Udredninger

[Tristen af Piratklippen]

Cierra af Henlov
Tristen var lidt i syv sind over alt, hvad der pludselig var sket på meget kort tid. Han vidste ikke helt hvordan han skulle håndtere sagen og hvem han skulle lytte til. Det var derfor det var så svært det med kvinde. En frygt han ikke ligefrem havde plads til oveni alt dette her.
Han kastede et blik over på Silas, som var på vej over for at trøste Alycia, og Tristen måtte stole på at Silas havde styr på det.

Han vendte igen blikket mod Cierra, som nu havde sat i bevægelse. Han gik hurtigt op på siden af hende, og forsøgte sig med et lille forsigtigt smil. "Jeg beklager min Søsters udtalelser. Nådigfrøken Cierra. Hun glemmer somme tider at tænke sig om inden hun får tingene sagt" Forsøgte han sig forsigtigt til en start.

[Cierra af Henlov]

Hun standsede op, da hun var sikker på at ingen kunne høre deres samtale. "Deres søster, Ridder Tristen, fornærmede min familie personligt, efter jeg fortalte forskellen på, at De er en mand, og Ridder Silas blot er en ubehøvlet bondedreng," sagde hun og lod hænderne glide om bag på ryggen, hvor hun for hundredeogsyttende gang den dag borede neglene ind i håndfladerne på sig selv.

"Jeg fortalte hende, at rigtige mænd behandler kvinder med respekt," det var tydeligt at hun følte sig krænket af den anden kvindes ord. "Og efterfølgende fortolkede hun min stolthed over Deres opførsel som et udtryk for, at min familie ikke ejer medmenneskelighed. Og at min familie - på baggrund af noget, Deres moder en gang har fortalt hende - ikke kan føle kærlighed. Hun påstod, at jeg er usikker på mig selv, fordi jeg har brug for at ytre min stolthed." Det var faktisk sandheden. Hun havde ordret fortalt Tristen, hvad hun havde fortalt til Alycia om forskellen på de to riddere. At Tristen havde opført sig med manerer, hvorimod Silas' manglende manerer havde mindet om en simpel bondedrengs. "Hvis en fremmed, som De ikke kendte, sagde dette til Dem, og bagefter bød Dem på te, hvordan ville De selv reagere? Hvordan ville De have, hvis Ridder Silas havde påstået disse ting, om Deres familie?"

[Tristen af Piratklippen]

Tristen lyttede og lod blot Cierra tale uden at afbryde hende, han mærkede dog et lille smil, da han hørte, hvordan hun faktisk havde været på hans side og havde rost ham for at være en mand. Det måtte da være første gang. Han kommenterede dog ikke på det, det var en af de ting der skulle have lov til bare at ske uden videre kommentar, men han lyttede til alt hun sagde.

"Jeg ville nok blive usikker på dennes intentioner." Han trak dog lidt på smilebåndet over hendes eksempel med Silas, det var ikke lige det bedste, men han forstod dog ideen, der lå bag. Jeg tænker Silas har gjort rigeligt mod både jeg selv og min familie. De ved selv hvor tæt jeg var på at placere min knytnæve i hans ansigt efter, at han havde opført sig upassende i Deres selskab, og forsøgt at charmere sig ind på Dem " Han trak lidt på skuldrene over det. Det var svært helt at vide hvad han skulle sige. Det var trods alt hans søster på den ene side og hans forlovede på den anden.

[Cierra af Henlov]

Hun var ikke usikker på komtessens intentioner. Hun var ganske overbevist om, at Komtesse Alycia ville gøre alt for at ødelægge deres forlovelse. Blot fordi hun ikke selv kunne få en. Hun var jo tydeligvis en misundelig kvinde, der ikke kunne tåle, at Cierra var yngre, mere dannet og forlovet.

Hun fnøs, da han talte om Silas. "Så forstår De mine følelser. For det var nøjagtig sådan, Deres søster valgte at tale om min familie. Hun påstod, at stolte og ansvarsbevidste komtesser, ikke voksede op med en forælders kærlighed." Det kunne ikke være mere usandt. Cierra havde tydeligvis større forståelse for, hvordan livets spil foregik. Hun var en del af det, men havde så sandelig ikke tænkt sig at se på. Hun ville være en aktiv del af spillet.

[Tristen af Piratklippen]

Tristen trak vejret tungt, Der måtte være tale om en eller anden misforståelse. Ellers kunne han ikke se hvad det kunne være. "Min søster har det med at glemme at tænke før hun taler.
Jeg er sikker på hun ikke mener det så slemt." Tristen smilede stille til hende.
Han var ret sikker på, at han skulle være meget forsigtig med hvad han sagde for ikke at vække det monster der nogen gange var i Cierra.

Han tog blidt fat i hendes hånd. "glem Alycia, hun kender Dem ikke. Hun er nok blot blevet forvirret af den grund. Jeg ved , hvor dejlig De er." Han trak hende ind til sig og gav hende så et lille kys på kinden. Det var lidt et sats, men han var nød til at forsøge det.

