Et pusterum fra søstre og forlovede

[Tristen af Piratklippen]

Lalia af Sigisfelt

Tristen misundede alle de ridder der var ude i verden og lave ridderting. Han havde fået nok af at være hjemme. Nok af sin søster som hele tiden rendte rundt med Ridder Silas og nok af Komtesse Cierra som ikke var til at blive klog på. I alt hans selvmedlidenhed, valgte han derfor at tilbringe aftenen på Tågelygten, måske han der kunne komme i bedre selskab, og dermed på andre tanker.

Han trådte ind på den hyggelige kro og bestilte hurtigt et krus mjød. Da han kiggede sig rundt i lokalet efter et sted at sidde, så han en person han ikke havde regnet med at gense allerede. Blikket fik ham dog til at smile. Men kruset i hånden gik han over mod bordet. "Lalia, allerede tilbage?" Han hævede kruset til en skål med hende og tog plads i en tom stol.

[Lalia af Sigisfelt]

Lalia havde været tilbage i Corus et par dage. Der havde været ting at sørge for, da hende, Galeron og Ravenna havde indtaget familien Ravntofts hjem igen. Og hendes værelse lignede nu sig selv igen, akkurat som da hun forlod det. Rodet, tilpas nok til at gøre tjenestepigerne frustrerede.

Men hun havde fået en friaften, og var taget sammen med en gruppe andre væbnere, som de havde fulgtes med til Corus, ned på Tågelygten. Der var som altid liv og glade dage. Hun hørte historier om, hvad der var sket i Frølund, siden hun havde været der, og hun fortalte om hvad der var sket i Ravntoft. Da hun hørte en velkendt stemme, havde de allerede været i gang længe. Hun kiggede op, og fik øje på Tristen. "Giv lige plads Matt," sagde hun, og skubbede til en af de andre væbnere. Hun skålede med Tristen, og de andre, inden han tog plads. "Vi kom i forgårs," svarede hun med et skuldertræk.

[Tristen af Piratklippen]

Det var virkelig rart at se Lalia igen. Det gav ham lidt en tryghed og følelsen af ikke helt at stå så alene. Den sidste tid havde været træls med Alycia, Silas og Cierra alle som virkede til at have problemer han skulle løse og ting at dele med ham.

Han satte sig da der blev plads til det. Havde nok egentlig håbet på at de kunne snakke selv, men selskab var også meget hyggeligt. "i forgårs? Det var jeg ikke klar over. Men jeg er glad for jeg rendte på dig. Havde I en god tur?"

[Lalia af Sigisfelt]

Hun tog en slurk af ølkruset og nød hver en dråbe, der gled ned i ganen på hende. "Galeron skulle ordne noget her i hovedstaden," fortalte hun, og havde absolut ikke noget imod det. "Men ja. Turen var uden problemer. Vi stødte på en gruppe riddere, der var på vej hjem fra Frølund," og det var de væbnere som sad omkring dem. "Heldigvis er Galerons søn så stor nu, at vi ikke skulle gøre så mange ophold." Det havde kun taget end ag ekstra. Heldigvis.

[Tristen af Piratklippen]

Han nikkede og drank af sin mjød, hvorefter han hilste lidt nærmere på de andre ved bordet. "Dejligt at høre det gik uden problemer." lød det smilende fra ham. "Hvor længe bliver du så i Corus?" Han havde brug for hende hjælp til både søster og Cierra, en hjælp han ikke rigtig kunne spørge efter under andres påhør.
Jo angående hans søster kunne han godt, men ikke Cierra.

Han sukkede let og lænede sig lidt tilbage. "Min søster har fået en ide om at hun skal forloves hurtigst muligt. Gæt engang, hvem hun har slået øjnene ned på?" Det var måske nok hans skyld at hun endte med Ridder Silas, men han havde ærligt talt ikke regnet med at de ville bryde sig spor om hinanden. Nu lod det til de kom godt ud af det sammen. Delvist, Silas havde trods alt sendt hende grædende hjem, så Tristen måtte trøste hende.

