03-07-528

[Gareth af Trebond]

Til Ridder Gavin af Trebond

3. juli 528 ~ modtages 19. juli

Hej Gav,

Jeg ved godt, jeg ikke har været den bedste til at skrive til dig, når du har været udstationeret. Så vidt, jeg husker, var sidste gang, mens du stadig var væbner og mor tvang mig. Tja, denne gang er det ikke med mors indblanding. Det er af meget mere egoistiske årsager. Men først: kom lige i stemning med mig. Sæt dig godt til rette med et glas god sprut.

Jeg har tænkt en del over den vej i livet, vi begge valgte. Selvom jeg aldrig har sagt det, har jeg altid beundret, at du valgte riddervejen. Jeg ved godt, jeg har lavet sjov med det gennem tiden og selv ment, at man burde bruge sit hoved til noget bedre end at hamre ind i folk, men skal jeg være ærlig, har tanken om krig altid skræmt mig fra vid og sans. Forstå mig ret, jeg ville ønske, jeg turde kæmpe for min familie og det, jeg tror på, men på det punkt har jeg nok altid været lidt af en kujon.

Og apropos kujon; nu kommer årsagen til, at jeg skriver. Jeg tror, jeg er blevet forelsket. Ikke ligesom dengang hjemme i Trebond med køkkenpigen Malina, men på en anden måde. Det er ikke kun hendes læber, der tiltaler mig, men meget mere hendes sind, selvom indpakningen på ingen måde er til at klage over. Udmærket, jeg har måske ikke kun fået ét glas, før jeg skrev dette. Men igen.. Kujon. Hvordan gør du det?

Jeg var ude at drikke med nogle af de andre fra studiet tidligere. Katrina af Legan var til middag i går. Hun vil giftes med mig. Hun sagde det selv, væltede det ud i hovedet på mig uden nogen form for varsel. Selvfølgelig vil jeg ikke giftes med hende, men... En del af mig er ikke direkte frastødt ved tanken. Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal gøre, Gav. Hun vifter alle de her adelige mænd i hovedet på mig for at få mit blod i kog, og jeg hader, at det virker.

Hvordan ved man, at man er klar til at blive gift? Jeg ville ønske, jeg kunne lære hende bedre at kende - teste vores kompatibilitet på mere end bare samtalen. Men du kender jo hendes bror. Det ville aldrig gå. Hvad skal jeg gøre? Jeg kunne virkelig godt bruge dit råd.

Undskyld for alt det her. Jeg vil selvfølgelig også gerne høre, hvordan det går med dig. Jeg mødte Iliane for et par dage siden til et bal. Jeg hilste på hende - det håber jeg, er i orden? Hun smilede og var, ja, Iliane, men der var noget i hendes blik, der manglede. Jeg tror, hun savner dig. Hvordan har du det med det hele?

Jeg håber, det går godt dernede, og at du nyder varmen. Du må endelig hilse din lille væbner. Jeg glæder mig til at høre fra dig.

- Gareth

[Gavin af Trebond]

20. juli ~ modtages d. 5. august 528 M.T.

Hej Gareth

Ja, det er da godt nok nyt at høre fra dig! Men skylden skal nu ikke ligge alene på dig, for som du ved, er jeg heller ikke den bedste til at skrive breve. Ikke medmindre, der er en klar grund til det, naturligvis. Og nej, få dine tanker ud af rendestenen! Det var ikke dét, jeg tænkte på og jeg har ikke fortalt dig om de breve, for at du skulle gøre grin med mig over det!

Nå, nok om det. Det lyder da til, du har fået dig selv ud på lidt af en tynd is? Men lad mig lige starte med at slå fast, at du på ingen måder er en kujon. Dine styrker ligger bare andre steder. Dette lader til at være noget, du skal øve dig på og så er det jo godt, at du har en stor og stærk ridder-lillebror, som kan fortælle dig noget om livet og om kvinder.

Du har ret i, at det er svært at vide, hvornår man er klar til at blive gift. Selv når man tror, man ved det, kan man blive noget så grueligt skuffet bagefter og jeg dømmer dig ikke, blot fordi du ønsker at være så sikker som muligt. Jeg forstår dig til fulde. Når det så er sagt, så har du komplet ret. Niklaus ville banke dig tværs gennem en mur og halvt gennem den næste, hvis han vidste, at du blot så meget som overvejede, hvad jeg fornemmer, du har i tankerne.

Derfor vil jeg foreslå dig en mellemvej. Jeg aner ikke, om den vil fungere, men.. Det er måske forsøget værd? Det var tanken om de breve, jeg nævnte før... Dem som jeg absolut ikke tænkte på jo! Hvorfor ikke forsøge noget lignende med Katrina? Skriv hende et brev. Gerne efter et glas eller to, så du har drukket dig modet til at fortælle sandheden.

Fortæl hende, hvordan du har det. Fortæl hende, at du er bange for, om I er kompatible og at du ikke kan forestille dig at tage et så vigtigt valg, uden at vide det. Og sæt så trumf på og understreg, at du aldrig kunne finde på at bede hende om at lægge med dig før brylluppet. Det lader vi blot være vores lille hemmelighed, at du kunne finde på. Hun vil ikke sætte pris på sådan en ærlighed, er jeg ganske sikker på.

Slut af med at bede hende om at komme dig delvis i møde og lad jer udleve jeres fysiske kærlighed i breve en tid. Det betyder, at I vil være langt fra hinanden, mens lysten er størst, så du ikke kommer til at gøre noget dumt og du vil stadig kunne spore dig ind på, om I har nogenlunde de samme.. Hmm.. Interesser..

Nå.. Det var vist mine to kobberstykkers visdom på dét emne. Vejret er som altid varmt hernede og ja, jeg nyder det da til dels. Jeg har dog fået et mandfolk på halsen, som jeg har lyst til at banke til lirekassemand. Jeg fortæller dig måske om det, når jeg kommer hjem, men jeg kan ikke love noget. Indtil da, så håber jeg, at alt går vel og jeg ønsker dig alt muligt held med Katrina. Hun er virkelig en sjælden kvinde.

Gavin