Benspænd på biblioteket

[Teodorie af Nørland]

Marts, år 528 M.T. med Alycia af Piratklippen

Det var stadig koldt udenfor og biblioteket var da heller ikke ligefrem nogen pejsestue, men blæsten krøb ikke helt ind af sprækkerne, mellem rækkerne, til hvor Teo stod og læste i en af de fastlænkede bøger, som lå på pulten foran hende. Hun skriblede noter ved siden af og var på alle måder fordybet i læsningen om krigen med Maren. Det var en ny bog med spændstigt papir og tydelige bogstaver og historien var på mange måder velkendt, men med detaljer Teo ikke kendte til.

Hun var derfor indfanget i fortællingen, strategierne, faldene og sejrene og bemærkede ikke rigtig verden omkring sig.

[Alycia af Piratklippen]

Alycia havde brugt det meste af dagen på sine studier. Hun havde haft fægteundervisning og til trods for at hun ikke var tabt helt bag ved en vogn hvad det angik var hun stadig gul og blå. Nu havde hun dog fortrukket sig til biblioteket. Fægtning fik altid pirret hendes nysgerrighed og nu havde hun altså besluttet at hun ville finde en bog om krigs strategi. Ikke fordi det var noget hun behøvede men der var ikke noget hun elskede mere end at se en ridders forbløffede ansigtsudtryk når hun langede den slags viden over bordet.

Det havde nu resulteret i at hun havde været på jagt efter en bog den sidste time og først nu havde hun fundet bogen som nogle havde anbefalet. Hun så op på bogen og prøvede at strække sig for at nå den. Derefter kom et hop og til sidst et skvadt i kjolen så hun landede på det kolde stengulv. "Av" stønnede hun og opdagede til sin forlegenhed en page ikke så langt der fra.

[Teodorie af Nørland]

Der lød en raslen og siden et bump, men der gik et øjeblik, før Teo fik løsrevet sig nok fra sin læsning til at løfte blikket og se op fra sine noter. Hun hævede begge bryn og enhver lære om galant adfærd bød hende, at lægge skriveredskaberne fra sig og gå til den unge (klodsmajors) hjælp.

Det gjorde hun såmænd også. Hun var dog påpasselig med ikke at plette med blæk, før hun kom komtessen i møde. "Kom De til skade, Nådigfrøken? Kan jeg hjælpe?"

[Alycia af Piratklippen]

Alycias kinder havde fået en fin rosa farve og hun sendte bogen et dødsblik af dimensioner inden hun vendte hovedet for at se på den unge pige. "En hånd ville være rart... Også til at få den elendige bog ned.. Men jeg har det fint... Jeg har prøvet værre fa.." hun nåede at stoppe sig selv. Der var vel ikke grund til at ydmyge sig selv yderligere. Hun så nysgerrigt på pigen. Håret indikerede at hun var nordlening men der kom ikke umiddelbart et navn op i hukommelsen.

[Teodorie af Nørland]

Komtessen var tydeligvis en hel del år ældre end Teo, men til gengæld var hun en af de fine damer og Teo var på den anden side en bomstærk page. Hun rakte da også en hånd ned til hende uden tøven og hjalp hende på benene, før hun slap hendes hånd igen og skævede op mod bogreolen og alle de lænkede bøger.

"De vejer et ondt år," medgav hun med et lille smil. "Det hjælper også på, at ingen løber nogen steder med dem. Hvilken af dem er det De gerne vil have fat i?"

[Alycia af Piratklippen]

Hun smilede til pagen og kløede sig lidt i håret med et forlegent grin. "Ja det gør de. Og så står den forbandet højt oppe. Og nemt er det altså ikke at hoppe i kjole" hun sendte pagen et smil inden hun gik videre. "Krigsstrategi for begyndere. " det lød lidt underligt nu hun sagde det ligeud. Især over for en page som sikkert kunne den i søvne.

[Teodorie af Nørland]

Teos læber krusede sig kortvarigt i et smil, før hun formåede, at glatte det ud og klarede halsen lidt. "Nåja. Men stigerne er til for det samme, Komtesse," bemærkede hun knapt så henkastet og med et lille glimt i de lyse øjne.

"Krigs---" Et bryn hævede sig. "... Findes der sådan en titel? Jeg troede ikke strategimestre havde humor."

