Jalousi

[Olivia Krodatter]

Amina Syerske og Serena Løveklo

Efter lang tid at have været den der skulle sørge for kroen om morgen, havde Olivia nu fået lov at få en eftermiddagsvagt istedet. Det var da noget bedre end de kedelige morgener. Om det var fordi hendes far egentlig havde vigtigere at se til og de andre kropiger så skulle tage aftenen, bed Olivia ikke mærke til.
Hun var bare glad for at kunne være på Duen mens der var mere liv. Hun så sig smilende omkring og og nød de mange ansigter. Det var rart med noget at lave og som de kom hen på eftermiddagen, fik hun mere at lave. Flere og flere havde bestillinger og hun fik ikke meget lov til at stå stille. Et klap i bagen her og der gjorde det dog kun bedre at arbejde. Det var noget af det hun nød ved arbejdet.

Efter at have været nede med en bestilling øl, og kom tilbage bag baren, havde en mandsperson sat sig. Olivia begyndte straks at spille op til ham, det kunne da være hun kunne få lidt ud af det, men han virkede ikke synderlig interesserede. Det var jo bare typisk.
Hun fortsatte derfor arbejdet med at dele øl rundt og gjorde sig til for nogen af de andre mænd på kroen. Nogen måtte hun da få på krogen denne eftermiddag.

[Serena Løveklo]

Serena skubbede døren ind til krostuen op og gik først ind med Amina lige i hælene. Hun så ganske tilfreds ud, selvom hun diskret ømmede sig da den ene skulder strøg imod dørens træ "Du fik et godt slag ind der.." konstaterede hun tørt og så sig tilbage over skulderen på Amina "Du bliver bedre og bedre." fortsatte hun, med så meget anerkendelse, som man ville få fra hende.

Hun stoppede og kastede et blik mod disken, et øjeblik tænksomt, før hun vendte sig mod Amina "Tag noget at drikke med ned til os." et opfordrende smil trak hendes ene mundvig lidt længere op end den anden "Men ingen øl til mig." hun havde aldrig brudt sig om skidtet måtte hun indrømme, og uden at sige mere, gik hun hen og satte sig på sin vante plads ved slyngelbordet, der lige nu, ikke var særlig befolket.

[Amina Syerske]

Det havde været en god træning med Serena i dag. Amina mente næsten selv, at hun havde klaret det bedre end sidst. Det sagde hun dog ikke til nogen. Nu var de på vej tilbage til Duen, Hun holdt sig lige i hælene på Serena, og da hun fik besked på at skaffe dem noget at drikke, gjorde hun det uden brok.

Hun gik derfor mod baren, hvor hun så Olivia stod. Hun smilede til veninden, det var de vel stadig, selvom der var sket en del imellem dem? Så bestilte hun to krus cider, som hun tog med op til slyngelbordet, hvor hun satte det ene krus foran Serena og ventede på hun fik tegn til at sætte sig.
D hun var kommet ned at sidde knækkede hun nakken til begge sidder for lige at få den strukket ud igen. "Jeg tror snart jeg har ret godt styr på de forskellige serier" sagde hun så "Tak for endnu en god træning." Hun løftede kruset og drak lidt deraf. Det gjorde virkelig godt.

[Serena Løveklo]

Serena lænede sig afslappet tilbage i sæden og da Amina kom ned med to krus, betragtede hun hende et øjeblik, før hun nikkede den ledige plads på bænken, tættest på stolen hun selv sad på. En ældre slyngel på en plads længere nede, kneb øjnene misbilligende sammen da pigen satte sig, men sagde ingenting. I stedet vendte han tilbage til sin mad, sikkert godt hjulpet på vej af et hårdt blik fra Serena, der selv vendte sin opmærksomhed mod Amina "Selv tak.. Amina." igen viste antydningen af et anerkendende smil sig på hendes læber "Hvordan går din træning med Madam Malina?" spurgte hun videre og løftede sit krus til læberne.

[Amina Syerske]

Amina kiggede i retningen af den slyngel, der øjensynligt så ud til at have et problem med, at hun satte sig. Hun sendte ham et blik, med løftet øjenbryn, som fortalte ham, at hun havde ret til at sidde der og bestemt ikke var bange for ham.
Hun vendte sig igen mod Serena, denne gang med et lille smil på læben b"hun bliver ved med at sige at hvis jeg fortsætter så stålsat som nu, så går det ikke længe før Amos har en helbreder mere"det kunne godt være Aminas dag var pakket fra morgen til aften, men hun gjorde en dyd i det sted hun var at fokusere 100% og kun koncentrere sig om netop det. Bortset fra om morgenen, hvor hun kappede tøj. Det behøvede hun ikke megen fokus til.

[Serena Løveklo]

Serena lyttede mens hun afslappet drak af sin cider og da Amina tav, nikkede hun let "Godt.. selvom Madam Malina har mange år tilbage, er det en fordel vi ved der måske er en til at overtage hendes plads.. engang." det var det nærmeste hun var kommet på at give et reelt fremtidsløfte. Planer og tanker for fremtiden, var der sjældent plads til i deres verden.

[Amina Syerske]

Amina lyttede til Serenas ord og nikkede anerkendende. "Jeg ved godt at Madam Malina er ravnenes helbreder, og jeg har ingen planer om at tage hendes plads, men det kunne nu være meget godt, hvis folk kom til mig også. Jeg mangler stadig at finde min plads her." Det var ganske oplysende som hun fortalte det og der var ikke spor af negativitet eller angre at høre fra hende. Hun vidste at det krævede sit at få en plads og ikke mindst at det tog tid. Hun var dog stolt af hvor langt hun var nået allerede. Med den tanke løftede hun kruset igen og drak lidt mere af sin cider.

