Hvor er dit smil?

[Tristen af Piratklippen]

Alycia af Piratklippen

Tristen der ellers oftest holdt sig på afstand fra sin søster, havde bidt mærke i hvordan Alycia gik og hang med hovedet. Til en start havde han ikke gjort så meget ved det, men nu var det ved at være nok. I dag havde været særligt slem, om det var vejret, var ikke til at sige, men noget var gået helt skævt i dag. Hvis Tristen skulle være helt ærlig over for sig selv, var han meget bekymret og endnu være var det, at han havde hørt lidt blandt tjenestefolkene og hørt dem nævne navnet Silas af Hamin.

Den ridder kunne gøre så frygtelig meget skade for alt og alle. Tristen forstod slet ikke hvordan man kunne opføre sig som han og nu havde han muligvis gjort sin søster fortræd.
Tristen snuppede en lille skål med den bedste konfekt og gik ind i stuen, hvor han fandt Alycia sidde i sofaen uden rigtig at foretage sig noget. Sådan havde det været den sidste lange tid, end ikke bøger virkede hun til at læse i.

Han satte skålen på bordet og satte sig så i en stol "Hej" kom det fra ham. han turde ikke starte ud direkte på emnet.

[Alycia af Piratklippen]

Alycia der havde siddet og rørt rundt i sin tekop var livet lidt op da hun havde besøgt sin veninde Katrina. Det havde gjort hendes dag noget bedre men nu, hvor hun sad alene i stuen, havde tungsindet igen ramt hende. Det havde været rart at være ude af huset. Det havde føltes så småt på det sidste.

Hun rettede blikket op fra sin tekop og så på sin bror. Det var ikke meget de havde talt sammen. "Hej" hendes stemme var hæs efter ikke at havde været i brug de sidste par timer. Hun gav kort skålen med konfekt et blik, hun ville normalt havde kastet sig over den men lod denne gang bare blikket glide væk og tilbage på Tristen.

[Tristen af Piratklippen]

Der var helt sikkert noget galt. På en normalt dag, ville Tristen knap kunne nå at stille skålen på bordet, før end Alycia sad med det første stykke konfekt i munden, i dag rørte hun knap nok skålen. Det var altid svært hvordan han skulle starte disse samtaler op, men i dag var dagen og det så ud til at gå hende meget på det der trykkede. "Ingen konfekt?" Var dog alt han sagde til en start. "Jeg ved det er dine yndlings."

[Alycia af Piratklippen]

Hun tvang et smil frem. "Nej.. Jeg er ikke rigtig sulten.." sagde hun med et skuldertræk. Mest af alt gjorde tanken om konfekt hende bare kvalm. "Desuden ville mor sikkert have skælt og smelt hvis jeg spiste konfekt før jeg havde fået noget ordenligt i maven" sagde hun i et forsøg på at være vittig men de sørgmodige øjne ødelagde det lidt.

[Tristen af Piratklippen]

Tristen kiggede nervøs på sin søster. "Har du heller ikke spist? I hvor længe?" Uden at hun var en der spister for meget, havde Tristen altid set sin søster som en der var glad for mad. Det lignede bestemt ikke hende at undværre den. Han sukkede og kiggede på hende. "Aly du gør mig mere og mere bekymret. Hvad sker der?" Han havde dog lidt en ide om det, men han ville ikke bringe noget på banen hvis ikke det var sandt. Hun skulle have lov til selv at svare først. Så kunne han altid tjekke om rygter var sande senere hen.

[Alycia af Piratklippen]

Hendes blik blev irriteret. "Nej jeg har ikke spist. Jeg er ikke sulten. " vrængede hun. Hvorfor nu det her. "Jeg har bare ikke spist aftensmad" vrisede hun. Hans næste spørgsmål fik hende til at blinke. Var det så tydeligt? "Ikke noget. Jeg har klaret det" det havde hun vel. Hun havde ikke engang svaret på brevet.

[Tristen af Piratklippen]

Tristen blev en smule forskrækket over det vrede udbrud. Havde han sagt noget forkert? han tøvede lidt og besluttede så at prøve med en anden vej ind. "Du har måske brugt tiden på at læse den hele dag og nu har klaret bogen til ende?" Det var virkelig dumt sagt, og da ordene havde forladt hans læber fortrød han øjeblikkeligt. "undskyld Al. Jeg er bare bekymret. Det ligner slet ikke dg at gå rundt uden smil så længe." Han turde stadig ikke nævne det med rygterne. Ikke efter sidste gang der havde gået rygter om hende.

