Berygtet eller berømt?

[Teodorie af Nørland]

April måned, år 528 M.T. med Tristen af Piratklippen

Det var med svedige håndflader Teodorie samlede buen op igen, men hun havde ikke tænkt sig at give op nu. Bueskydning var en af hendes favoritaktiviteter. Selvom det var væsentligt mere underholdende under jagt, så gav træningen hende både mulighed for at holde sine evner ved lige og fremstå absolut overskudsagtig foran de riddere, der allerede var kommet til hovedstaden og kiggede rundt på træningspladserne efter de bedste, fremtidige væbnere. Og hun var ved kaos en af dem; det synes hun selv. At hun også var en pige og dermed diskvalificeret i nogens øjne gjorde hende kun mere stædig efter at vise, at hun var lige så god som enhver af drengene.

Hun tog en ny pil og spændte buen, efter at have tørret fingrene af i buksebenene.

[Tristen af Piratklippen]

Tristen var taget ned på træningspladsen af ren irritation over at skulle giftes. Foråret var den bedste tid for eventyr, og han fik ikke lov til at tage nogen steder, fordi en eller anden dum komtesse skulle gøres glad og han skulle vise familiens bedste sider. Nej hvor han ikke gad det!

Derfor ville det være rart med et afbræk hvor han kunne træne, på den måde kunne han måske svede tankerne ud. med sværdet gennemgik han forskellige serier af trin og nød det i forårsluften.
Hans øjne faldt på en lysthåret ung kvinde som også så ud til at have sine dæmoner at slås med. Han kiggede rundt og så de mange blikke der hvilede på kvinden, så nikkede han forstående. Hun gjorde sig til for de mange riddere der søgte væbnere. Mange vendte dog hurtigt blikket væk.
Tristen fnøs let og gik over til hende. "De overanstrenger Dem.." Sagde han roligt lidt bag hende.

[Teodorie af Nørland]

Teodorie rykkede ikke en muskel, selvom hun hørte skridt nærme sig. Hun hævede dog begge bryn, som en stemme lød bag hende og en muskel i hendes mundvige sitrede lidt. Først da hun havde sendt pilen afsted imod sit mål - som den ramte - vendte hun sig og bukkede for Tristen af Piratklippen. Hun genkendte ham primært fordi han var hendes kusines forlovede, men også fordi han trods alt havde været væbner i hendes første pagetid.

"Ridder Tristen," hilste hun høfligt, men uden at slå blikket ned. Han fortjente selvfølgelig respekt, men ikke den samme ærefrygt, som visse af sine ridderfæller."Undskyld, men hvad mener De?"

[Tristen af Piratklippen]

Han satte sværdet i skeden og gengældte hendes hilsen, ret skulle være ret. "Væbner Teodorie" Så rettede han sig op igen og studerede hendes pile på skiven. Det var ganske imponerende. Hun var bestemt dygtig.
ved spørgsmålet kiggede han igen på væbneren "Du gør dig til for alle ridderne. Bruger din kraft uden fornuft." startede han ud. "Kun de færreste vælger en væbner der er overivrig. Tro mig,
det var jeg selv det første år." Han rakte spørgende ud mod hendes bue og en pil "Må jeg?"

[Teodorie af Nørland]

En hidsig lille rødme skød op i Teodories ansigt ved rettelsen, men hun veg ikke en mine. Det var ufornuftigt ikke at lytte til rettelser fra sine ældre og hun vidste bedre. Hun var ikke hoven, omend hun var temmelig bevidst om, at hun var dygtig. Hans ord sved derfor også en smule. Måske havde hun reelt gjort sig til.

Temmelig beskyttende overfor sin bue, tøvede hun et øjeblik, før hun gav et let nik i respekt og overrakte sit kære eje i ridderens hænder. Selvfølgelig ville han ikke ødelægge den. Han var en trænet kriger.

[Tristen af Piratklippen]

Han kunne godt mærke at han havde ramt hendes stolthed i sin udtalelse, men hellere høre det fra ham end ikke blive valgt af en ridder. Hun indvilligede dog i at låne ham buen. Tristen lagde pilen på og spændte op, før han sigtede og lod pilen flyve. Det giv gangske godt og ramte fint på skiven, ind mellem hendes pile.

Han gav hende buen tilbage med et smil "Hør jeg siger ikke at De ikke er god. Det kan jeg se på skiven at De er. Jeg siger bare De ikke bliver valgt hvis de overanstrenger Dem." forsøgte han at forklare hende, uden at lyde bedrevidende eller hoven. "Fortsæt arbejdet, men ro på. Så skal de nok kigge."

[Teodorie af Nørland]

Lyse øjne fulgte nøje med, som ridderen skød en pil af fra hendes bue. Præcis hvad hun skulle lære af demonstrationen var relativt uklart, men måske var det blot for at vise, at man kunne skyde lige uden at gøre sig til. Teodories ansigt var nogenlunde hugget i sten uanset, som hun betragtede ham, men blikket flakkede, da han rakte hende buen tilbage med formildende ord.

