Pageproblemer

[Teodorie af Nørland]

Foråret 528 M.T. med Skylar af Kystskov

Hvordan nogen nogensinde bestod deres pageprøve på fjerde år uden konstant at sidde på tønden var et mysterium for Teodorie. Hun havde i hvert fald visse problemer med at holde nogen form for mad nede eller inde af ren rædsel for det, der ventede. Det var ellers ikke fordi hun manglede selvtillid, men med konstante drillerier fra væbnerne og samtidig med løftet om, at hendes forældre og farfar ville være til stede, var der ikke plads til andet end den forestående prøve i den lyshårede grevedatters tanker. Hun var vitterligt ved at skide grønne grise.

Mindreværkskomplekserne var størst når det kom til de mest tørre, boglige fag og det var derfor intet under, at hun ofte kunne ses på biblioteket i disse dage. Hun stak sin store næse i snart sagt alt, der virkede som om det kunne komme op og i dag var det altså heraldik, der stod for skud. Som hun tog fat ved en af de lænkede bøger, var det dog som om der var solid modstand og hun strammede grebet lidt og hev, før hun indså at det var en anden persons greb i den anden ende, der havde gjort det svært at trække bogen ud. Vedkommende var skjult bag reolen, men Teo rømmede sig lidt, uden at slippe.

"Undskyld mig?"

[Skylar af Kystskov]

Uanset hvor spændende og anderledes det havde været at besøge Legan, var der bare en lille del af Skylar, der var endt med at fortryde det. Læsemængden var ikke just blevet mindre de måneder, hun havde været væk og hendes flygtige opmærksomhed havde ikke tilladt hende at få læst tilstrækkeligt, hvilket åbenbart var en undskyldning for at skælde hende huden fuld. For så at sende hende på biblioteket.

Uden reelt mål søgte hun nu gennem det alt for store, alt for tavse, alt for støvede og generelt alt for kedelige rum. Uden helt at vide hvorfor lagde hun en lys finger på en bogryg, fulgte den, indtil den ene bog sluttede og den næste begyndte. Først da en bog pludselig smuttede mellem hendes fingre, vågnede hun en smule af sin dvaletilstand og lukkede helt instinktivt fingrene om den, før den forsvandt. Hvad i...?

Stemmen gjorde hende først forvirret, så varm i kinderne. Selvfølgelig. Der var jo nok én på den anden side. "Åh. Ja." Hun slap bogen og skubbede den frem med to fingre. "Beklager." Det føltes næsten tåbeligt at stå og tale til reolen, men alt hun kunne se igennem var en lille, hvidblond top. Burde hun...? Ja, nok. Hun søgte om på den anden side af reolen med et fåret smil. "Jeg så Dem ikke."

[Teodorie af Nørland]

Det kunne have været meget værre. Det kunne have været en ældre, statelig type, der ville insistere på, at han eller hun skulle bruge bogen til sin forskning. Ikke fordi Teo ville græde salte tårer over, at blive franarret bogen. I stedet dukkede et meget fregnet og ungt ansigt frem i bogreolen, da bogen gled ud af den og ind i Teos favn. Hun blinkede en enkelt gang, da ansigtet forsvandt og drejede sig kort efter, da pigen stak frem på den anden side.

"Nej, jeg beklager," hørte hun sig selv sige. "Skulle du bruge den her?" Hun raslede lidt med de kæder, der lænkede bogen til reolen, som hun satte den fra sig på læseskranken. "Jeg mener - hvis du skal bruge den, så slipper jeg," konstaterede hun, en anelse mere brysk end hun lige havde tænkt det.

[Skylar af Kystskov]

Pagedragten besvarede straks, hvorfor hun ikke havde nogen erindring om pigen, der mødte hendes blik på den anden side af reolen. Spørgende så hun fra hende til bogen, før hun rystede på hovedet, så de røde fletninger dansede hen over skuldrene.

"Nej, bare tag den," skyndte hun sig at forsikre hende om, ikke helt klar på at komme i en krigerisk pages vej over en bog, hun ikke engang havde sat sig ind i, hvad handlede om. "De har sikkert mere brug for den end jeg." Så vidt hun havde opfanget, havde de vist en eller anden prøve snart.

[Teodorie af Nørland]

Et instinktivt latterfnys forlod Teodorie, før hun fik stoppet det og klemte læberne sammen, imens hun rømmede sig. En anelse pink om ørerne, rankede hun sig lidt. "Det ved jeg ikke. Jeg tror ikke den gør meget godt for nogen," konstaterede hun. "Men tak, tror jeg."

Hun nikkede en enkelt gang let og hendes blik flakkede lidt over den rødhåredes ansigt og de markante fregner. "Beklager. Page Nørland, Nådigfrøken. Jeg håber ikke heraldik står Dem nær."

[Skylar af Kystskov]

To røde bryn skød i vejret ved fnyset. Især efter den ikke videre venlige tone, pagen havde taget i brug kort forinden, virkede det noget fjendtligt og hun skiftede beklemt vægten fra den ene fod til den anden. Hånden gled lidt formålsløst op og kløede den fregnede kind, før det lod til at stemningen blev lidt mere venlig. "Det var så lidt, tror jeg." Endnu et akavet smil.