[Lalia af Sigisfelt]

Hun trak på skuldrene. "Han har ikke sagt noget," svarede hun. Men hun forventede, at det varede noget tid. I hvert fald bare indtil hun havde fået sit skjold til midvinter.

Ved hans spørgsmål så hun forvirret på ham. Hun havde aldrig mødt hans søster, og kendte derfor ikke til dennes præferencer for mænd. Så hun endte bare med at trække på skuldrene. "Aner det ikke," svarede hun. Hun havde ikke været i Corus i flere måneder, hun anede ikke, hvad der skete i hovedstaden.

[Tristen af Piratklippen]

risten håbede på, at det i det mindste blev et par måneder, hun ville være her. "Jeg håber ikke du skal afsted lige foreløbig. Her har godt nok ikke været mange hjemme." Det havde faktisk været ganske tomt her. Elisia og Gilbert var afsted og Lalia havde også været det. Det var måske alligevel ulempen ved at blive ridder, så blev man ikke trukket med andre rundt i verden, og når man så samtidig stod overfor et ægteskab, var der heller ikke mange bud direkte. Måske hvis han fik sig en væbner?

Tristen afgav et lille suk, før han svare på, hvem Alycia havde kastet sig over. ".. Ridder Silas af Hamin. Som om jeg ikke allerede har nok problemer med ham." Det værste var næsten at hun var begyndt at opføre sig som en rigtig nyforelsket pige. Den del var nok egentlig det der var sværest for Tristen. Hun var om muligt blevet endnu mere utilregnelig.

[Lalia af Sigisfelt]

Hun trak let på skuldrene. "Jeg tror det ikke. Jeg får mit skjold til midvinter, så vi ville ikke kunne nå særlig langt. Højst en måned i Frølund, hvis det skulle blive aktuelt," kommenterede hun. Galeron var endnu ikke helt klar til kamp endnu. Og det lod til at passe ham fint, at være hjemme hos sin søn og hustru.

Hun løftede et øjenbryn, da Tristen fortalte om Silas. "Jamen dog," sagde hun og tog en tår af øllen. "Han er om sig," fortsatte hun, og vidste ikke helt, hvad hun skulle sige. "Men hvorfor skulle han ikke være god som mand for hende?" Spurgte hun. Så godt kendte hun heller ikke Ridder Silas.

[Tristen af Piratklippen]

Tristen smilede lidt for sig selv. Det var rart hun kunne være hjemme lidt, mon så ikke nok han skulle kunne få tid til at søge hjælp hos hende før eller siden. Han smilede bare "Åh ja, tiden nærmer sig. Glæder du dig til at få dit skjold?" Det var nok det dummeste spørgsmål man kunne stille en væbner. Måske var nogen nervøse og spændte, men alle glædede sig vel til at kunne kalde sig ridder?

Han kørte opgivende fingrene igennem håret og rystede det godt igennem. "Netop om sig! Men behøver han vælge både Komtesse Cierra og min søster?" Netop det var samtidig også svaret på hendes næste spørgsmål "Han er sådan om sig. Skal jeg lade ham forlove sig med min søster, hvis han render og ligger med andre bag hendes ryg?" Han ville ikke kunne bære at søsteren fik et sådant liv.

[Lalia af Sigisfelt]

Hun trak på skuldrene over hans spørgsmål. "Lidt," svarede hun. Men aller mest var hun nervøs. Og spændt. Men det var noget hun kun ville dele med Galeron. Han var trods alt hendes ridderherre, og den mand hun havde tilbragt mest tid sammen med udover hendes far.

Hun anede ikke, hvordan hun skulle reagere på hans udbrud om, hvorfor Silas valgte både hans søster og Cierra. Hun havde selv sendt Silas efter Cierra. Men hun havde intet med søsteren at gøre. Dog kneb hun øjnene lidt sammen, ved det sidste han sagde. "Du skal vel ikke give din søster tilladelse til at forlove sig? Det er vel hendes egen sag, om hun vil have Silas eller ej?" For i hendes ører lød det som om, at det var Tristens pligt, at lade hende forlove sig. Ved Gudinden, noget vås.

