Glædeligt gensyn

[Alycia af Piratklippen]

Silas af Hamin
Alycia havde brugt det meste af formiddagen på at gøre sig klar. Normalt tog det hende ikke mere end 20 minutter men idag havde hun været ubeslutsom. Hun kunne ikke finde ud af hvilken kjole hun skulle have på, om håret skulle være oppe eller nede, hvilke smykker. Hun vidste godt det var dumt. Han var sikkert ligeglad men hun ville stadig gerne vise sig fra sin bedste side. Hun havde til sidst besluttet sig for en mørkegrøn kjole. Håret var løst og om hendes hals hang en enkel dog elegant halskæde i guld.

Hun satte sig i stuen. Hendes blik blev ved med at søge mod uret og hun kunne slet ikke koncentrere sig om sin bog. Han måtte gerne bare komme og hente hende. Hun hadede at sidde og vente, især når hun ikke vidste hvad de skulle. Det var nærmest direkte tarveligt. Hun var endelig faldet til ro og begyndt at læse da det bankede på døren og hun måtte holde sig fra at hoppe op af stolen. Hvad gik der dog af hende? Hun kunne dog ikke lade være med at smile da tjeneren åbnede døren og hun hørte Silas stemme.

[Silas af Hamin]

Det var gået nogle dage siden deres sidste møde. Silas havde efterhånden fået styr på sine tanker igen, de blev ikke længere hele tiden afbrudt af Alycia, men nu var det tid til det møde der havde ventet om.
Han tog sig selv i at glæde sig og det var da også med muntert sind, at han at drog afsted for at møde Alycia af piratklippen. Han var lidt spændt på om Tristen ville følge med igen i dag, eller om det denne gang ville være en anstandsdame. Det måtte tiden vise.

Han standsede udenforhuset, hvor han bankede på og kort efter blev han budt indenfor og ført ind i den stue, hvor Alycia sad og ventede. Denne gang bukkede han fornemt for hende "Komtesse Alycia, det glæder mig at se Dem igen."

[Alycia af Piratklippen]

Hun lagde bogen fra sig da han trådte ind i stuen og hendes smil blev kun bredere. "I lige måde Ridder Silas" hun rejste sig og nejede overraskende elegant. Normalt snublede hun over et eller andet, typisk hendes egne fødder. "Vil de fortælle mig hvad vi skal nu? Jeg har været ved at gå ud af mit gode skind af ren nysgerrighed" hun nikkede let til den ældre dame der havde stillet sig i hjørnet. At være alene ville jo være upassende.

[Silas af Hamin]

Hvad de skulle nu? Det var ikke fordi han havde planlagt det helt store. Han kløede sig derfor lidt i nakken og forsøgte at finde på noget godt det på stedet. "Jeg tænkte vi kunne gå en tur.
Jeg keder et smukt område her omkring, så kunne jeg lære Dem bedre at kende." Det måtte vel gå. Han blev dog en anelse ærgerlig over at se anstandsdamen i hjørnet, men selvfølgelig skulle den slags overholdes for en arving af familien.

[Alycia af Piratklippen]

Hun så kort tænksom ud. Hun havde ikke regnet med en gåtur men hun skulle da ikke klage. "En tur lyder godt. Så kan jeg også få lov til at se hvad de finder smukt" sagde hun i et let drillende tonefald selvom hun faktisk var nysgerrig. Hun hankede en smule op i skørterne og så afventende på ham. "De kender vejen" sagde hun muntert.

[Silas af Hamin]

Han rystede ganske let på hovedet af hende med et lille smil. Hvad var det med hende og drillende kommentarer? Det fascinerede ham mere end hvad godt var. Udad til lod han det dog bare være en høfligt smil, mens han mindede sig selv om at det ikke gik at han begyndte at nære følelser for komtessen, skønt det efterhånden var svært at lade være.

"Sandt. Kom vi skal denne vej" De var kommet udenfor nu og han ledte hende i retningen af den grønne eng der var i nærheden. Her var dejligt frit og på en varm sommerdag, var det et smukt syn med den grønne eng, mod den blå himmel. Nogle fugle kviderede på himlen.

[Alycia af Piratklippen]

Hun rynkede panden. Tidligere havde han drillet tilbage, nu var det bare et høfligt smil. Hun gengældte hans høflige smil inden hun fulgte med ud af huset. Hun kastede et kort blik over skulderen for at sikre at den ældre kvinde var med.

Da de nåede engen blinkede hun forundret. Hun havde ikke været klar over at der var så smukt et område lige i nærheden. Et lille smil gled over hendes læber og hun stod med et betaget blik og betragtede omgivelserne. Der var virkelig smukt, det havde han ikke taget fejl af.

