Når tale ikke dur

[Silas af Hamin]

Til komtesse Alycia af Piratklippen

Modtages d. 26. september

Kære Alycia

Jeg ved ikke hvor, eller hvordan jeg skal starte, men jeg er nødt til at give det et forsøg. Da jeg så Dem for to dage siden, blev jeg glad, og håbede der alligevel var en mulighed for at råde bod på, hvad jeg har gjort. Nu sidder jeg med en tom følelse af at have hvert et håb der burde være.
Jeg har opført mig dumt og behandlet Dem upassende skidt. Måske er den smerte jeg nu føler velfortjent, det ved jeg ikke. Dette er ikke for at presse Dem til at genoverveje Deres tanker, men et ønske om at det endnu ikke er tabt spil.
De har fået mig til at grine som ingen anden, vist mig at mine metoder ikke altid er de rette og ladet mig vide, hvilke vidunderlige ting denne verden indeholder. Jeg har aldrig været så ærlig for nogen, som jeg har været det for Dem, og jeg har aldrig i mit liv for fortrudt noget, som jeg fortyder de mange ting jeg har udsat Dem for. Jeg vil give Dem tid og luft til at komme Dem, og så i mens håber, at jeg en dag får lov at se Dem smile igen, om det så er med mig eller med en anden, så ved jeg nu at det vigtigste for mig er, at De er glad.
Jeg vil trække mig tilbage og lade Dem få plads. De skal ikke gå at frygte for, hvor de ser mig næste gang, for jeg vil sørge for kun at passe mit eget og holde lav profil.

~Ridder Silas af Hamin