[Tristen af Piratklippen]

Tristen smilede og satte en knytnæve i skulderen på hende som altid "Det skal du nok klare" Han var faktisk overhovedet ikke i tvivl. Lalia havde altid været med end ham til så mange andre ting, så hvorfor ikke også her.

Det var ikke lige den reaktion Tristen havde håbet på da han fortalte videre om Silas, og det startede da også en snert af irritation. "Nej selvfølgelig skal jeg ikke give lov, men jeg er vel nød til at sørge for hun ikke gør noget dumt? Du ved beskytte hende lidt?" Han vidste det ikke helt. Men siden han havde set hende græde sådan, havde han været meget bekymret for sin søster.

[Lalia af Sigisfelt]

Da Tristen omformulerede sig, nikkede Lalia. "Men hvordan vil du gøre det? Hvis hun er så frygtelig ramt, som hun er," hun trak lidt på skuldrene. "Vil hun være i stand til at tage imod sandheden omkring Silas, med mindre hun ser den med sine egne øjne? Jeg mener," hun afbrød sig selv og tog en slurk øl for at klare halsen. "Måske vil hun tro, du bare taler dårligt om Silas, fordi du ikke kan lide ham. Du bliver nødt til, at vise hende sandheden. Uden at hun naturligvis opdager, det var planen fra starten af," hun havde selv problemer med at holde sin egen søster i snor. Og hendes søster mindede lidt for meget om Silas.

[Tristen af Piratklippen]

Tristen vejede det lidt i hovedet. Der ting der talte både for og imod. Godt nok var Ridder Silas ikke den bedste mand, men han havde trods alt vist nogle gode sider den dag Cierra og Alycia kom op at toppes. Han sukkede derfor dybt og tog en ordentlig slurk af sit krus, før han fortsatte.
"Jeg ved det faktisk ikke. Det ville måske nok være en god ide at vise Alycia, hvem han virkelig er,
men hvordan gør jeg det?" Han tøvede lidt og kiggede så på veninden. "Desuden har jeg også problemer at slås med i forholdt til Komtesse Cierra. Hun vil giftes nu til vinter." endnu et suk. Han var ikke klar til at blive gift, og han havde ikke megen forstand på det med brudenatten. Han kunne ikke være en ridder og så ikke have styr på det.

[Lalia af Sigisfelt]

Hun trak på skuldrene. "Det ved jeg ikke," svarede hun. Det var ikke lige hendes afdeling af afsløre charlataner. Hun havde ingen erfaring indenfor det. Generelt kærlighedslivet var stadigvæk en gåde for hende. "Du må finde på noget," tilføjede hun og kunne virkelig ikke bidrage med flere idéer.

Da han fortalte om sine bryllupsplaner løftede hun det ene øjenbryn. "Jamen, du ville jo have det flyttet? Og nu har hun gjort det? Men det er ikke godt nok alligevel?" Hun forstod ikke mænd. Tristen havde brokket sig over, at Cierra havde ønsket et bryllup allerede denne sommer, men han havde været imod. Men selv nu hvor komtesse havde flyttet det... Og mænd påstod, at kvinder var utilregnelige?

[Tristen af Piratklippen]

Han drak lidt mere, der var så mange frustrerende tanke i hovedet på ham. "Jo jeg ville gerne have det flyttet, men jeg er jo ikke klar il at gifte mig uanset. Hvordan skulle jeg du ved.." Han kunne ikke rigtig fuldføre sin sætning i andres påhør, det var simpelthen for flovt. De mange frustrationer hobede sig op og han drak mere af sit krus. Kunne det hele ikke bare være nemmere. "Lala, jeg ved jo intet om bryllupper og nu vil Komtessen også at jeg skal lære hendes form for politik og indblanding deri. Hvorfor ikke bare være som man er og drage på eventyr?"