"Hrm," brummede hun endelig, før hun nikkede let. "De sagde, at De selv plejede at gøre det samme? Hvad fik Dem til at stoppe?"

[Tristen af Piratklippen]

Tristen smilede let ved hendes spørgsmål, hun var ikke helt dum kunne han se. Det var da altid noget, generelt virkede hun som en væbner med ben i næsen og hjerte på rette sted, men hun var Cierras kusine, hvilket gjorde ham usikker på om det ville være smart for ham at vælge hende. "Faktisk var det med fægtemester, der i sin tid sagde det." Tristen smilede. Han undlod at fortælle omkring hele situationen, det år han havde fået den udmelding.

[Teodorie af Nørland]

Et svag lyd, der ville have været et fnys, røg ud af Teo, som dog fik den bremset og kvalte den i en let hoste. Hun klarede halsen en smule mere grundigt og rettede ryggen. "Fægtemesteren," gentog hun, selv ret opfyldt af tanken om, at få den besked fra fægtemesteren. Sikke en ydmygelse. Hun fingererede lidt ved den næste pil og betragtede ridderen nysgerrigt. Det ville ikke være høfligt at spørge ind til.

"Må jeg spørge Dem hvad De mener man kigger efter hos en fremtidig væbner, Sir?"

[Tristen af Piratklippen]

Han hørte godt det lille halvskjulte fnys, men gjorde intet ved det. Det var der ingen for at hidse sig op over nu. Han kiggede dog lidt strengt på hende et øjeblik og lod det så ligge.
Ved hendes spørgsmål kiggede han sig lidt omkring på de andre riddere "Se De. Det jeg ville kigge efter var en som jeg kan se potentiale i. En jeg kan hjælpe med at forme. En med samme interesser og holdninger som jeg selv." Startede han ud mens han tænkte. Han havde ikke rigtig selv kigget efter væbner endnu dog. "Samtidig skal det være en der både har hoved og muskler. Ikke bare en slagsbror, men også en taktiker. Det skal være en der kan bevare overblik og holde hovedet koldt. ja" HAn nikkede tilfreds med sit svar.

[Teodorie af Nørland]

Nu var det helt sikkert forskelligt fra ridder til ridder, men Teo lyttede alligevel med interesse til svaret og nikkede langsomt og eftertænksomt. "Og ikke den, der blærer sig mest på skydebanen," konstaterede hun med en svag og kortvarig trækning i mundvigene. Nej, det var jo egentlig indlysende nok. Hun tog en dyb indånding.

"Tak for lektionen, Ridder Tristen. Jeg tror min fader ville bebrejde mig stærkt, hvis jeg ikke også huskede, at ønske Dem tillykke med forlovelsen. Cierra er min mosters datter. Jeg håber I bliver meget lykkelige."

[Tristen af Piratklippen]

Tristen smilede. Det føltes ret godt at vide, at han havde hjulpet en anden. Måske var det med en væbner slet ikke så tosset alligevel. Han smilede til hende. "Der skal sikkert nok være en slagsbror blandt ridderne som ser mening i Deres mange skud med bue, men hvis De vil have en god ridderherre så vær Dem selv. Træn som var De den eneste til stede" jo det føltes bestemt godt at hjælpe, og han kunne ikke lade være med at smile.

Så lykønskede hun hans forlovelse, og det gik op for ham, hvorfor hun havde virket så bekendt. Cierra kusine, hold da op sikke en forskel. Han bukkede dog høfligt. "mange tak"

[Teodorie af Nørland]

Træn som var De den eneste til stede. Teo nikkede til det råd og tog det med sig. Det var ikke dumt sagt. Måske var det til gengæld dumt sagt, at Cierra var hendes kusine, men ak - det kunne hun uanset ikke rigtig løbe fra.

"Ingen årsag, Sir," svarede hun, med et vemodigt lille træk i mundvigene. Arrangerede ægteskaber mindede hende altid om, at hun en eller anden dag selv skulle igennem det. Ergh.

[Tristen af Piratklippen]

Tristen lagde mærke til det pludselig humørskifte, og så undrende på hende. Det var måske ikke helt hans lod at blande sig, men han kunne vel teste sine evner som ridderherre på hende. "Er der noget der trykker Dem, hvis jeg må spørge, lød det høfligt fra ham.

[Teodorie af Nørland]

Et enkelt bryn løftede sig og Teo så undrende på ridderen, før hun rystede det af sig og rystede på hovedet. "Nej, Ridder Tristen," svarede hun kvikt. "Ikke andet end tyndgen hos en page, der endnu ikke har bestået sin fjerdeårsprøve, Sir."

Og dét var så sandt, som noget var.