Hestehvisker?

[Amina Syerske]

Adam Rytter

Det var en skøn dag og solen stod skyfrit på himlen, Amina havde valgt at tage ud og se lidt af Corus, mest fordi hun var lidt træt af at være på Duen, men i særdeleshed også for at opleve eventyr. Iggy, hendes Ilder, var selvfølgelig med hende, og de nød begge friheden der alene.

De havde gået et godt stykke tid og blev så enige om, at det var ved at være tid til lidt frokost. Amina fandt sig en god sten i skyggen, som hun satte sig på og fandt så også noget brød frem. hun kastede nogle stykker, som hun havde brækket af, til Iggy og spiste ellers selv direkte af brødet.

Da hun var næsten færdig med at spise, hørte hun en vrinskende lyd i nærheden. Hun krummede sig en smule sammen, men besluttede sig for at se, hvor lyden kom fra. Lyden førte hende gennem noget krat og på den anden side, så hun en hestefold. Hvad hun vidste af plejede der da ikke at være en fold der? Desuden så den heller ikke særlig permanent ud.
I folden var der nogle prægtige heste, store og smukke. Amina stillede sig op og kiggede på dem, og pludselig mærkede hun noget pelset løbe forbi hendes ben.

Iggy var løbet ind til hestene! "Iggy!" Hviskede hun råbende, men ilderen luntede lystigt omkring inde i folden. "Iggy! Kom her!" Stadig inden respons fra Iggy. Amina kiggede sig omkring, for at se om der var nogen til at holde øje med hestene, Det var ikke lige til at ske.
Meget forsigtigt bevægede hun sig ind i folden, men holdte sig hele tiden på sikker afstand fra hestene. Hun kaldte og kaldte på Ilderen men ligelidt hjalp det. Den måtte have fået færten af noget, hun ikke kunne se.

[Adam Rytter]

♪ "-- Og mens Grevinden dansed' let,

hans blik var fast og stramt,

Han lurrede ind i hend's gemak 

Åhh, den stakkels mand var ramt!" ♪

En mandlig stemmes toner dansede igennem den klare luft; det lød ikke synderlig godt og sangen var tydeligvis ikke egnet til finere selskab på grund af dens perverserede tekst. Ejermanden underholdte sig selv på sin vej tilbage til hestefolden, han havde sat op dagen før. I hånden havde han en spand fyldt op til kanten med vand fra den nærmeste bæk. Der lød en skvulpen fra spanden for hvert skridt han tog.

Han var en karakteristisk, ung mand, hvis ryg næsten altid var ret, og til trods for at han måske ikke havde mange penge på lommen eller et fysisk nemt liv, så var hans slidte udseende køn på en eller anden mærkværdig måde. Det var svært at sætte en finger på, hvor han oprindeligt stammede fra, for hans udseende gav nogle hints i forskellige retninger; noget han kunne takke sine forældre for.

Adam blev dog afbrudt midt i sin egen skønsang, da hestenes vrinsken lød alarmerende. Hans ansigtsudtryk var undrende til at starte med, men sekunder efter smed han spanden til jorden så vandet flød ud i den mørke muld. Ligeså hurtigt, som han havde smidt alt han havde i hænderne, ligeså hurtigt var han nu i fuldspring på vej mod folden.

"Rolig! Rolig!" råbte han idet at han nåede hestene i folden. De var vilde, og i første omgang gik det ikke op for Adam hvad der var grunden til dette før at han nåede rundt om en af hestene og så en -- kvinde?
Blikket faldt til jorden da en hvid-brun, pelset skygge mellem hestenes ben ramte ham i øjenkrogen. Med et hurtigt tag tog han fat i ilderens nakkeskind, hev den op og betragtede den med et blik der nu var forstående for hestenes reaktion.

"En rotte?" Adam vendte den rundt mens at den hvæsede af ham, "-En meget mærkværdig rotte." konstaterede han. Så rettede hans blik på kvinden bag ham. Havde hun noget med det at gøre?

[Amina Syerske]

Iggy var ikke til at få til at lystre, som ellers normalt ikke var det store problem, men noget måtte have fanget dens opmærksomhed. Amina havde svært ved at komme den nær, grundet de omkringstående heste. Hun ville ikke nærme sig helt.

Så så hun pludselig en mand komme løbende, Hun nåede lige at tænke at hun burde stikke af, men hun kunne ikke efterlade Iggy. Hvad skulle hun gøre? Han så dog ud til at have styr på hestene, hvilket var godt. Det gjorde Amina noget mere rolig.
Men så tog han fat i Iggy som hvæsede højt, Men han kaldte den trods alt også en rotte. Mens han stod og studerede den gik Amina forsigtigt et stridt nærmere dog vred over at manden havde taget Iggy OG kaldt ham en rotte. "Det er en Ilder!" Råbte hun bestemt, selvom stemmen rystede lidt grundet hvor nært hun stod hestene. Bare manden ikke hørte det. "Du må hellere slippe ham, inden han bider fingeren af dig!" Igen kunne en svag bæven høres i hendes stemme, hun håbede dog på at det ikke kunne høres.

