig og komme med moralprædikner.

[Natalie af Vårfos]

Natalie var ved at vende sig til tanken omkring en forlovelse og en endelig afslutning med Ridder Blacwin, skønt hun savnede ham frygteligt. Hun kunne dog glædes ved at Tia blev lykkelig og mødet Natalie havde haft med Tias kommende ægtemand, fortalte hende at alt nok skulle gå mellem de to.

I dag havde hun fået en mærkværdig indbydelse til veninden. Det var hverken rart eller virkede særlig imødekommende, men det var trods alt en veninde fra klosterskolen, så Natalie måtte hellere møde op. Hun svang en kappe om skuldrene og begav sig så afsted til Drotvigs hus.

[Eleanor af Drotvig]

Nogle minutter passerede, inden Eleanor hørte klove mod brosten. Lyden fik hendes blik til at vende sig væk fra marken og op imod deres hus. Et velbehaget smil lagde sig om hendes læber, og hendes højre hånd gjorde tegn til at anstandsdamen skulle følge med hende. Sammen red de Natalie i møde.

,, Natalie.", hilste Eleanor varmt på veninden. Hun blev skænket et lille smil, inden Eleanor hoppede ned af sin ridehoppe og ville tildele veninden et lille knus.

[Natalie af Vårfos]

Natalie kiggede ned mod marken og undrede sig over hvorfor Eleanor nu var der. Hvad drejede dette her sig egentlig om? "Eleanor, er alt i orden?" Der var en snert af bekymring at spore i hendes stemme. Hun gengældte derfor venindens knus. "Hvordan går det?"

[Eleanor af Drotvig]

Eleanor rynkede en smule på den lille næse, da Natalie spurgte om alt var i orden. ,, Ja, naturigvis. Hvorfor skulle det ikke være det?", spurgte hun, uden egentlig at ville have et svar på dette. Alting var fint!
,, Jeg har sendt bud efter dig for at lykønske dig, søde.", fnes hun og fandt igen veninden blik, da hun kom ud af knuset. ,, Jo tak, det går som det skal. Sig mig, er det af eget frit valg, at forlovelsen blev indgået med ridderen?"

[Natalie af Vårfos]

Natalie så undrende på hende ved spørgsmålet. "Så frit det nu er for en komtesse. Jeg gør hvad der er bedst for mit len" hun havde hovedet løftet stolt og smilede. Der skulle ikke begynde et gå dumme rygter om deres familie. Det var helt sikkert.

[Eleanor af Drotvig]

Hm. Eleanor lodes som om at hun ikke tænkte yderligere over svaret, men sandheden var en anden. Selvfølgelig gjorde hun det. Hun havde aldrig brudt sig om tanken, at komtesser burde gøre dit og burde gøre dat.
,, Selvfølgelig.", svarede Eleanor blot og fastholdt sit lille, lunefulde smil på læberne. ,, Kan jeg byde på et kop mynte te?", spurgte hun i en fornyet frik tone.

[Natalie af Vårfos]

Natalie kiggede på komtessen med let undren, troede hun ikke hvad der blev sagt? Hun trak mentalt på skuldrene, måske var alle ikke bare kommet ud af klosterskolen med samme lærdom. Hun overså selv detaljen med at hun havde været ved at ønske sig et ægteskab baseret å kærlighed, men nu hvor aftalen med Iago var på plads, var hun indforstået med det. "Te lyder fint. Men hvad var det du sendte bud for?" Det måtte være alvorligt, når hun ikke selv kunne være kommet.

[Eleanor af Drotvig]

Eleanor havde netop kun hørt Natalies accept til the, da hun var begyndt at tage det første skridt op imod huset, men veninden efterfølgende ord fik hende straks til at stoppe op. Hun vendte sig halvt rundt imod hende. ,, Sig mig, siden hvornår er vores møder begyndt at skulle have hensigt? Jeg er blot en veninde, der gerne vil lykønske dig over en kop te. ", nu drejde hun sig helt rundt og sendte Natalie et spørgende smil ,, Du har måske din tvivl om min hensigt?"

[Natalie af Vårfos]

Natalie smilede "Nej jeg undrede mig bare over du ikke kom selv?" det havde virkelig været upersonligt, det Natalie havde oplevet mente hun. Nå veninden kunne vel have sig en dårlig dag. "hvad med din kærlighed?" spurgte hun så.

[Eleanor af Drotvig]

,, Åh!", nu faldt femøren for Eleanor ,, Tilgiv mig, Natalie. Jeg har haft besøg af en masse rådgivere i går formiddag.. og de var simpelthen ikke for intelligente nogle af dem. Det gav mig sådan en migræne her til morgen.", indrømmede hun i et lille fnis. Hendes kinder blev en smule rosa.
Da emnet blev sporet hen på hendes eget kærlighedsliv, rømmede hun sig og fortsatte med at vandre op til huset af indgangstrappen. Hun tog sig god tid til at tænke. ,, Jeg håber at du kender mig nok til at vide, at jeg ikke tager hvem som helst. ", startede hun ud og fortsatte ind i den store opholdsstue og hen til et lille møbleret selskab af et rundt bord og to stole med rosa silkebetræk. Hun funderede over hvad hun skulle sige. ,, Jeg har ingen kærlighed. "

[Natalie af Vårfos]

Natalie smilede da hun bedre forstod hvordan det hang sammen det hele. "Det er helt i orden" veninden blev hurtigt tilgivet og de kunne gå ind og drikke te.
Da de havde sat sig kiggede Natalie på veninden mens der blev hældt te op. "Det er da snart tid tomat de finde en. Ellers ender det med alle de gode bliver taget"

[Eleanor af Drotvig]

Den bløde damp der steg op fra tekopperne behagede Eleanors syn. Det var næsten ligesom at se op på skyerne, der gled langsomt afsted. Hendes finger lagde sig imod den lille porcelænsskål med friskbagte småkager, som hun hentydende skubbede nogle centimeter hen imod veninden.
,, Det siger alle.", konstaterede hun først, inden hun sukkede men bibeholdt det rolige smil om læberne ,, Det ville dog ikke genere mig, hvis der pludselig kom en mystisk, ny adelig mand ned fra Scanra med hans gyldne lokker og blå øjne, som var mig et ægteskab værd.", selvom at hun var imod normerne om at komtesser blot skulle gifte sig for at gifte sig, så havde hun trods alt stadig en stor interesse i mænd. Hun skulle bare altid være lidt på tværs.
,, Ridder Blacwin er blond, ikke sandt?", stak hun en drilsk kommentar med et glimt i øjet.

[Natalie af Vårfos]

Natalie pustede til den gyldne væske i koppen, før hun igen så op på veninden. Ridder Blacwin? Hvor meget kende hun mon til ham? Og vidste hun mon hvor meget Natalie selv havde haft at gøre med ham? Bare der ikke gik rygter. Det var tiden bestemt ikke til! Hun holdt dog et køligt ansigtstræk og smilede så "Tja blond eller lys brun tror jeg. Jeg har ikke rigtig kigget" lød det henkastet fra hende, skønt hun samtidig mærkede et savn røre på sig.

[Eleanor af Drotvig]

Hun fornemmede hurtig en smule panik i venindens blik - hvilket var forståeligt nok. Den kække side af Eleanor kunne drive mange komtesser ud i nervøsitet. Det var det rene morskab.
,, Jamen, har du aldrig set ham?", begyndte Eleanor nu at spørge ind til. Ale andet havde hun blot hørt fra nogle små fugle.