Regnvejrsdag

[Miya Tigerlilje]

Terryn Øksehugger

Selvom det havde været et frygteligt regnvejr, havde Miya alligevel været ude i gaderne. Hun havde nu boet på Den skøre Abe i to måneder, og havde da tjent et par skillinger. Disse havde hun nu netop brugt på en lille gave til sin bror, for at vise at hun satte pris på alt det han havde gjort hende.
Hun havde valgt at bruge pengene på en Bjørn udskåret i træ, fordi den fik hende til at tænke på Terryn.

Hun skyndte sig tilbage til kroen, men var allerede gennemblødt fra top til tå. Igennem krostuen gik det og direkte op på deres fælles værelse. Hun havde været glad for at hun fortsat måtte sove hos Terryn frem for helt alene. Indenfor sad Terryn og slæb sine økser, som han så ofte gjorde det. Hun sendte ham et smil da han kiggede op. "Hej"
Så vente hun sig over mod sengen og trak det våde tøj af sig. På de bare arme lyste de hvide ar, og da hun vred sit hår for det værste vand lyste også det store lange ar hun havde på venstre overarm. Det hun ellers normalt gjorde alt for at skjule.

Hun fandt tørt tøj frem, fik det trukket over hovedet og vendte sig så igen mod sin bror.

[Terryn Øksehugger]

Terryn sad på sengekanten i sit nye værelse på Den Skøre Abe. I sin ene hånd lå en af de to økser, og i den anden en slibesten, der i lange, kærlige bevægelser bevægede sig over våbenets klinge. Lyden blandede sig med resten af livet på kroen - der var godt fyldt op takket være det våde vejr - og Øksehuggeren bemærkede derfor ikke, da der lød en raslen ved døren.

Da Miya trådte ind, stoppede bevægelserne, og de isblå øjne fandt hende. "Hej, Miya," svarede han og trak op i det ene smilebånd. Han skulle til at se væk, da søsteren begyndte at skifte, men tøvede. Det var ikke første gang, Terryn havde set den mørkhåredes ar, men han havde aldrig set det lange, hvide ar der løb over hendes overarm. De mørke øjenbryn trak sig sammen, og han slog blikket ned.

"Vigtige ærinder i regnvejret?" Øksehuggeren lød lige så munter, som han altid gjorde, og han begyndte at slibe sin økse igen.

[Miya Tigerlilje]

Det var rart med tørt tøj, hun rystede håret lidt og samlede så det våde tøj sammen, så hun kunne hænge det om, mens hun gjorde det, lavede hun en underlig bevægelse, hvor hun hurtigt fik hånden under tæppet og ud igen. Derpå hang hun det våde tøj over stolen, så det kunne tørre.

Hun smilede til sin bror, smilene havde taget til over den senere tid og var ikke længere så trist og bange som før. Hun trak på skuldrene "Det var vigtigt for mig hvert fald" igen stak hun hånden ind under sengetæppet. Da hun trak den ud smilede hun om muligt endnu mere og gik over og satte sig ved siden af sin bror. "Til dig, fordi du passer på mig" hun åbnede hånden, og viste ham dermed den lille træbjørn, som var en gave til ham.

[Terryn Øksehugger]

Terryn bemærkede ikke, da den mørkhårede stak hånden under tæppet. Han var opslugt af sine egne tanker, og det var lidt af et tilfælde, at han registrerede søsterens svar, selvom han var den, der havde stillet et spørgsmål. "Mm," svarede han, men så først op, da han mærkede en vægt ved sin ene side.

De blå øjne så fra søsterens ansigt til hendes hånd. Der gik et øjeblik, før han registrerede den lille træfigur, og et bredt smil fandt vej til hans læber. "Er den til mig?" spurgte han glad og samlede figuren op med sine smudsige fingerspidser. Han vendte og drejede træstykket og fandt derefter den mørkhåredes ansigt med blikket igen. "Hvor er den flot," sagde han smilende og lagde en arm om hendes skuldre. "Tak."

[Miya Tigerlilje]

Det med at få et kram, var stadig ikke noget hun var helt tryg ved. Godt nok var han hendes bror, men kram og for meget fysisk kontakt gjorde hende ret nervøs, hun slap ham derfor hurtigt og trak sig lidt væk. Ubevidst begyndte hun med højre hånd at knuge om sit venstre ærme.

Imens kiggede hun op ham. "ja den er. Endelig har jeg tjent nok til den. " hun kiggede ned på sin hånd og slap ærmet, som for at skjule hvad hun havde haft gang i. "jeg så den for noget tid siden og tænkte på dig. Så jeg besluttede du skulle have den." det var tydeligt at det betød meget for hende at give ham bjørnen, vigtigere end det at hun nu ingen penge havde.

[Terryn Øksehugger]

Terryn mærkede søsterens modvilje og trak sin arm tilbage. Han så ned på træfiguren. "Det havde du ikke behøvet," svarede han, da hun havde talt færdigt og så på hendes ansigt. Øksehuggeren granskede den mørkhårede lidt, før han faldt tavs. Lydløst puttede han bjørnen i en inderlomme - der ville han altid have den, så han kunne mærke sin søster tæt på. Stille sad Terryn i sine egne tanker. Han havde lyst til at spørge ind til søsterens ar på armene, men efter at have fået gaven af hende, kunne han ikke få sig selv til at ødelægge stemningen. Han vidste dog ikke, hvad han ellers skulle sige, og begyndte langsomt at slibe økseklingen i stedet for.