[Adam Rytter]

Det kom en smule bag på manden da kvinden pludselig kom med et bestemt udbrød han normalt ikke hørte hos en kvinde. Nu hvor han så ordentlig efter, så lignede hun heller ikke en der gik alt for meget op i formidable kjoler og skønne parfumer.
Hans øjenbryn blev løftet med en panderynken mens at han ret stod og betragtede kvinden foran sig. En ilder, ligefrem. Jojo, nu hvor han så ordenligt efter, så var det nok mere sådan en end en rotte, men forskellen var nu ikke så stor, hvis man spurgte ham.

"Vil han? Eller vil du?" spurgte han, og hentydede til hendes lidt hurtige udbrød der tydeligvis viste, at hun ikke brød sig om ham. Den bævende tone i hendes stemme fik ham roligt til at vende sig i hendes retning, stadig holdende om ilderens nakkeskind, "Hvis altså at du tør i første omgang, pigebarn?" hans stemme var rolig, men provokerende på én og samme tid.

[Amina Syerske]

Amina Der normalt ellers ikke viste sine følelser overfor fremmede, hævede og sænkede skuldrende meget markant. Han skulle slippe Iggy og det meget snart! Hun klarede dog endelig at fremmane et lille smil. "Han har bidt før, og han bryder sig ikke om at blive taget op på den måde!" Mens de snakkede havde Amina hele tiden øje på hvor hestene var, hun gjorde dog så vidt muligt i skjul for ham. Men da han alligevel provokede hende, måtte hun slå til, hun ville bare gerne lige et skridt længere væk fra hestene først, måske 3 skridt.

Hun endte med huritgt at træde to-tre skridt væk fra hestene og knyttede så begge hender foran sig. "Ha! Så du tror ikke jeg tør? Kom du bare an" igen flakkede øjnene mod hestene.Hvorfor også lige heste af alle dyr? "Hvis du lader Iggy gå nu, så lader vi dig være, Nu er du advaret" Stemmen var en anelse mere sikker efter hun var kommet væk fra hestene, men hun var stadig meget bestemt i sin udtale.

[Adam Rytter]

Adam lagde mærke til hendes flakkende øjne, og han fulgte det over sin egen skulder i et hurtigt blik. Hestene stod bag ham. Ahh, nu forstod han. Så rettede han blikket mod ilderen som han stadig holdte op. Dens hvæsen var blot endnu højere end før.
"Bider? Han kan da ikke være så farlig når et pigebarn som dig har ham som kæledyr--" med en finger prøvede han at ae den en enkelt gang over hovedet, men han fortrød med det samme da den ihærdigt snappede ud efter den. "Hm. Hidsig. Som sin ejer." brummede han for sig selv inden at han lagde den mod jorden. Roligt gav han slip på dens nakkeskind, og med ét spurtede den afsted over den hårde jord hen mod den unge kvinde. 

Roligt rettede Adam sig op igen mens at han betragtede hende foran sig, "Jeg gætter på, at du ikke er kommet for at stjæle mine heste, er du?" han klappede en brun hoppe på halsen, der vrinskede en enkelt gang.

[Amina Syerske]

Der kom et fornøjet fnys fra Amina, da Iggy snappede ud efter mandens finger. Den fik desværre dog ikke fat. "Ting er ikke altid som de ser ud skal du vide" Han satte ilderen ned på jorden og med et lavede hun en Tssk'ene lyd med tungen mod sine fortænder og bankede let med to fingre på sin venstre skulder. Ilderen løb denne gange lige op og satte sig på det anviste sted og kort tid efter lagde hen sig til rette i nakken på hende. "Han er kun hidsig overfor folk der vil gøre ham ondt, eller ikke er til at stole på." Der var nok en ret stor chance for at det samme galt hende selv.

Så snart Iggy var på plads slappede hun dog af i hænder, så de ikke længere var to knyttede næver. "Selvfølgelig vil jeg ikke stjæle dine heste, jeg kunne bare ikke få Iggy til at lystre, har du...." Det gav et gib i hende da en af hestene vrinskede, og hun måtte trække vejret tungt en enkel gang, for at kunne fortsætte "... Har du lagt brød til hestene eller noget andet mad?" Det plejede at være når han opfangede en eller anden duft, at han løb og ikke gad høre.