[Cierra af Henlov]

Det måtte være en underdrivelse, at Alycia ikke tænkte, før hun talte. Kunne hun overhovedet tænke? Hun sagde ikke noget yderligere. Hun var stadigvæk rasende og havde ikke lyst til at diskutere den barnlige komtesse med Tristen. Det måtte vente, til hun fik Ermelia på besøg til te.

Da han pludselig trak hende ind i en omfavnelse, kom hun med et forskrækket udbrud. Hun forsøgte at slippe fri, men han var som altid langt stærkere end hende. "Ikke her Tristen!" Hviskede hun, da han kyssede hende på kinden. Ikke i fuld offentlighed!

[Tristen af Piratklippen]

"Bare rolig.. Her er ingen til at se det." Han slap hende dog igen og lagde hænderne om på ryggen. mens han gik overvejede han om han kunne gå et sted hen hvor de så kunne være mere private. "Jeg blev glad for at se Dem i dag. Men hvad lavede De egentlig her på træningspladsen?" Den del havde generet ham lidt. Hun havde vel ikke været der for at se på en eller anden hemmelig ridder? Kunne det være derfor han ikke havde hørt fra hende så længe?

[Cierra af Henlov]

Hun himlede med øjnene af hans ord. "Alle med øjne i hovedet kan se det, vi står midt på træningspladsen," påpegede hun, og løftede et øjenbryn da han begyndte at gå. Meget modvilligt fulgte hun efter ham. "Jeg kom for at tale med Dem," svarede hun med et skuldertræk uden at uddybe.

[Tristen af Piratklippen]

"Tro mig, ingen lægger mærke til os her, men jeg beklager det lille kys, Det skal ikke ske igen" om det var kys generelt eller bare i offentligheden lod han ikke til at uddybe. Han havde haft brug for det kys, og det var han overbevist om at hun også havde. Desuden havde det været ganske uskyldigt og på kinden, uden nogen havde været i nærheden.

Han stoppede igen ved hendes udtale, den overraskede ham en smule "De kom for at tale med mig? om hvad dog?" Han havde selvfølgelig sine ideer om det, men han kunne aldrig rigtig være sikker, når det galt Cierra.

[Cierra af Henlov]

Hun kommenterede ikke kysset yderligere. I stedet fortsatte hun med at gå, selvom han standsede. Hvis han ville have svar på sit spørgsmål måtte han følge med hende. "Det er da ganske normalt, at et forlovet par taler sammen," svarede hun, og slog ud med den ene hånd. "det kan være om hvad som helst," fortsatte hun og standsede op, da hun var kommet hen til porten, der førte ud fra træningspladsen.

[Tristen af Piratklippen]

Tristen indhentede hurtigt Cierra igen, dog rystede han lidt mentalt på hovedet. Det kunne godt være at det var normalt for forlovede par at tale sammen, men han kunne ærligt talt ikke huske en eneste gang hvor hun havde opsøgt ham. "De har helt ret." startede han så derfor ud og da de nåede til porten smilede han lidt, holdte den for hende som han selvfølgelig burde gøre og spurgte så "Hvad er det De ønsker at tale med mig om?" Hun hvade trods alt opsøgt ham, nu kunne hun få lov at fortælle hvorfor. Han havde ikke helt tilgivet hende for hendes opfølelse ved sidste selskab, han glemte bare at være sur på hende.

[Cierra af Henlov]

Naturligvis havde hun ret. Hun havde altid ret, sådan var det bare. Og endelig var han begyndt at indse det samme. Hun trådte gennem porten, som han havde åbnet for hende. "Jeg kom såmænd blot for at indvillige i, at holde brylluppet til vinter. Som De ønskede," fortalte hun og knejsede med nakken, mens hun gik videre.

[Tristen af Piratklippen]

"Bryllup?!" Tristen var slet ikke med. Var det ikke hende der ikke ville tale med ham sidst de mødtes, og nu valgte hun at opsøge ham på Træningspladsen, for at diskutere bryllup? Hvorfor ikke fint hjemme i stuen som de plejede med te? "Hvorfor vil De snakke om det nu? Sidst jeg så Dem kunne De ikke sende mig væk hurtigt nok?" Tristen var ærlig talt god forvirret. Det måtte være et eller andet han havde misforstået eller overset.

[Cierra af Henlov]

Hun lagde armene over kors. "Sidst De så mig, valgte De selv at forlade mig. Jeg sendte Dem ikke væk," konstaterede hun nøgternt. "Jeg sagde ikke noget om at De skulle gå," Tristen havde så sandelig selv valgt den løsning, da hun havde nævnt sin hovedpine. En hovedpine hun havde fået, fordi han åbenbart hver gang de tilbragte tid sammen skulle fortælle om sine følelser.

[Tristen af Piratklippen]

"Det kan godt være De ikke sendte mig væk, men jeg følte mig bestemt heller ikke velkommen" Sagde han så lige ud. Det var sådan det havde været. Hun havde kun haft fokus på sit tøj og sig selv og slet ikke været opmærksom på at han havde forsøgt at tale med hende. "Men godt så, lad mig høre hvad De har at sige omkring bryllup" Han gad ikke rigtig tage diskussionen med hende, så hun kunne ligeså godt bare fortælle hvad hun havde planlagt, så de kunne komme videre.