[Miya Tigerlilje]

Miya fik en rynke mellem brynene, hun forstod ham ikke. "var der noget andet du hellere ville have?" noget skulle hun jo give ham, det var sikkert.

Det var svært, hun havde stadig ikke meget at bruge dagen på og når han så sad og sleb sine økser, vidste hun ikke helt, hvad hun skulle gøre. "Terryn, jeg..." men hendes stemme forstummede igen, hun vidste ikke hvad hun skulle sige. ".. du skal bare vide at jeg er glad for at jeg må være her" afsluttede hun så og kløede sig lidt i håret. Hun ville ønske hun kunne gøre mere for ham, men hvad?

[Terryn Øksehugger]

Terryn så først forbløffet op ved søsterens ord, hvorefter et mildt smil fandt vej til hans læber. Han var stoppet med at slibe. "Det ved jeg," svarede han forsikrende og så ind i hendes øjne. "Og der er intet andet, jeg hellere vil have," fortsatte han roligt og lagde sin ene hånd mod brystet, hvor den lille træfigur gemte sig bag stoffet. "Med denne kan jeg altid have dig nær," afsluttede han, men tøvede så.

"Jeg må bare spørge, Miya ..." Øksehuggeren sænkede hånden igen og ignorerede den nervøse fornemmelse i hans mave. "Hvorfor har du alle de ar?"

[Miya Tigerlilje]

Miya kiggede væk ved broderens spørgsmål, hun var ikke glad for det emne, hun ville ikke såre ham. Der var stille længe, mens hun tænkte over hvad hun skulle svare, hvad turde hun at sige. "Det er...jeg har fået det ved kurveflet" det var tydeligt at høre hun havde forsøgt at sige sandheden, men så alligevel vendte det over i en løgn. Kurveflet var normalt ikke så farligt at man kunne skære sig på det.

[Terryn Øksehugger]

Terryn betragtede Miya, som hun faldt tavs. Han lod hende tage sin tid til at svare, men da hun gjorde, behøvede det ikke et geni til at regne ud, at hun ikke fortalte sandheden. Men Øksehuggeren var tålmodig, og han åbnede roligt munden.

"Du kan godt fortælle mig, Miya," sagde han og så afventende på søsteren.

[Miya Tigerlilje]

Selvfølgelig troede han ikke på hende, og spurgte ind igen. Miya blev igen tavs, mens hun tænkter over hvad hun skulle sige. Efter noget tid åbnede hun munden. "det.. er.. min straf for hvad jeg har gjort" forklarede hun så. Hun havde ikke lyst til at uddybe det, men det var også rart nok at dele det.

[Terryn Øksehugger]

Terryn trak undrende øjenbrynene sammen. "Hvad har du gjort?" spurgte han, stadig i et roligt toneleje uden at virke fremfusende. De blå øjne granskede søsterens ansigt. Hun kunne umuligt have gjort noget så slemt, der var sådan en straf værd, tænkte han for sig selv, men samtidig kendte han jo ikke noget til hendes fortid. Øksehuggeren var dog ikke overbevist af den sidstnævnte tanke, og den forsvandt hurtigt igen.

[Miya Tigerlilje]

Miya begyndte efterhånden at blive bleg, der var ingen vej uden om denne gang, og hun var sikker på, at Terryn ville hade hende, når hun fortalte hvad hun havde gjort.
Hun kiggede ned i sine hænder da hun fortalte. Hun kunne ikke holde til at se hans reaktion. "Det er for hver gang jeg har såret min mor." forklarede hun så endelig. "jeg var bange for hun fandt ud af det hver gang, så arene eller sår var det jo den gang, sørgede for at flytte fokuset" det havde fungeret rigtig fint for hende og havde været en fast del af slutningen af hendes barndom fra hun var 10 år til hun blev 17. Moren havde aldrig opdaget, hvad der egentlig foregik.

[Terryn Øksehugger]

Terryn kunne mærke, hvordan det trak sig sammen i hans mave, og hans første instinkt var at slå armene om lillesøsteren. Han flyttede sig dog ikke ud af stedet, men betragtede den del af hendes ansigt, der ikke var tildækket af det mørke hår. Han sad stille i et lille stykke tid, før han skilte læberne ad.

"Hvad gjorde du mod mor?" spurgte han blidt og håbede inderligt, at søsteren faktisk ikke havde gjort deres mor noget ondt.

[Miya Tigerlilje]

Hun knyttede hænderne, hårdt, mest for på den måde at bore neglene ind i håndfladerne. Det var et forsøg på at trække fokus over på en fysisksmerte, frem for den der nu voksede frem i brystet på hende.

Hun hadede Terryn spørgsmål, hvordan skulle hun svare på det? Hun havde aldrig nævnt dette her for nogen før, så hun var i tvivl om, hvordan hun egentlig skulle sige det. "Emmet han valgte mig over mor." det var flovt og en tårer var begyndt at samle sig i øjenkrogen, mest af frygt, for hvad Terryn ville sige til det. "han gav mig kys og kram, viste mig hvordan jeg skulle gøre, og sådan udviklede det sig som jeg blev ældre" skammen lyste ud af hende og hun var så flov over at hun havde gjort det mod sin mor.