Svaret af Tristen af Piratklippen on Jul 20, 2017 17:11:31 GMT
Cierra af Henlov
Det havde været en træls tid på det sidste. Jemina var ude og rejse og Tristen måtte ikke se Cierra under private forhold. Tiden gik og det så ikke ud som om længere, at nogen ville byde ind til selskab. Hver dag håbede Tristen dog på bare den mindste anledning til at få et glimt af Cierra, men lige lidt hjalp det, for ingen ville holde noget, ikke udover det dumme bryllup mellem Jamie og Amelia. Der havde Cierra dog ikke været til stede.
Det var dumt som han hadede det, for bare et halvt år siden ville han sikkert have været lykkelig over at slippe for hende og have tid til eventyrer og den slags, men det var som om det ikke rigtig var det samme nu "skønjomfruen" Ligesom var fastsagt. Han havde dog været en del ude og ride, men det var ikke rigtig det samme. Hans venner Gil og Alicia var udenlandsk så heller ikke dem kunne han foretage sig noget med. Der havde med andre ord ikke været noget som helst at give sig til.
Nu kom dagen så endelig for et selskab. Han vidste slet ikke,hvem der afholdte det. Det havde været ham ligegyldigt, men det var et selskab og både han og Cierra ville være til stede. Da han ankom hilste han først på de få af sine venner, der stadig var der. I en afkrog så han Silas af Hamin stå og charmere sig ind på endnu en komtesse, men han fandt ikke det hans øjne søgte, nemlig Cierra. Han gik derfor hen for at få sig lidt forfriskninger.
Med et glad i hånden gik han hen mod balkonen, for at få lidt frisk luft. Synet der mødte ham der, fik et lille smil til a vokse frem på læberne. Der, på en bænk udenfor sad Cierra, med arme lagt bestemt over kors, præcis som han kendte hende bedst. Foran hende stod anstandsdamen, og var sikkert igang med at fortælle et eller andet, som Cierra ikke var enig i.
Tristen stillede sit glas og gik roligt derhen. Han standsede i passende afstand og lod kvinderne tale ud før han bukkede høfligt først til Cierra og så hurtigt til anstandsdamen. Han troede stadig på værdien af at behandle tjenestefolk med respekt. "Godaften komtesse Cierra. Dejligt endelig at se Dem igen." Lød det oprigtigt fra ham.