Endelig hjemme..

[Henry af Gyldensø]

Roanna af Gyldensø
Klokken 10.30

Dagene havde føltes som uendelige lange. 3 uger og 5 dage... Det havde været rædsomt...
Selvom turen ikke just var ubehagelig, så havde Henry aldrig været begejstret med de lange rejser. Derfor var han heller ikke lang tid af gangen på farten. Henry foretrak altid at blive på et sted af gangen. Derfra kunne han læse og udvikle sin viden, han var trods alt et af rigets mest intelligente mennesker. Dog havde han aftalt med sin kære søster, at han skulle hjælpe hende så godt han kunne. Dette havde medført at han var blevet sendt til Corus, og ordne lidt af forretningen derfra. Dette havde gjort at han havde været fanget i en hestevogn i alt for lang tid, hvilket havde fået ham til at føle sig indespærret flere gange, turen havde måske også taget et par dage ekstra, netop fordi han havde bedt om flere stop end nødvendigt.

Morgentimerne var gået, nu blæste det.. Helt vildt.. ”Herre! Vi er der snart!” lød det igennem hestevognens vægge.
Henry kiggede op fra bogen, der var i hans favn. Der var ingen tvivl om disse ord, varmede. Han lagde bogmærket i bogen, hvorefter han lukkede den og lagde den ved sin side. Henrys fingre lod en tot hår glide bag øret, inde han fjernede gardinet let, så han kunne se den stolte by Corus rejse sig i horisonten. Et smil bredte sig over hans læber, inde han lod gardinet glide tilbage på plads. Det skulle nok blive godt, at komme til Corus. Familiens palæ, møde sin kusine og ikke mindst hans elskede søster.

[Roanna af Gyldensø]

Roanna havde ikke en overvældende mængde fritid fra universitetet, men alle havde brug for at slappe af ind i mellem og den mørkhårede studine havde mange forskellige måder at gøre det på. En af dem var at besøge sin kusine, noget som var blevet en god del nemmere efter hun og hendes mand var kommet til Corus.

Dagens besøg fandt dog sted i deres fælles slægtshus - noget med nogle forberedelser, der skulle overses, så vidt Roanna havde forstået. I hvert fald var hun på vej derhen nu med en kappe trukket godt op omkring sig for at skærme for den vilde vind. Det betød dog, at hun gik med nakken bøjet og hun fik først i sidste øjeblik trådt til side for en vogn, der gjorde holdt foran byhuset.

En lille, overrasket lyd undslap hende og hun tog endelig blikket fra jorden, kun for at få øje på et velkendt ansigt inde i vognen. Mørke øjne spærrede sig lidt op, før et smil erstattede overraskelsen, der ellers havde præget hendes træk.

[Henry af Gyldensø]

Henry mærkede hvordan vognen begyndte at ryste, i takt med de kørte ind i Corus. ”David, kør forsigtigt..” lød det højt fra Henry, imens hans hånd hurtigt greb fat i vindueskammen, så han ikke blev skubbet frem og tilbage i vognen. Åhh gud hvor han dog hadede at køre vogn!
Der gik ikke kort tid før Henry slog op på taget. ”Beklager David, jeg er bare træt af at være låst inde i den her kasse.” sagde han høfligt, inde hans hånd gled op på gardinet.

Gardinet blev trukket fra, så han kunne se ud på Corus gader. En smuk by, som var et arkitektonisk vidunder, hvis man spurgte Henry. De mørke øjne gled interesseret rundt på bygningerne, folkene og vejret ikke mindst. Endelig hjemme, det havde altså været for lang tid.

Efter det som føltes en menneskealder, så stoppede vognen og Henry så ud igennem vinduet, men det var ikke familiens hus som fangede hans blik. Tværtimod var det en kvindelig skikkelse, en skikkelse han kendte alt for godt. Et bredt smil kunne ses, inde han hastigt åbnede døren. ”Kæreste kusine!!” lød det i en tydelig overrasket tone, inde han kom ud af døren for at omfavne hende.

[Roanna af Gyldensø]

Det var ikke så ofte, at Roanna så sine fætre og kusiner, men hun havde altid holdt af muligheden, når den bød sig. Hun havde ikke forventet at se Henry nu, men som han trådte ud af vognen fik gensynsglæde alligevel hendes læber til at trække sig op i et smil.

"Henry," hilste hun, før hun gengældte den familiære omfavnelse, der kun var passende, fordi den var lige netop det. "Sikke en overraskelse - jeg var ikke klar over, at du var på vej mod Corus?"

[Henry af Gyldensø]

"Roanna, min kæreste kusine. Selv guderne misunder din skønhed" sagde han begejstret, imens han strakte armene og så hende an. "Du ser voksen ud, er lang tid siden jeg har set dig!" det var tydeligt at mærke Henrys begejstring. Det var sjældent han så sine kusiner og fætre, derfor var det også fantastisk at se hende.

Glæden strålede fra Henry, som allerede havde glemt alt om den rædselsfulde tur han havde haft, hans opmærksomhed gled hen på hendes spørgsmål.
"Hertuginden bad mig se på erindringer herhenne. Så tog jeg afsted." hans stemme var blevet helt afslappet af, at komme i så dejligt selskab.
"Hvad med dig, hvad laver du her?"

[Roanna af Gyldensø]

Roanna var ikke typen der rødmede og især ikke når komplimenterne kom fra hendes fætter. I stedet smilede hun blot varmt og tog imod det for hvad det var. "Jeg kan knapt huske, hvornår vi så hinanden sidst," gav hun ham ret.

Hun formede en forstående lyd med munden over hans forklaring, før hun selv kastede et blik mod huset. "Jeg kom for at besøge din søster - din anden søster. Hvordan står det til med Francine?"