Endelig gensyn

[Tristen af Piratklippen]

Cierra af Henlov

Det havde været en træls tid på det sidste. Jemina var ude og rejse og Tristen måtte ikke se Cierra under private forhold. Tiden gik og det så ikke ud som om længere, at nogen ville byde ind til selskab. Hver dag håbede Tristen dog på bare den mindste anledning til at få et glimt af Cierra, men lige lidt hjalp det, for ingen ville holde noget, ikke udover det dumme bryllup mellem Jamie og Amelia. Der havde Cierra dog ikke været til stede.

Det var dumt som han hadede det, for bare et halvt år siden ville han sikkert have været lykkelig over at slippe for hende og have tid til eventyrer og den slags, men det var som om det ikke rigtig var det samme nu "skønjomfruen" Ligesom var fastsagt. Han havde dog været en del ude og ride, men det var ikke rigtig det samme. Hans venner Gil og Alicia var udenlandsk så heller ikke dem kunne han foretage sig noget med. Der havde med andre ord ikke været noget som helst at give sig til.

Nu kom dagen så endelig for et selskab. Han vidste slet ikke,hvem der afholdte det. Det havde været ham ligegyldigt, men det var et selskab og både han og Cierra ville være til stede. Da han ankom hilste han først på de få af sine venner, der stadig var der. I en afkrog så han Silas af Hamin stå og charmere sig ind på endnu en komtesse, men han fandt ikke det hans øjne søgte, nemlig Cierra. Han gik derfor hen for at få sig lidt forfriskninger.
Med et glad i hånden gik han hen mod balkonen, for at få lidt frisk luft. Synet der mødte ham der, fik et lille smil til a vokse frem på læberne. Der, på en bænk udenfor sad Cierra, med arme lagt bestemt over kors, præcis som han kendte hende bedst. Foran hende stod anstandsdamen, og var sikkert igang med at fortælle et eller andet, som Cierra ikke var enig i.

Tristen stillede sit glas og gik roligt derhen. Han standsede i passende afstand og lod kvinderne tale ud før han bukkede høfligt først til Cierra og så hurtigt til anstandsdamen. Han troede stadig på værdien af at behandle tjenestefolk med respekt. "Godaften komtesse Cierra. Dejligt endelig at se Dem igen." Lød det oprigtigt fra ham.

[Cierra af Henlov]

Cierra havde haft nok at se til. Bare fordi man var en komtesse, arving og datter af en baron, så hvilede man absolut ikke på laurbærene. Især ikke, når man alligevel ikke kunne foretage sig noget morsomt, når man havde fået det der lignede om stuearrest. Noget Cierra aldrig i sit liv havde fået. Men den gamle krage af en amme, som hun var vokset op med, havde naturligvis sladret til hendes forældre, der naturligvis var blevet chokeret over deres datters upassende opførsel. Så de havde fundet på en hel masse ting, som deres datter skulle foretage sig i et håb om, at hun dermed var for optaget til at lave andre ulykker.

Af samme grund havde hun ikke deltaget i et af de bryllupper, der var blevet afholdt. Men hun kendte egentlig heller ikke de to, der skulle giftes. Kun af navn, og det sagde hende ærlig talt ikke særlig meget.

Dog havde hendes forældre aller nådigst givet hende lov til at tage til det selskab, hvor hun nu sad på en bænk og fik en lektion i korrekt opførsel. Den lyshårede komtesse fnøs irriteret og havde demonstrativt lagt armene over kors. Hun gad ikke en gang se på kvinden. "Du skal ikke fortælle mig, hvad jeg må!" Forsvarede hun sig selv. "Det pjok trådte på min kjole!" Sagde hun hidsigt, men så op, da Tristen kom hen til ham. "Ridder Tristen," hilste hun og hendes øjne slog gnistrer. Hun var i krigshumør.

[Tristen af Piratklippen]

Tristen som kun havde hørt slutningen af samtalen kiggede usikkert fra den ene til den anden. Alt han havde fået med, at nogen vidst havde trådt på komtessens kjole, hvilket havde gjort hende sur og så havde hun gjort.... Noget... Han vidste ikke hvad. Men hun var vred, så meget vidste han. Det var måske ikke det bedste tidpunkt alligevel at have fundet Cierra. "Har nogen gjort Dem ondt?" Spurgte Tristen, for lige at finde ud af, hvordan det hele hang sammen.
Han ville sætte sig på bænken ved siden af hende, men et par vrede øjne fra Ammen fortalte, at det nok ikke var noget, han skulle forsøge sig på.

[Cierra af Henlov]

Hun fnøs og stak næsen i vejret. "Nej," sagde hun trodsigt, og der kom et lavt suk fra Kragen. Kvinden havde tydeligvis ikke i sinde at forsvinde. "Men der var en klodset junker, som trådte på mit skørt, da han gik forbi mig." Hendes stemme dirrede af harme. Mere havde hun dog ikke tænkt sig at fortælle Tristen. Det var kun Kragen der havde lagt mærke til, hvad Cierra havde gjort ved den jævnaldrende junker. Og nu havde hun siddet herude i en halv time for at høre på den sædvanlige prædiken hun fik, når Kragen ikke var tilfreds med hende.

