Ny kontakt.

[Olivia Krodatter]

Gina Hugorm

Olivia var ved at være godt træt af Amina og alle hendes beundre og opmærksomhed hun fik på Duen. I irritation var hun stormet ud af kroen og afsted gennem nedre by. Hun var endt med den bunke sten, hvorved hun i sin tid havde mødt Ralf, det var dog længe siden, at hun faktisk havde set ham.

Hun vidste hun var inde på høgenes område og at det kunne være risikabelt, men hun gad ikke Duen mere. Hvert fald ikke lige nu. Der gik lang tid uden at der skete noget, men hun sad der alligevel længe. Hun havde fundet en sten som hun sad og kastede med.

Det endte dog med at hun kom til at kede sig for meget, rejste sig og valgte en tilfældig retning at gå i. Der var smalle gader og lidt folk. Så drejede hun om hjørnet og foran så hun leder for høgene. Hun stoppede kort op. Det kunne blive interessant, eller farligt. "goddag deres højhed" forsøgte hun sig.

[Gina Hugorm]

Selvom stemmerne omkring hende var højlydte, skudt helt i vejret af dagens bedrifter, var Gina for en gang skyld ikke en af dem, der råbte højest. Hendes liv havde forandret sig temmelig drastisk over det sidste års tid, men der var alligevel ikke sket nok - ikke i forhold til, hvad hun ville opnå. Hoffet måtte samles igen, det vidste hun og hun skubbede irriteret Ralfs ord fra sig, selvom hun var begyndt at indse, at der måske kunne være noget om det. At hun måske blev nødt til at tale med sin bror på et tidspunkt.

De andre gik ind på Aben, men hun fortsatte alligevel lidt. Ikke langt nok væk til reelt set at være i fare, ikke at hun nogensinde rigtigt var det. Modsat både Amos og Farkas var hun ikke en fremmed. Hun var fra Nedre By, kendte hver en gade og gyde, hver en snusket lille krog. Hun kendte hvert ansigt og de kendte hendes.

Med et lydløst suk trak hun fingrene gennem det mørke hår og så tomt frem for sig. Lyden af skridt fangede hendes opmærksomhed og hun nåede lige at se op i tide til at møde et velkendt ansigt. "Olivia," hilste hun og kunne ikke helt undgå at lyde bare en smule overrasket over at se krodatteren der. Det var immervæk længe siden, de sidst havde set hinanden.

[Olivia Krodatter]

Det var længe siden Olivia sidst havde set Gina , og af ren sikkerhedsmæssige grunde tog hun et lille skridt bagud. Det var kun få ord hun havde delt med Gina hidtil, så hun forholdt sig roligt. Det ville være dumt at pisse hende af.

Olivia hævede begge hænder op foran hende for at vise hun var tomhændet og for at kunne holde Gina lidt væk. "Jeg ville tale med Ralf, men han kom aldrig." Det lød dumt. hvad vidste Gina egentlig om hendes aftale med Ralf? "Jeg gik bare rundt, kiggede." forsikrede hun. Men Gina regnede vel heller ikke med, at Amos havde sendt en kropige for at udspionere?

[Gina Hugorm]

Kropigen hævede hænderne. Et mørkt bryn blev hævet. Det var ikke ligefrem fordi hun nogensinde havde følt sig truet af hende. I en kamp var hun temmelig sikker på at kunne gå derfra uden mere end et blåt mærke.

Hendes ord var langt mere interessante og hun tvang minen til at forblive neutral, udtryksløs. "Ralf?" spurgte hun alligevel og tog et enkelt skridt tættere på.

[Olivia Krodatter]

Olivia mærkede en trang til at tage endnu et skridt bagud, da Gina gik tættere på, men bed det i sig. Det ville være dumt at blive ved med at flygte. "Ralf og jeg plejede at have en aftale." måske var alt dette alligevel en dum ide. Men hvem havde hun over ved ravnene? Den eneste der faktisk holdt af hende, havde valgt høgene frem for ravnene. Amos så hende alligevel aldrig, Amina skulle bare træde ind i krostuen så vendte alle blikket mod hende. Det var ikke fair!
Der var så mange ting Olivia gjorde men aldrig fik ros for, og i dag havde igen været slem!

[Gina Hugorm]

"Ja?" svarede hun roligt uden at gøre antræk til hverken at trække sig tilbage eller gå tættere på. I stedet blev hun tilsyneladende tålmodigt stående, mens tankerne rasede. Ralf burde have fortalt hende om en sådan aftale, så hun kunne have fortalt ham, at det var en komplet tåbelig ide. Armene blev lagt over kors.

