Svaret af Jonathan af Condia on Apr 15, 2014 19:36:33 GMT
Den 14. april, år 525 M.T.
Det var en uge siden den del af den tortallanske hær, der skulle til Rodlund, havde forladt Dannefortet ved grænsen til Tyra. De havde endnu et godt stykke vej at rejse og turen gik ikke via hovedvejen. Den var mere besværlig og burde være mindre befærdet, men krigens komme havde sendt flygtninge helt fra Tyras østlige egne helt tæt på Tortall. Selvom grænserne ikke havde rykket sig siden Marens første indtog, frygtede befolkningen rettelig hvor hurtigt det kunne ændre sig. De kendte til landets skrøbelige forsvar. Fandt Maren først en måde at invadere sumpene på, ville resten af Tyra ikke have en chance. Netop det, havde de dog indtil videre vist sig ude af stand til og Jonathan følte sig endnu temmelig sikker på, at han og hans følge blev sendt til Tyras mest beskyttede sted.
Det, og det tab, der efterlod ham med en tom følelse i maven, havde haft sin indvirkning på hans humør. Hele følget var klar over, at Kronprisen var utilfreds og ud over hvad der var nødvendigt, forsøgte de i al diskretion at undgå at komme på tværs af ham. Ganske fornuftigt af dem, men enormt irriterende for Jonathan, der ikke havde nogen at lade sin irritation gå ud over.
Han stod og betragtede den nyopsatte lejr, hvor telte stadig var ved at blive hejst og bålfade sat i gang, så aftensmaden kunne tilberedes. Havde man ikke anet hvem han var, kunne man stadig ane, at dette var en mand af betydning. Der var en hvis ejerfornemmelse i hans blik – og ganske rigtigt; han kommanderede hele følget under Majestætens ordrer.T a g : Emry af Masbo