[Alycia af Piratklippen]

Hun gad ikke engang værdige det med et svar. Normalt havde hun grint. Det kunne have lignet hende.. Men hun var ikke i humør til at grine. Hun håbede virkelig at det var slutningen på samtalen men selvfølgelig fortsatte han. "Hvorfor går I så meget op i at jeg smiler? Det er bare et dumt smil! Måske har jeg bare forstået at jeg ikke kan lalle rundt som en lalleglad tosse og tro det bedste om alle" hun var så træt af det hele. Kunne hun ikke bare få lov til at være alene eller i det mindste ikke få at vide at det var underligt at hun ikke smilede.

[Tristen af Piratklippen]

Hun var virkelig hårdt medtaget denne gang. Det var ikke rart for Tristen at se hende på den måde. "Jeg går op i det fordi du er min søster og jeg bekymre mig." Han lagde en finger under hagen på hende og løftede lidt op så han kunne fange hendes øjne. "Dit smil er ikke dumt.
Du er en del af piratklippen og ligegyldigt, hvad folk tænker, så husk på vi altid har kæmpet og altid når målet til sidst." han vidste ikke rigtig om det var godt at sige. men det var vel forsøget værd. "Al du gør en forskel for mange, det ved du da." han tøvede lidt. "Bare fordi du ikke kunne ændre Ridder Silas, så er du stadig et bedre menneske end mig på det punkt. Du fortjener at smile"

[Alycia af Piratklippen]

Hun stivnede. Både over brorens gestus om at løfte hendes hage, det var den gestus Silas altid plejede at lave, og over hans ord. "Og helt præcis hvem gør jeg en forskel for? Og du vover på at nævne hans navn i det her hus. Jeg vil ikke høre det. " hun følte sig svimmel og tog fat i sofaen for at støtte sig. Det havde måske ikke været sundt ikke at spise aftensmad.

[Tristen af Piratklippen]

Tristen trak hurtigt hånden til sig igen. Hvad var der dog sket? "Du gør en forskel for mig, ligenu giver du vores tjenestefolk lidt ekstra fri fordi du intet spiser, Hun har dine veninder og... En vis ridder har ændret sig en hel del." Tristen havde været overrasket over først at se den meget smilende ridder og nu se en ridder det blot stod i et hjørne og hang og næsten var en skygge af sig selv, det da når man endelig så ham. "Hvad skete der Alycia?" lød det nu bedende fra hendes broder.

[Alycia af Piratklippen]

Hun lo. Men det var en af de der hule tomme lattere. "Hvad der skete? LAd mig se..
Han starter med at prøve at få mig til at sige ja til en forlovelse efter 3 møder. Da jeg siger jeg skal tænke bliver han fornærmet, kysser og danser med en anden komtesse, og anklager mig for at have taget en beslutning om ikke at ville være sammen med ham selvom jeg gik over til ham for at sige han ikke skulle rejse. Han tror han kommer åh så langt med sit smil og sine søde ord og tror at alt bliver fint igen nu han har sagt undskyld. Han tror at jeg bare vil sidde og smile igen og grine over vittigheder som om intet var hændt. " spyttede hun ud. Igen var hun begyndt at dirre af vrede.

[Tristen af Piratklippen]

Det var noget af en ordstorm, der kom ud af munden på Alycia. Tristen kiggede overrasket og knyttede den ene hånd i irritation. "Den forbistrede... Du er ikke den første han gør den slags på." Det lød næsten som, hvad han selv havde været udsat for dengang med Cierra, hvor Silas havde danset og kysset med hende. Tristens skuldre hævede og sænkedes sig tydeligt "Glem ham! Han er ikke værd at sidde her og være ked over." Tristen stoppede overrasket op og så på hende. "El.. Elskede du ham? var du ved det?" ville han vide. Var det derfor hun hang sådan. fordi hun reelt havde fået knust sit hjerte?

[Alycia af Piratklippen]

Igen stivnede hun. Hendes kinder blev ildrøde. "Jeg var forelsket. Det er noget andet." mumlede hun. Det hjalp ikke ligefrem at få at vide at hun var faldet i den samme fælde som mange andre piger. Hun lagde armene over kors men ændrede det hurtigt for at række ud efter skålen med konfekt som hun begyndte at spise af.

[Tristen af Piratklippen]

Tristen kiggede bedrøvet på sin søster. "undskyld Alycia"Han følte til dels at skylden var hans. Det var trods alt ham, der i første omgang havde sat dem sammen. Den gang var det selvfølgelig gjort i god mening, men nu kunne han alligevel godt se det ikke ville lykkedes. "lad ham ikke få den succes at fjerne din madglæde eller dit gladevæsen" kom det tørstende fra ham. Han stræk hende over håret og sendte hende et lille smil.