[Olivia Krodatter]

Det virkede ikke til at Gina kendte til deres aftale. Det undrede hende lidt. Nu kunne hun så ikke finde ud af om Gina med sit "Ja?" hentydede til at hun skulle uddybe. Omvendt, hvad var det værste der kunne ske? Olivia trak mentalt på skuldrene "Vi havde en aftale om at jeg kunne tjene på at give ham oplysninger." forklarede hun så og så mere roligt på Gina måske hun ville overtage aftalen? Måske hun kunne betale bedre?

[Gina Hugorm]

Det var ikke en aftale, hun var meget for, men det kunne jo også være, at Ralf vidste mere om pigen, end hun selv gjorde. "Og I havde en aftale om at mødes nu?" Blikket gled vågent over hendes skikkelse. Det var ikke meget, hun havde forandret sig, siden Gina havde haft sin daglige gang på Duen.

[Olivia Krodatter]

Det var ikke fordi de skulle mødes lige nu, så det måtte blive et nej, men det var lige nu hun havde brug for at komme ud med sine frustrationer og få nogle fine ting til sig selv. "Måske har han ikke modtaget mit tegn." sagde hun med at træk på skuldrene "Men der var ting jeg håbede at kunne sælge ham." Mon det var muligt at lave samme handel med Gina Hugorm i stedet? hun vurderede pigen lidt. "Men hvis du er interesseret, kan vi da lave en handel i stedet?"

[Gina Hugorm]

Ting? Det var længe siden, Gina havde interesseret sig for ting og hun kunne ikke se, hvorfor det skulle starte nu. "Det er længe siden," konstaterede hun i stedet. "Hvordan har din familie det?" Det var godt tre år siden, Duens tidligere ejer, Oluf, var gået bort og havde overladt det Olivias far, så Gina kendte det meste af pigens familie.

[Olivia Krodatter]

Olivia begyndte at mærke den kriblende fornemmelse i fingrene hun altid fik, når hun var ude og sladre og håbet om prisen hun kunne få for det. Hun fik mere af sin forretningsstemme på og talte så igen "Det kunne jo være du var interesseret i lidt viden om, hvad der sker på Duen? Til en hvis pris selvfølgelig." uden at nidstirre Gina kiggede hun alligevel ganske fast på hende.
så løsnede hun blikket lidt, da snakket faldt på familien. "De har det vel godt." Hun gad ikke rigtig snakke med sin far efter at han havde taget hende af al aften arbejde, angiveligt fordi hun gav for mange friheder og havde skabt problemer.

[Gina Hugorm]

Hun havde ikke tænkt sig at lege kræmmer med pigen, men samtidig kunne informationer vel være ganske godt. Ikke at hun havde tænkt sig at betale for noget ligegyldigt. Derfor trak hun på skuldrene. "Hvorfor render du rundt med informationer om den mand, der reddede dig?" Som hendes familie havde tjent Amos, vidste de alt om alle på Duen.

[Olivia Krodatter]

Bare tanken om Amos, gjorde hende irriteret. Han var så blind og dum at det halve kunne være nok. Fuldstændig ligeglad med hende! Så kun Serena og Amina. Glemte alt om hvad hun igennem årene havde gjort for ham. "Det er nu ikke ham jeg har informationer om. ikke direkte hvert fald." Hun kunne ikke fortælle noget uden at sikre sig hun fik noget igen. "Fordi jeg er træt af måden de behandler mig på." Hun var ikke nogen lille pige, der skulle holdes udenfor. Hun kunne snildt være med i hvad der skete.

[Gina Hugorm]

Der kom lidt farver i Olivias kinder ved spørgsmålet og hun gættede sig til, at pigen måtte rende rundt med nogle ømme tæer. Det kunne jo sagtens komme dem til gode, hvis hun lod sin loyalitet påvirkes af hvilke stridigheder, der nu måtte være.

"Jeg er ikke interesseret i historier om alle de løsgængere, der nu måtte være på Duen." Skulle hun afgive nogen løfter om betaling, skulle det være informationer fra inderkredsen - hvis Olivia da havde adgang til den slags viden.

[Olivia Krodatter]

Måske havde hun fanget Ginas interesse men hun var stadig ikke sikker og fortsatte derfor med at være forsigtig i sine udtalelser. Hun ville være sikker på at få noget for sine oplysninger og sikre sig et værelse, hvis ikke længere hun kunne bo på Duen. "hvem snakker om løsgængere? Hvad kender du til Amina?" hun havde fortalt Ralf at Amina var ny helbreder hos Amos, men hvad mere vidste hun mon?