[Adam Rytter]

"Han lyder fornuftig. Det er ikke alle man kan stole på omkring her." sagde han med et skævt smil og lod blikket hvile på hende i et par sekunder. Hans ansigtsudtryk var svær at aflæse til trods for at smilet virkede roligt. Adam lod hånden køre ned over hestens ryg for at fjerne støv. Det dansede i luften, men lagde sig tungt mod hestens ryg igen. 

Efter at høre hendes spørgsmål kom der en høj, helhjertet latter fra den unge herre. "Ja, brød. De spiser bedre end os andre." svarede han og blinkede til hende. Så fjernede han sig fra hestene, gik hen og tog en træspand, som stod ikke langt derfra, "Og som enhver der spiser brød, så kræver det også vand for at få det ned," han gik roligt i hendes retning, "Jeg havde såmen også hentet noget - fra bækken, dernede - men din lille ilder-rotte gjorde lidt, at jeg var nød til at smide det hele fra mig. Så jeg har i stedet vandet planter." Med en bestemt bevægelse rakte han spanden ud til hende, afventende, "Gider du?" hans bryn var hævede, flabet, irriteret, karismatisk. 

[Amina Syerske]

Hun sank usikkert da han gik væk fra hestene og over til spanden. Hun trådte endnu et skridt bag ud for at gøre afstanden til hestene større. Måske opdagede han det ikke, hun havde vel lov at være heldig. "åh ja Iggy er pjattet med brød. Vi havde ellers lige spist." Hun kiggede strengt på Ilderen, da hun sagde det sidste.
Så rakte manden hende en spand. "Du vil have jeg skal hente vand til dine heste?" Det var da virkelig en mærkværdig måde at håndtere det hele på, men selvfølgelig ville det være en god måde at komme ud af folden og så kunne hun bare række vandet til ham når hun havde hentet det og så slippe væk.
"Fint, jeg skal nok" hun tog spanden og vendte sig for at gå i den retning hvor der ingen heste var, så kunne hun altid gå i den rigtige retning, når hun kom ud af folden.

Der gik noget tid før hun var ude af syne og nede ved bækken, her fyldte hun spanden og gik så tilbage. Da hun nåede foldens indhegning igen rakte hun spanden til manden, som ellers stadig stod uden for rækkevidde. "Værsgo, her er dit vand" hun blev stående, ikke om hun skulle ind til hestene igen.

[Adam Rytter]

Han lagde hænderne i kors da hun havde taget spanden, og betragtede hende blot gå en omvej for at slippe for at komme for tæt på hestene. Hvorfor hun frygtede de majestætiske dyr var for ham en gåde når hun ejede en hidsig, bidende ilder, men han vidste heller ikke noget om hende. Det var også derfor at han ville udsætte hende for denne lille prøve; for at lære hende at kende på en alternativ måde. Desuden, så var det vel det mindste hun kunne gøre efter at hendes ilder havde skræmt hans heste og næsten havde bidt hans finger af.

Imens hun hentede vandet fra bækken havde Adam striglet den brune hoppe. Der gik ikke længe, før at den unge kvinde var tilbage igen, så Adam vendte sig mod hende. Men han gik ikke hen til hende for at tage imod vandet. I stedet blev han stående. "Du er en skat, pigebarn" sagde han roligt uden nogen form for blufærdighed, inden at han pegede over på vandkaret, som hestene stod overfor, "Du bør nok gøre det. Jeg har hænderne fulde, ser du." svarede han blot afsluttende, som hentydning til, at hun selv skulle gøre det, "Bare rolig. De bider kun dem de ikke kan stole på." Så rettede han sig mod den brune hoppe igen, mens at han smilede vagt for sig selv.

[Amina Syerske]

Amina kiggede irriteret på manden, Hvordan var det lige hun var endt i denne situation. Og hvad vigtigere var, hvorfor valgte hun ikke bare at gå. Hun havde intet investeret i manden her. hun afgav et lille suk og gik så hen til vandkaret, stadig så hun stod uden for folden. Hun skulle ikke nyde noget af at komme for tæt på disse dyr. Det hjalp bestemt heller ikke på det, at han lige gjorde opmærksom på at de kunne finde på at bide. Det var dog ikke deres bid hun var mest nervøse for, tværtimod var det risikoen for at blive sparket der virkelig skræmte hende.

Hun moslede med spanden for at ramme karet uden at gå ind i folden. En del af vandet ramte ved siden af og generelt var det en klundet og langsommelig proces. "Du kunne jo også bare have ventet med at give dem vand til du var færdig med hesten der" Sagde hun så. Hestene var dog sultne og en af dem stak hovedet næsten helt hen til spanden, hvilket fik Amina til at stoppe alt snak og med bævende stemme snakke til hesten i stedet. "Go..god hest.. bare drik.. lidt vand, Så.. bliver jeg.. her. Stille og roligt" Det var ikke synderlig højt hun snakkede til hesten, men det kunne muligvis lige høres af manden.