[Tristen af Piratklippen]

Han kiggede overraksende på Cierra, da hun fortalte hvad der var sket. Enten misforstod han det fuldstændig eller også var der noget, hun ikke fortalte. "Er skørtet gået i stykker?" ville han vide. Det kunne være derfor, at hun var så vred nu.

Han kiggede over på ammen, der stadig stod og så godt utilfreds ud med, at han var dukket op. "Jeg håber sandelig ikke, at De står og skælder min forlovede ud, hvis ikke hun er skyld i noget?" spurgte han så bestemt men stadig høfligt. Det var et usikkert kort han havde valgt at trække. Mange ville nok mene han ikke havde nogen ret til at blande sig i dette.

[Cierra af Henlov]

Hun rystede på hovedet. "Nej, men der er mudder på," svarede hun og vrængede på næsen. Da han så talte til ammen, drejede hun hovedet og så ikke på ham. Eller Kragen.

Den gamle kvinde drejede sig halvt og så på Tristen med et noget hvast blik. Tydeligvis ikke tilfreds med hans indblanding. "Så De mener altså, det er i orden, at Deres forlovede går rundt og uddeler næseblod til lensarvinger, blot fordi drengen trådte forkert?" Spurgte hun spydigt og så skarpt på Cierra.

[Tristen af Piratklippen]

"Næseb..." Han kiggede over på Cierra og måtte virkelig koncentrere sig om ikke hverken at grine eller bare smile. Havde hun virkelig uddelt næseblod til en lensarving, fordi denne havde tråd mudder på hende skørt? Han burde være sur over det, men et eller andet i ham, fik en glad følelse frem.

Han samlede sig lidt og kiggede over på ammen igen. "Nu så jeg ikke situationen, men jeg er sikker på, at der er en form for forklaring bag." Han kiggede over på Cierra som fortsat så surt på dem begge, hvilket fik Tristen til at trække mentalt på skuldrene. Så kiggede han igen mod ammen. "Lad mig tage en tur i haven med Komtesse Cierra. De går selvfølgelig med bagved.." informerede han hende hurtigt "Og så giver jeg Dem mit ord på, at hun.." Han kiggede kort på Cierra, bare hun nu var på hans side med dette her. "ikke volder dig flere problemer her til aften." Han anede ikke hvad han var ved at rode sig ud i. Det var et rent sats fra hans side. "Desuden så er folk begyndt at snakke om Komtessen og jeg." Sagde han så for at understrege vigtigheden af, at de blev set sammen. Han undgik dog at fortælle hvad folk sagde. Han ville helst ikke lyve.

[Cierra af Henlov]

Det var tydeligt for Cierra, at Tristens ord absolut ikke hjalp på Kragens humør. Der i forvejen afspejlede hendes eget. "Jeg er udmærket godt klar over, hvad folk siger om Dem og Komtesse Cierra," sagde ammen køligt til Tristen. "Og hvis De går en tur med Komtessen, så skal jeg sørge for, at I ikke ser hinanden før jeres bryllup," hun rankede sig og stak næsen i vejret. Der var ingen tvivl om, at Cierra absolut ikke havde været modtagelig for sin ammes fremtoning og opførsel. "Årh, hold mund begge to!" Udbrød Cierra irriteret og rejste sig op fra bænken.

[Tristen af Piratklippen]

Tristens respekt og tolerance overfor tjenestefolk var normalt stor, men denne kvinde kunne han slet ikke acceptere. Hun var da den mest irriterende, modbydelige.... han havde aldrig oplevet nogen lignende. Han ville jo blot ses med Cierra lidt ikke andet. hun ville endda være til stede, så hun kunne se hvad de lavede.

Da Cierra åbnede munden kiggede Tristen på hende. "Beklager Nådigfrøken. Jeg må bare erkende at jeg har savnet Dem, og synet af Dem gjorde mig glad. Så jeg håbede jeg kunne få lov at tale lidt med dem." han var ganske ærlig overfor hende. Derefter gik han hen til hende, tøvede lidt og gav så hendes hånd et lille klem med sin egn.

[Cierra af Henlov]

Heldigvis holdt Kragen mund til sidst. Men Tristen fortsatte med at tale, til trods for Cierra havde bedt ham om at holde mund. Hun lagde armene over kors, mens hun gik frem og tilbage foran dem. "Jeg har hovedpine," mumlede hun og tog sig til hovedet, ganske klar over, at hun ikke kommenterede på noget af det Tristen havde sagt.

[Tristen af Piratklippen]

Han var ikke i humør til hendes julelege denne dag, og slet ikke efter at han lige havde åbnet sit hjerte om savnet til hende. Han valgte derfor at bukke let for hende. "Beklager Komtesse" så rettede han sig op, kiggede kortvarrigt over på ammen og gik så ud i haven med langsomme skridt, i tilfælde af, at hun ville stoppe ham eller indhente ham.

[Cierra af Henlov]

Hun så næsten måbende på ham, da han valgte at bukke for hende og gå sin vej. Hun fnøs vredt og vendte ryggen til. "Fint!" Udbrød hun fornærmet, og havde så absolut ikke tænkt sig at gå efter ham. I stedet gik hun med hvirvlende kjoleskørt ind igen, med Kragen lige i hælene, som den observante anstandsdame.

Tråd afsluttet