[Silas af Hamin]

Han smilede da han fik øje på hvordan hun stod og betragtede marken. Det lille smil der voksede frem på hendes læber var hele turen værd. Han holdte hænderne op foran sig så tomler og pegefingre dannede en firkant, som en anden kunstner, hvor igennem han kiggede på hende. "Bestemt at dette billede ville være det smukkeste jeg længe har set." Så lod han armene falde og han smilede til hende. Han bukkede sig ned og plukkede en lille lilla blomst, som han efterfølgende gav til hende. "Fortæl mig lidt mere om Dem selv." Han var nysgerrig på hvem hun rent faktisk var. "Noget andet end at De mangler en at forlove Dem med, eller at De kan blive sur som en tyr" Han grinede lidt ved det sidste.

[Alycia af Piratklippen]

Hun lo over hans kommentar. Den var god med ham. Han havde sikkert set massere af smukke steder og sikkert i følgeskab med smukkere komtesser. Hun kommenterede dog ikke på det. Der var ingen grund og desuden var hun bange for at stamme. Hun tog med et smil imod den lille blomst og satte den i håret. "De lader aldrig min fortalelse om min så kaldte tyr blive glemt gør de?/b]" sagde hun muntert. Hun så tænksom ud da han ville vide mere om hende. Hvad skulle hun sige? "Hvad vil de vide?" hun follede igen hænderne foran sig og betragtede ham afventende.

[Silas af Hamin]

Silas trak på skuldrene "Det gør jeg nok ikke. Medmindre De ønsker, at jeg lader den ligge. Men det gør Dem nu lidt spændende, at jeg ved, De har en tyr i Dem." Forklarede han sig. om dette samtidig kunne være en lille hentydning til hans svar omkring hvad han søgte i en at forlove sig med, det var ikke til at vide, jo hans vidste det, men den information holdte han for sig selv.
"De fortalte mig, at De holdte af at læse. Hvad læser De?" Spurgte han så. halv af interesse halv blot for at snakke om noget der var ikke direkte havde med de to at gøre. Sandheden var nok, at han var ved at tjekke, om hun kunne være den, han søgte til et ægteskab.

[Alycia af Piratklippen]

Hun kunne ikke lade være med at le over hans måde at udtrykke sig. Hun havde dog ikke intenstioner om at bede ham om at stoppe. Hvis der var en hentydning gik den over hovedet på hende, dem havde hun aldrig været god til at opfange.

Hun så straks begejsret ud da han spurgte ind til hvad hun læste. "Jeg er rigtig glad for heltesagn og eventyr fortiden. Romantiske bøger er også en favorit, men det er nok mest fordi jeg kan tale min min grandkusine om dem." sagde hun storsmilene.

[Silas af Hamin]

Silas rystede lidt på hovedet af hendes svar. Han kunne vel næsten have sagt sig selv, at hun læste eventyr, nu han kendte hendes broder. Hvad var der med den familie og eventyr? Det var vel sikkert de gener der var til rest fra Lady Alanna. Han lo let ved tanken, deres uforudsigelighed var noget helt særligt, og så selvfølgelig romantik, hun var vel komtesse. "Så hvad drømmer De om? komtesser der læser den slags bøger, plejer at drømme om ridderen på den hvide hest, at blive redet eller noget andet i den dur."han lavede en cirklende bevægelse med den frie hånd, som for at indikere "og så videre"

[Alycia af Piratklippen]

Hun lo. Hun drømte aldeles ikke om at blive reddet af en ridder på en hvid hest. Hun kunne rede sig selv kunne hun! Hun var vel efterkommer af Alanna."Tja. Ikke den her komtesse.
Jeg læser dem bare for hyggens skyld. " sagde hun med et skuldertræk. De romantiske bøger var meget søde og fik da også tankerne til at kredse om at finde kærligheden men hun agtede ikke at side i et tårn og vente. "Og hvad jeg drømmer om? Ærligtalt ville jeg gerne se verdenen. Eller læse historie og filosofi.." hun smilede. "Hvad med dem?"

[Silas af Hamin]

Hun blev ved med at overraske. Han var ellers sikker på, at han nu havde gennemskuet, hvilken komtesse hun var, men igen tog han fejl. Hendes drømme virkede dog lidt vage, men det skulle han ikke blande sig i. "Hvad jeg drømmer om? hmm.. Jeg drømmer om en dag at vinde en ridderturnering og så at få mit navn skrevet i historiebøgerne" svarede han overraskende ærligt. Det var ellers ting, han normalt ikke snakkede med andre om. Det var privat.

[Alycia af Piratklippen]

Hun sendte ham et smil og nikkede imens han talte. Det kunne hun sagtens forestille sig. "Det er jeg slet ikke i tvivl om vil ske. " hendes øjne var fulde af tillid til at hans drømme ville gå i opfyldelse. "Hvordan er det nu ridderturneringer fungere? Jeg faldt altid i søvn som lille når min far tog mig med. " sagde hun med et lille grin.