Varmt

[Doran Sølvsmed]

Solen skinnede ned over den travle havn fra en nærmest skyfri himmel. Som sædvanlige var der mange folk som arbejdede på at få læsset skibene, så de kunne sætte kurs mod fjerne kyster. Derfor summede havnen også af forskellige lyde og stemmer. 

Doran gik for sig selv langs havnen. Skibene fascinerede ham lidt, men lasten på dem fascinerede ham langt mere. Ville det mon være det værd at få sine varer skibet afsted til andre lande? For ham var svaret sandsynligvis et nej - i hvert fald lige nu.

Han stoppede op et kort øjeblik og betragtede havnen og folkene. Han nød at opholde sig på havnen, det var et godt sted at spotte velstående fremmede, som han måske kunne bruge til sine egne formål. 

[Amina Syerske]

Det var skønt vejr, og som så mange andre solskinsdage brugte Amina den på havnen. I dag var heldigvis en travl dag, hvilket betød, at der var mulighed for at kigge på mange forskellige skibe. Hun havde netop siddet på et trækasse og set på at et stort skib lagde fra kaj.

Nu var det tid til at gå videre. Hun lod sin ilder Iggy løbe rundt selv, og de gik stadig langs kajen og inspicerede skibene. Nogle steder blev hun hurtigt jaget væk og andre fik hun mulighed for at stoppe op og tale med folk. Det var skønt og Amina følte sig virkelig et med havet. Hun nød den salte duft og lette brise.

Så efter en del timer på havnen besluttede hun sig for, at det nok var på tide at sætte snuden hjemad. Hun satte derfor let i løb og skyndte sig afsted, zigzaggede ind og ud mellem folkene. Desværre var der bare en mand foran hende der pludselig valgte at ville stoppe op og nyde udsigten, hvilket resulterede i, at hun løb direkte in i manden. "undskyld, det må De meget undskylde."

[Doran Sølvsmed]

Doran spottede en gruppe mænd, som kunne være interessante at snakke med. Han lod sit blik følge dem et kort øjeblik inden han besluttede sig for, at dette ikke var det rette tidsounkt.


Han skulle netoo til at gå videre da nogen stødte ind i ham. Han var kort ved at miste balancen, men nåede dog at genvinde den fær hab endte nede på jorden. Et yderst irriteret udtryk gled kort over hans ansigt, inden det falt i mere neutrale folder igen.  Det var dog kun indtil han fik set personen som var stødt ind i ham. Da det gik op for ham et det ikke var nogen velstående eller vigtig person, faldt hans ansigt atter over i irriteret folder.
"Se hvor du går henne beskidte tøs" snerrede han ad hende.

[Amina Syerske]

Amina var lige ved at falde på næsen og viftede ud med armene, så hun var lige ved at ramme manden i hovedet, men gjorde det heldigvis ikke. Til sidst fik hun genvundet balancen og kiggede sig om efter ilderen. Den stod lidt væk og vædede af manden.

Amina kiggede op på manden, han så godt nok selvhøjtidelig ud. "Du kan bare lade være med at stoppe op midt i det hele. " sagde hun så og var fløjtende ligeglad med om hun sagde de eller du. "og jeg er aldeles ikke beskidt!" foruden støvet der lå i den tørre sommerluft, var det ganske rigtig at hun ikke var beskidt.

[Doran Sølvsmed]

Doran var klar til at gå videre efter at have givet det uhøflige pigebarn en reprimande. Men pigebarnet havde åbenbart ikke blot tænkt sig at undskylde at hun var gået ind i ham, som hun ellers burde. At et dyr som uden tvivl tilhørte hende ydermere stod og væste af ham hjalp ikke på hans irritation over situationen. 
"Du bør lære hvordan du taler til folk som er over dig" snerrede han. Ikke nok med at en kvinde svarede ham igen på den måde, han var ikke den mindste smule i tvivl om at hendes stand var langt under hendes stand, så hvor vovede hun at tale til ham sådan!

[Amina Syerske]

Det var ikke hver dag man løb på så dumme folk, som ham der netop stod foran Amina. Hun vidste bestemt godt hvordan man burde tale til folk over hende selv, problemet var bare hun ikke anså ham for det. Jo måske hvis der blev talt om status, men han var bestemt ikke nogen god mand. "og du burde lære ikke at stoppe op ude midt i det hele, så folk falder over dig." sagde hun så bare og gav anvisning til at gå.