"Skylar af Kystskov," fulgte hun trop med introduktionen og viftede lidt med hånden i en halvhjertet vinken. "Ikke rigtigt." Det var noget med våbenskjolde, ikke? Hun var ikke helt sikker. "Generelt er jeg ikke meget for at læse." Bogstaverne havde det med at svømme lidt sammen.

[Teodorie af Nørland]

Det sitrede svagt i Teos mundvige og hun sank en enkelt klump, for ikke decideret at smile. Det kunne jo bare se ud som om hun gjorde grin med den ældre pige - og det gjorde hun nu altså ikke.

Hun rankede sig en anelse. "Hvis De ikke er meget for at læse," drævede hun tøvende. "... Hvad laver De så på Corus' bedste bibliotek?"

Største? Nej, det havde Universitetet vidst. Og retfærdigvis havde Teo aldrig været der, men de kunne umuligt have lige så mange bøger om kamp, strategi og krigshistorie. Og det var nogenlunde hvad Teo forstod ved en god bog.

[Skylar af Kystskov]

Brynene søgte hinanden og dannede en lille kløft, hvor huden blev presset sammen. Burde en page ikke kunne relatere til nødvendigheden i at læse på trods af interessen? De kunne jo heller ikke lide det, sådan som hun havde forstået det.

"Studerer, vel," svarede hun tøvende og trak på skuldrene, før hun forsøgte sig med et smil for at lette en lille smule på den underlige stemning. "Eller prøver på det, i hvert fald." Det burde hun måske også komme videre med, men for nu havde hun ikke nået en konklusion på, hvad der sagde hende mindst; samtalen med pagen eller rent faktisk at læse.

[Teodorie af Nørland]

Musklen i Teos mundvige vandt overherredømmet en stund, som den fremkaldte et sitrende smil over svaret, før hun fik klemt læberne lidt sammen og kvalt det igen. "Undskyld, Nådigfrøken" gentog hun sig selv. "Det var ikke min mening at holde Dem op."

Hun klarede halsen lidt. "... Enhver undskyldning for at slippe for at læse. Heraldik er... Virkelig meget kedeligt. Det er en skam De ikke insisterede på at skulle bruge bogen. For mig, altså..."

[Skylar af Kystskov]

Der var rent faktisk et smil fra pagen og en muskel dirrede afslørende nær brynet, selvom det ikke flyttede sig. "Det var nu egentlig en tjeneste, så ingen grund til beklagelser," forsikrede hun hende, muligvis på grund af det, der et kort øjeblik kunne have lignet et smilehul på pigens kind.

"Jeg ville gerne hjælpe, men jeg ville ikke vide, hvad jeg skulle gøre med den." Hun hævede hænder og skuldre i en undskyldende mimik.

[Teodorie af Nørland]

Den selviscenesættende lille muskel sitrede igen og denne gang gjorde Teo knapt så meget for at bekæmpe den. Hun trak selv på den ene skulder og tyggede en enkelt gang ned i underlæben, uden at det kvalte smilet helt.

"Sætte ild til den," bemærkede hun tørt. "Det ville nok være det mest hjælpsomme, selvom... Ild på et bibliotek. Måske ikke den klogeste beslutning."

Det var i virkeligheden et ret alvorligt emne, men det var svært at tage helt seriøst i den tunge luft indenfor, med pulsen som en evig hamren, der mindede hende om, at dommedag var nær.

[Skylar af Kystskov]

Blikket dvælede et øjeblik for længe ved tænderne, der havde fundet plads i pigens lyse læbe. Selvbevidst rettede hun det tilbage til de store øjne og måtte så grine af kommentaren. "Tja, hvis jeg kunne, havde jeg nok reelt overvejet det."

Prøvende tog hun et skridt frem. "Og jeg ville nok få en del tøre og temmelig sure Magi på nakken." Et smilehul slugte nogle af fregnerne, da det trak op i den ene mundvig.

[Teodorie af Nørland]

Endnu et fnys røg ud af Teos næse, men denne gang var det ledsaget med et glimt i øjet, som hun rystede langsomt på hovedet. På en eller anden måde virkede en biblioteksbrænd nærmest komisk i lige det øjeblik...

"Slår de lige så hårdt som underviserne på væbnerskolen?" Hun hævede et bryn. Det var svært for hende at forestille sig, men så igen. Alder betød ikke, at man ikke kunne være frygtindgydende. Hendes farfar kunne godt være ret skræmmende til tider.

[Skylar af Kystskov]

Noget ved fnyset fik det til at trække op til endnu et smil og denne gang blottede det kortvarigt hendes tænder. "Nogle af dem har magi," svarede hun med påtaget alvor og trak på skuldrene. Det ville hun i hvert fald ikke lægge sig ud med.

"Men De kunne jo prøve at sætte ild til den og så fortælle mig det." En blanding af et fnis og et fnys var alt hun fik til den noget kejtede morsomhed og hun ignorerede den varme, det gav i kinderne.

[Teodorie af Nørland]

Teo fnøs muntert og fik lidt farve i kinderne af det, før hun rystede på hovedet, så det lyse hår dansede en ganske lille smule. "De må være vanvittig," bedyrede hun, nærmest alvorligt. "Jeg tror jeg skulle være heldig for at få lov til at gå alle fire år som page om igen, hvis jeg lavede sådan et stunt."

Hun tog en dyb indånding og skottede til bogen. "... Det kan selvfølgelig være jeg må satse på det uanset, hvis jeg ikke består..."