[Alycia af Piratklippen]

Hun så sig om og hendes kinder indtog igen den rødlige farve. Hun havde gået så meget i sine egne tanker at hun slet ikke havde tænkt over stiger. Som regel hoppede hun først og hvis det ikke virkede så fandt hun en stige... "Ja men havde jeg brugt stigen havde jeg jo ikke fået Deres opmærksomhed vel?" sagde hun så som om det var det mest indlysende i verden.

Hun smilede ved spørgsmålet. "Åbentbart. Nu må vi se om resten af indholdet har humor. Eller om kedsomheden vinder over min trang til at kunne slynge krigsstrategier efter riddere. Der er ikke noget bedre end at se dem befibede over at du ved noget du ikke burde" sagde hun som betroede hun pagen en hemmelighed.

[Teodorie af Nørland]

Teos bryn rykkede sig en smule opad, før de trak sig sammen - begge dele i forbløffelse over komtessens ord, som hun dog ikke kommenterede på. I stedet nøjedes hun med at vende ryggen til hende, udelukkende for at hente den nærmeste stige. Nu var hun trods alt kommet så langt og hun kom også slæbende på stigen et øjeblik efter.

"Jeg tror ikke jeg ville blive befippet over, at en komtesse havde noget mellem ørerne, men jeg er selvfølgelig heller ikke ridder endnu," konstaterede Teo med et skævt smil. "Men De skal vist bruge en nøgle for at få bøgerne på denne her reol med Dem, Nådigfrøken. Medmindre de vil stå her og få ondt i nakken ligesom os andre læseheste."

[Alycia af Piratklippen]

Hun smilede til pagen. "Det er fordi du godt er klar over at kvinder ikke nødvendigvis er til pynt. Det er ikke en selvfølge hos de mandlige riddere. Eller Junkerne. Men for at være retfærdig. Jeg tror de fleste er klar over at nogle af os komtesser har noget mellem ørene, men de færreste regner med at krigs strategi er en af dem" hun trak på skuldrene til det næste. "Jeg er ikke sikker på hvor jeg skal finde en nøgle.. Så mon ikke jeg overlever at få ondt i nakken, jeg kan ligeså godt være lidt solidarisk med landets fremtidige beskyttere"

[Teodorie af Nørland]

Et lille, muntert fnys forlod Teo. "Godt ord igen Nådigfrøken," svarede hun, før hun nikkede imod stigen, som hun stod og lænede sig lidt imod.

"Skal jeg så hjælpe Dem med, at få den ned, så De kan imponere Deres ridder?"

Hun hævede et enkelt bryn.

[Alycia af Piratklippen]

Hun så forvirret ud. Havde hun en ridder? "Jeg tror godt jeg kan bruge en stige. Så længe jeg ikke træder i skørterne." hun hankede lidt op i skørterne. "Og jeg har ikke nogle ridder at imponere. Til deres store ærgelse sikkert så gør jeg sjældent noget for deres skyld. " hun trak lidt på skuldrene og klatrede op af stigen for at få fat på bogen. "Jeg fangede aldrig deres navn" sagde hun som hun tog bogen ned og gav et lille overrasket pip fra sig. Den var virkelig tung. Med noget mere besvær fik hun kravlet ned.

[Teodorie af Nørland]

Teos ene bryn skød op, før hun smilede sympatisk nok og betragtede komtessen slæbe bogen ned med et vist besvær. Hun kunne have hjulpet, men... Tjah. Hun forstod udmærket stædigheden.

"Teodorie af Nørland," svarede hun. Det ville have været svært at fange ud af den blå luft, havde hun næsten lyst til at sige. Hun gjorde det dog ikke. "Og De, Nådigfrøken?"

[Alycia af Piratklippen]

Hun kom ned på gulvet igen med bogen og smilede til Teodorie. "Alycia af Piratklippen" hun skævede kort til bogen i sine arme. Hun følte sig altså lidt dum når hun stod her foran en page med en bog om krigs strategi. Den unge Nørland kunne det sikkert allerede i sin søvne.

[Teodorie af Nørland]

Et smil rørte Teos læber kortvarigt, før hun bukkede let og rettede sig op. "God fornøjelse med læsningen, Nådigfrøken. Hvis De får brug for hjælp igen, så er jeg lige herovre."

Hun nikkede med hovedet i retning af den pult, hvor hun selv stod med sin egen, tunge udgave om Maren-krigen. Et fantastisk værk, stadig. Noget lidt andet end Krigsstrategi for begyndere.