[Olivia Krodatter]

Olivia havde netop fået en bakke rengjorte krus, som skulle tørres af inden de skulle stilles på plads. Det var træls arbejde og noget af det hun hadede aller mest.
Hendes øjne vandrede op til slyngelbordet, hvor Serena sad og talte med Amina. Amina som endnu engang havde fået lov at sidde ved bordet! Og hvad var det?! Sad Serena ligefrem og smilede til hende?!

Olivia mærkede hvordan en utilfredshed begyndte at røre på sig. Hvad havde Amina overhovedet at gøre ved det bord. Alle var så glad for hende og Hun fik lov at rende i røven på Amos og Serena hele tiden. Olivia ville de knap nok tale til. bevægelserne med viskestykket blev noget hårdere i takt med at hendes irritation steg og hun skulede op mod slyngelbordet.

[Serena Løveklo]

Serena nikkede igen og havde allerede talt med den ældre helbreder, der var ganske tilfreds med Aminas fremskridt - og hendes villighed til at lære "Jeg tror du har fundet den.." musede hun med brynene hævet lidt "Men måske har du ikke selv opdaget det endnu." fortsatte hun med en lille sitren om læberne. Pigen havde været blandt dem længe og selvom hun måske ikke selv mente hun havde nogen reel plads, så var hun alligevel på sin egen måde, blevet en del af hverdagen.

[Amina Syerske]

De næste ord der kom over Serenas læber, var bestemt ikke, hvad Amina havde forventet. En lille rynke fandt vej mellem hendes bryn. Havde hun allerede en plads? Selv hvis ikke hun vidste det?
Men så igen, hvad havde hun forventet? Jubel og lykønskninger... Ikke ligefrem. Hun lagde hovedet let på skrå "Jeg regnede måske med at jeg først rigtig fik en plads, når jeg ændrede mit navn." fortalte hun så alligevel. "Er der ikke noget om at navnet fortæller hvem man er, og sætter en i respekt." Det var hvert fald nogenlunde de ord hun havde hørt fra Aston, men så igen, hvem var han til at bestemme det.

[Serena Løveklo]

Serena så et øjeblik ganske forundret ud. Så blottedes hendes tænder i en underholdt, lille latter mens hun rystede på hovedet "Det er ikke alle hernede der har et andet navn end det de blev givet i vuggegave." pointerede hun "Betyder det de er mindre værd?" hun så spørgende på pigen, men fortsatte før hun fik mulighed for at svare "Amos har beholdt det navn der var hans liv i mange år før han kom her. Firefinger var en del af hoffet længe før han mistede en finger.." hun smilede skævt og tilføjede et tredie eksempel "Rotten har sikkert altid lignet en knotten gnaver." hun trak på skuldrene "Når et navn hænger ved, kommer det som regel tilfældigt. Det er ikke et adgangskrav."

[Amina Syerske]

Amina følte sig ærligt talt en smule dum, nu Serena forklarede det nærmere. Måske skulle hun bare stoppe med at forsøge at passe ind og ændre sig, men faktisk finde den plads der var til hende som hun var. Et lille smil voksede frem hos Amina. Det var netop det, Serena var så god til. At fortælle hende ting, så hun selv fandt mening i det. "Du har ret. Måske er jeg også bare en Syerske.... Som også kan andre ting." Hun smilede og drak lidt mere af sit glas. Så stoppede hun op midt i en tanke med kruset for munden. Sådan sad hun et lille minutstid før hun fjernede kruset. "Hvor længe har du kendt Amos?" ville hun vide.

[Serena Løveklo]

Det var interessant at følge Aminas udtryk mens hun tyggede på det Serena lige havde sagt. Hun nikkede blot selvfølgeligt da den anden talte igen og tog en mundfuld cider mere "Der er sjældent ret meget held ved at prøve at være nogen man ikke er." smilet lå stadig og lurede i hendes mundvige, men blikket blev undrende et øjeblik da Amina stillede endnu et spørgmål. Hun rynkede brynene let og regnede hurtigt sammen før hun svarede "Snart.. tre år må det være. Til efteråret." hun lagde hovedet lidt på skrå "Hvorfor?"

[Amina Syerske]

3 år... Det var alligevel meget så, men ikke nok. Det var også ligemeget med et lille smil trak Amina derfor bare på skuldrene "Ikke noget. Det var bare en tanke." Hun drak det sidste af sin cider og tilføjede så undrende "Hvorfor lige ham?" Det sket oftere og oftere at Amina vendte hovedet af nogle af de unge mænd, da holdt til på Duen, men endnu havde ingen helt sagt hende noget. Måske havde de bare ikke været helt rigtige endnu.

[Serena Løveklo]

Serena rynkede brynene, mildt underholdt over spørgsmålet, men hun tøvede alligevel ikke før hun svarede "Fordi han ikke ville acceptere et nej." svarede hun tørt, og en smule kryptisk, mens et helt særligt glimt tog plads i hendes blik "Han nægtede at give op og tilsidst kunne jeg ikke længere bilde mig selv ind, at jeg ikke var tiltrukket af ham." hendes mundvige sitrede ved minderne der spillede for hendes indre blik. De var langtfra uskyldige og et øjeblik flyttede hun sig uroligt på stolen, mens hun kastede et diskret blik mod døren. Hvornår mon han kom tilbage?

Hun vendte opmærksomheden mod Amina igen og skyllede de bitterhede tanker væk igen med en mundfuld cider "Det var før han tog tronen. Han havde ikke været i Corus så længe og kom forbi Liljen. Jeg regnede med han bare skulle være en indbringende nat, men.." hun blottede tænderne i et frækt grin og lænede sig mageligt, måske en smule selvtilfredst tilbage mod stolens ryglæn.